Julekalender med Eva Kjer: Efter 30 år på Christiansborg bliver det vemodigt at sige farvel

"Hvis der er nogen, jeg vil rose, så er det i virkeligheden de fire kvinder fra de ungdomspolitiske organisationer, der i den grad lykkedes med at få sat sexisme og overgreb i de politiske partier på dagsordenen."
Eva Kjer Hansen
Folketingsmedlem og spidskandidat for Venstre i Kolding Kommune
Politisk julekalender med hovedpersoner fra 2020
I dag kan du møde Venstres Eva Kjer Hansen, som siger farvel til Christiansborg og i stedet skal kæmpe om borgmesterposten i Kolding.
Eva Kjer Hansen er født 22. august 1964 i Aabenraa. Hun har været folketingsmedlem for Venstre siden 12. december 1990 og har været minister ad flere omgange.
Hvad har været det bedste ved 2020?
På det personlige plan har det været fantastisk at opleve den modtagelse, jeg har fået i Kolding, efter jeg stillede op som spidskandidat til borgmesterposten og blev valgt. Mine politiske kolleger fik den idé, at hvis vi skal stå stærkt over for Villy Søvndal, så skal jeg stå i spidsen. Nu har jeg købt hus i Kolding. Jeg har truffet nogle store personlige valg i år. Men det er hammerspændende.
Hvad kommer du til at savne ved Christiansborg?
Lige om lidt har jeg 30-års jubilæum som folketingsmedlem. Det er selvfølgelig også vemodigt at forlade Christiansborg.
Jeg kommer ikke til at savne spillet - nej, det kommer til at lyde så negativt – men jeg kommer til at savne det politiske håndværk på Christiansborg. Samspillet på tværs af partier, hvor vi sætter retningen for Danmark.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.


































