Julekalender: Søren Gade tager hatten af for Messerschmidt og giver ham ansvaret for et stort nederlag

18. DECEMBER: Venstres Søren Gade, som stiller op til europaparlamentsvalget, bøjer sig i støvet for Morten Messerschmidts kommunikationsevner. Og så er han vild med svenskere, afslører han i dagens julekalenderafsnit.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kristine Korsgaard

Hvilken politisk modstander i EU-regi har du mest respekt for? 
Morten Messerschmidt. Når man er i stand til at sælge sit budskab, som han er, og slå danmarksrekorden i antal personlige stemmer, mens man ovenikøbet er ret ung, det aftvinger den største respekt. Jeg tror, mange er misundelige på hans evne til at kommunikere. At tro stærkt på noget og at kunne kommunikere det videre, er vel i virkeligheden det, alle politikere gerne vil kunne. Han er i en liga for sig.

Hvis vi taler om hans tilgang til EU, så er jeg ikke enig. Men jeg må bare bøje mig i støvet for ham alligevel. Det nej, vi fik til retsforbeholdets ophævelse (ved folkeafstemningen i 2015, red.), var jo et nej til et tag-selv-bord, hvor vi i Danmark selv kunne tage, hvad vi ville. Han har en stor grad af ansvaret eller skylden for, at det blev et nej – det tillægger jeg simpelthen hans enestående kommunikationsevner.

Vi på ja-siden havde en god sag. Jeg siger ikke, at vi tog let på det, det er ikke det, jeg siger. Men jeg tror, vi mente, at vi nok kunne overbevise folk om at stemme ja. Men vi var ikke dygtige nok. Det svarer til, at vi stillede folk op foran et tag-selv-bord og sagde: I kan bare tage jeres yndlingsretter. Og ikke en gang dét kunne vi få flertal for.

Hvad er det bedste ved at arbejde med EU-politik – og det værste?
Jeg ved ikke, om det er det værste, men EU fylder meget lidt på dagsordenen, selv om danskerne er mere optagede af udenrigspolitik end folk i de fleste andre lande. Åbenbart er de bare ikke så optagede af EU.

Fakta
Søren Gade
Født 27. januar 1963 i Holstebro.
Har tidligere været forsvarsminister og gruppeformand for Venstre.
Forhenværende direktør for Landbrug & Fødevarer og tidligere officer.
Stiller nu op til europaparlamentsvalget for Venstre i Region Nordjylland.

Europæisk jul 
I det nye år skal danskerne til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer af Europa-Parlamentet. 
I den anledning sætter Altinget i årets julekalender fokus på europæisk politik gennem 24 afsnit med landets europapolitikere og en enkelt embedsmand fra EU-Kommissionen. 

Noget af det bedste er, at politik i EU jo ender herinde på Christiansborg, bare med en vis forsinkelse. Så man kan rent faktisk godt gøre en forskel og rykke noget ved at arbejde med EU-politik.

Hvilke temaer synes du skal på dagsordenen i valgkampen op til europaparlamentsvalget?
Tyrkiet-aftalen og Frontex (EU's grænse- og kystvagt, red.) er eksempler på, at EU-politik gør en konkret forskel for danskerne. Jeg ved godt, aftalen er under kritik, men det har jo hjulpet til at bremse antallet af flygtninge ind i Europa. Og flygtninge og migration vil komme på dagsordenen. Og jeg er nødt til at sige stilfærdigt, at det er EU’s raison d’être at komme med nogle overbevisende svar på indvandring og flygtningestrømme. Hvis du kommer ud til hr. og fru Danmark eller hr. og fru Sverige eller Tyskland, så er det det, der optager folk.

Det svarer til, at vi stillede folk op foran et tag-selv-bord og sagde: I kan bare tage jeres yndlingsretter. Og ikke engang dét kunne vi få flertal for.

Søren Gade (V)
EP-kandidat, om folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015

Det er også vigtigt at fortælle den positive historie om, at EU opstod som en fredsskabende foranstaltning og et frihandelssamarbejde, som har gjort os rigere. Man slår ikke de mennesker ihjel, man handler med. Det sker der ikke noget ved at minde folk om, for ellers ender vi bare i den der diskussion om, hvad der irriterer folk mest ved EU.

Hvem er det mest imødekommende folkefærd i Europa?
Det er ikke svært for mig at svare på. Jeg kommer meget i Sverige, og jeg elsker det. Svenskere er et åbent og imødekommende folkefærd. Min familie og jeg kommer i Midtsverige, og jeg går lidt på jagt, og somme tider tager jeg til Malmø og går på gode restauranter.

Jeg har mange gode venner i både Finland og Norge, men svenskerne er altså et meget åbent folkefærd. Så kan man diskutere deres indvandrerdebat, men de er meget nemme at tale med.

Hvad kan andre europæere lære af danskerne?
Åbenhed. Det her med, at vi i Danmark kan diskutere for eksempel EU eller flygtninge, så det brager. Jeg kan godt lide, at vi ikke har tabuer. Du kan altid diskutere grænsen for det og Muhammed-tegninger og så videre, men jeg kan godt lide, at vi kan kalde en spade for en spade, og at du kan mene, hvad du vil.

Og hvad kan vi lære af andre europæere?
Jeg kommer jo fra Jylland og jantelovens land, og jeg synes, at den stadig fylder for meget indimellem. Hvis man tjener mange penge i Danmark og betaler meget i skat, så er man en stor skurk. Måske skulle vi i stedet glæde os over, at nogle kan noget særligt og sørger for, at vi andre kan få et arbejde. Det er vel nærmest kun i sportens verden, at janteloven ikke gælder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Gade

MF (V), formand for Folketinget, formand for Esbjerg Havn
IAA-diplomuddannelse (Den danske Reklameskole 1999), cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990), VUT-I for reserveofficerer (1989)

0:000:00