Julekalender: Villy Søvndal forstår ikke, at der ikke var en eneste minister, som efterspurgte lovgrundlag i minksag

Når man sidder med sager i koordinationsudvalget, er der nogle helt elementære spørgsmål, der altid bliver stillet. Udover at man vil spørge, hvad konsekvenserne af loven bliver økonomisk og administrativt, så vil man også spørge: Hvad er lovgrundlaget?
Villy Søvndal
Regionsrådsmedlem for SF, Region Syddanmark og borgmesterkandidat til kommunalvalget 2021 i Kolding Kommune
Politisk julekalender med årets hovedpersoner
2020 har været et heftigt år i dansk politik. I Altingets julekalender taler vi hver dag frem mod jul med en politiker, embedsmand eller anden aktør, som har haft et særligt begivenhedsrigt år.Vi spørger dem om alt fra juletraditioner, tro og det forgangne år til politiske forbilleder, svære beslutninger og håb for det nye år.
Mød blandt andre nuværende og tidligere ministre, nyudsprungne borgmesterkandidater og nogle af dem, der har gjort sig bemærket i Metoo eller ved årets mange pressemøder.
I dag kan du møde Villy Søvndal, som stiller op som SF's borgmesterkandidat i Kolding Kommune til kommunalvalget næste år.
Villy Søvndal er født 4. april 1952 i Linde.
Han er uddannet lærer fra Kolding Seminarium i 1980.
I 2017 blev han valgt ind i Region Syddanmark for SF. Han genopstiller ikke i 2021, men stiller i stedet op som borgmesterkandidat i Kolding Kommune.
Fra 2005-2013 var han formand for SF. Fra 2011 til 2013 var han udenrigsminister i Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering.
Hvordan synes du, regeringen har håndteret coronakrisen?
Jeg tror, man vil sige efterfølgende, at det var rart at bo i et land, hvor vi havde myndigheder og politikere, der havde det politiske mod til at træffe de hårde beslutninger i tide.
Samtidig er der ikke nogen tvivl om, at regeringen begik en fejl i håndteringen af mink. Jeg tror ikke på konspirationsteorier, men har alligevel svært ved at forstå, hvordan det kunne gå til.
Jeg har selv siddet i koordinationsudvalget under Helle Thorning-Schmidts (S) regering, selvfølgelig i roligere tider, hvor det værste, vi havde at slås med, var en finanskrise. Alligevel forstår jeg ikke, at man kan sidde 6-7 ministre og 6-7 departementschefer, uden at nogen spørger: Hvad er lovgrundlaget for den her beslutning?
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.


































