Jonas Herby: Er skat tyveri?

Hvis andre tiltvinger sig adgang til din ejendom eller truer dig til at udlevere dine ejendele, vil de fleste være enige om, at der er tale om tyveri eller røveri.

Der vil også være enighed om det, selvom der er to tyve, og de dermed er flere end dig og har flertallet ved en eventuel afstemning om, hvem der skal have dine ejendele.

Nogle politiske segmenter — vi kan kalde dem voluntaristerne — trækker argumentet så langt, at de kommer frem til konklusionen ”skat er tyveri”. For selvom der muligvis er demokratisk flertal for at opkræve skatter, så har individet ikke (nødvendigvis) sagt ja til at betale skatterne, siger voluntaristerne. Det er kun fordi staten truer med repressalier — i sidste ende fængsel — at mange mennesker udleverer omkring halvdelen af deres løn til det offentlige. Derfor — mener voluntaristerne — er skat tyveri og moralsk forkert.

Voluntarister tror på, at man kun må bruge fysisk magt over for folk, der angriber en. Altså i selvforsvar. Men derudover må man ikke bruge fysisk magt over for andre mennesker til at opnå sine mål. Det er simpelthen moralsk forkert ifølge voluntaristerne. Alle interaktioner mellem mennesker skal være frivillige og baseret på frivillig handel eller frivilligt samarbejde. Begge parter i en aftale (f.eks. en overførsel af penge) skal altså indgå aftalen frivilligt. Da betaling af skat ikke er frivilligt, er det altså — ifølge voluntaristerne — tyveri.

Og faktisk kan det godt være lidt svært at skyde argumentet om, at skat er tyveri, ned, hvis man køber voluntaristernes præmis om, at man kun må bruge vold i selvforsvar.

Man kan som modargument påberåbe sig det demokratiske flertal, men et flertal har ikke pr. definition ret til at behandle mindretallet som de vil, vil voluntaristens argument lyde. Slaveri er moralsk forkert. Også selvom flertallet går ind for det, og også selvom slaveriet kun gælder en mindre del af din tid (skat svarer jo til, at du arbejder for det offentlige de første 15 timer hver uge). 

Skatter inddrives under trusler om repressalier. Det er et overgreb på individet, som vi normalt synes er forkasteligt. Men det er desværre også i mine øjne et nødvendigt overgreb, fordi vi næppe ville være frie, hvis ikke vi havde en stat til at beskytte os.

Jonas Herby
Specialkonsulent i Cepos

Man kan henvise til samfundskontrakten, men voluntaristen vil blot påpege, at hverken hun eller hendes forfædre frivilligt har underskrevet nogen kontrakt, der giver andre ret til at tage deres penge. Det er altid sket under tvang eller i frygt for tvang.

Man kan sige, at de jo har fået uddannelse og veje gratis, men voluntaristen vil påpege, at du ikke har krav på andre, selvom du giver dem en gave. Slaveejerne gav slaverne mad og husly, men det gav dem ikke ret til at udnytte andre mennesker, vil det lyde.

Man kan også hævde, at staten er nødvendig for at forsvare landet og bygge vejene, men voluntaristen vil sige, at formålet med ”tyveriet” er uinteressant, fordi det stadig bryder med det centrale princip om at alle aftaler skal være frivillige. Det kan godt være, at nogle ting i samfundet fra et økonomisk perspektiv fungerer dårligere uden skat (her er landets forsvar nok det klassiske eksempel), men hellere acceptere det, end at gå på kompromis med principperne, siger voluntaristen.

Når jeg alligevel er uenig med voluntaristen og mener, at nogle skatter er ok, så skyldes det, at jeg har svært ved at forestille mig, at vi — og her mener jeg hvert enkelt individ— skulle være bedre stillet, hvis vi ikke havde nogle skatter overhovedet. I mine øjne fører voluntaristernes principper nemlig til deres egen modsætning. En af statens helt centrale opgaver er at beskytte individerne i staten mod vold – herunder mod fremmede magter. Hvis ikke vi havde haft den danske stat (og skatter til at finansiere den), ville vi i dag have haft den svenske eller den tyske stat. Staten er altså uundgåelig.

Så jeg er altså uenig i, at skat kan sammenlignes 1:1 med tyveri. For statens skatter kan hjælpe os til at løse problemer, som vi ikke kan løse alene – herunder bl.a. landets forsvar.

Når jeg alligevel finder voluntaristens argumenter interessante, er det fordi de tydeliggør et moralsk dilemma. Skatter inddrives under trusler om repressalier. Det er et overgreb på individet, som vi normalt synes er forkasteligt. Men det er desværre også i mine øjne et nødvendigt overgreb, fordi vi næppe ville være frie, hvis ikke vi havde en stat til at beskytte os.

Skatter er altså et nødvendigt onde. Men det betyder også, at vi bør være meget, meget påpasselige, når vi opkræver skatter fra befolkningen. Hver eneste gang vi tager en krone fra en borger, er det et overgreb på den individuelle frihed. Og derfor skal vi som samfund være meget, meget sikre på, at pengene anvendes uhyre effektivt og til størst mulig glæde for individerne i samfundet.

Og dét er vi desværre meget langt fra i den offentlige sektor i dag...

-----------------

Jonas Herby er specialkonsulent i Cepos og cand.polit. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.