Jonas Christoffersen stopper i Institut for Menneskerettigheder

KARRIERESKIFT: Efter 11 år som direktør for Institut for Menneskerettigheder har Jonas Christoffersen valgt at sige sin stilling op. Han vil i stedet fuldføre sin drøm om at blive advokat.

Institut for Menneskerettigheder skal finde en ny direktør.

Jonas Christoffersen vil være advokat, og derfor har han valgt at sige sin stilling op efter 11 år på instituttet, hvor han har været direktør de sidste 11 år, skriver Politiken.

Før jul var Jonas Christoffersen i spil til at overtage posten som Folketingets Ombudsmand. Stillingen gik i stedet til Niels Fenger, men det ærgrer ikke Christoffersen længere:

”Selvfølgelig var jeg ærgerlig undervejs, men det her (fremtiden som advokat, red.) er sjovere for mig personligt. At skulle lave noget helt andet og genopfinde mig selv fagligt og arbejdsmæssigt. Det prøvede jeg, da jeg skulle skifte fra at være advokat til forsker og fra forsker til direktør. Det er enormt tilfredsstillende at lave de der skift,” siger han til avisen.

Jonas Christoffersen er blandt andet kendt for at være behjælpelig, da Europarådet i maj 2018, under den danske VLAK-regering, vedtog den såkaldte København-erklæring. Erklæringen satte grænser for, hvad Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal blande sig i. 

Altinget skrev i januar sidste år et portræt af Jonas Christoffersen, hvor han blandt andet fortæller om sin pragmatiske tilgang i spidsen for Institut for Menneskerettigheder.

Før sin ansættelse som direktør for Institut for Menneskerettigheder i 2009 var Jonas Christoffersen forsker på Københavns Universitet, hvor han blandt andet har skrevet disputats om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Kritik for pragmatisme
Institut for Menneskerettigheder er under Jonas Christoffersen blevet kendt for en mere pragmatisk tilgang til menneskerettighederne.

Christoffersens pragmatiske tilgang blev særlig tydelig i forbindelse med det danske formandskab for Europarådet. Her bakkede han i offentligheden op om den danske regerings linje om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i visse tilfælde bør være tilbageholdende med at blande sig i sager i medlemsstaterne. En tilgang, som var til stor frustration for mange menneskerettighedsforkæmpere.

Institut for Menneskerettigheders pragmatiske linje under Jonas Christoffersen er blevet kritiseret flere steder. For eksempel har hans forgænger, Morten Kjærum, langet ud efter Christoffersens pragmatisme i et debatindlæg på Altinget sidste år:

”Hvis man som rådgivende organ bøjer lovens/konventionernes ord i den retning, som folkestemningen eller et flertal i Folketinget måtte ønske, ville man med rette kunne kritiseres for ikke at leve op til sit mandat,” skrev han.

Morten Kjærum var i sin tid som direktør for Institut for Menneskerettigheder kendt for sin mere idealistiske tilgang. Han var direktør for instituttet fra oprettelsen i 2002 til maj 2008.

Advokatdrømmen
Jonas Christoffersen er uddannet cand.jur., hvorved hans oprindelige drøm var at blive advokat. Det blev efter uddannelsen kun til en kortvarig advokatkarriere, da han i 2009 blev ansat som direktør på Institut for Menneskerettigheder.

”Jeg har besluttet, at jeg skal tilbage til min gamle drøm, nemlig at være advokat og have fokus på komplekse og principielle retssager og selvfølgelig rådgive om det, jeg kan; altså menneskerettigheder, offentlig ret og så videre,” siger Jonas Christoffersen.

Han har i forbindelse med fratrædelsen dannet virksomhed med advokat René Offersen under navnet ’Offersen og Christoffersen’. René Offersen var forsvarsadvokat for tidligere skatteminister Peter Brixtofte (V).

Institut for Menneskerettigheder takker Jonas Christoffersen for hans indsats og indleder nu processen mod at finde en ny direktør for instituttet.

”Jeg vil gerne på egne og bestyrelsens vegne takke Jonas for en utrættelig og enorm indsats. Det er utvivlsomt, at Jonas har haft afgørende betydning for den markante udvikling af instituttet, der er sket gennem de sidste 11 år. Han er en faglig kapacitet og har samtidig drevet instituttet med en sikker hånd. I den kommende rekrutteringsproces vil vi lægge vægt på, at en ny direktør kan forsætte udviklingen af instituttet,” siger Institut for Menneskerettigheders bestyrelsesformand, Dorthe Elise Svinth, i en pressemeddelelse fra instituttet.

Forrige artikel Regeringen på vej med konkrete forslag om anbragte børn Regeringen på vej med konkrete forslag om anbragte børn Næste artikel Tidligere vismand skyder rød bloks økonomiske 2030-mål ned Tidligere vismand skyder rød bloks økonomiske 2030-mål ned
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.