Juncker: EU skal indtage sin plads i verden

AFSKEDSSALUT: Europa må træde i karakter på verdensplan, lyder det fra EU-Kommissionens formand i hans sidste tale om Unionens tilstand, hvor han også slår et slag for styrkede grænser og genoprettelsen af Schengen-området. 

STRASBOURG: ”EU kan ikke længere være tilskuer eller bare kommentator til verdensbegivenhederne”. 

Sådan lød det fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i hans årlige tale om Unionens tilstand, hvor han slog et kraftigt slag for, at EU kommer længere frem på den globale spillebane.

I en ny verdensorden, hvor europæerne er klemt mellem Putins Rusland og Trumps USA, kritiserer han, at EU-landene ofte har svært ved at finde en fælles stemme i udenrigspolitikken. 

Det skyldes ikke mindst, at de 28 EU-lande kun kan handle udenrigspolitisk, når de alle er enige om den fælles kurs. Kommissionsformanden fremhæver, hvordan enkelte lande har blokeret for, at Unionen kunne tale med én stemme i de vigtigste udenrigsspørgsmål.

”Det er det notoriske behov for enstemmighed, som afholder os fra at kunne opføre os troværdigt på verdensscenen,” sagde Juncker. 

Derfor foreslår han, at EU-landene i stedet går over til flertalsbeslutninger på tre områder. Fordømmelser af menneskerettighedskrænkelser, sanktioner mod tredjelande og beslutninger om at sende civile missioner til konfliktområder. 

Blandet modtagelse
Ideen om at droppe enstemmigheden i udenrigspolitikken luftede kommissionsformanden allerede i sidste års tale om Unionens tilstand. Men da det ikke er et forslag, som medlemslandene ligefrem er flokkedes til for at støtte, skærper han retorikken med en klar opfordring til EU-lederne om senest ved et topmøde i Sibiu i Rumænien til maj næste år at give grønt lys til ideen. 

Ideen møder glæde hos Radikales medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg, der mener, at enstemmighed er med til at lamme samarbejdet, når vigtige udenrigspolitiske sager lander på ministrenes bord. 

“Vi er nødt til at skubbe på i forhold til tempoet i de her ting. Vi kan ikke have en situation, hvor italienerne blokerer for sanktioner på grund af deres tætte relationer til Rusland, eller Grækenland gør det i forhold til Kina, fordi kineserne opkøber deres havneanlæg og deres statsobligationer. Derfor er det den rigtige vej at gå,” siger Morten Helveg Petersen. 

Op til Løkke
Dansk Folkepartis Anders Vistisen er dog af en hel anden mening. 
“EU-Kommissionen vil igen fjerne vetoretten for landene i udenrigspolitikken! Juncker vil naturligvis selv diktere udenrigsanliggender under ledelse af en rigtig EU-udenrigsminister. DF siger NEJ TAK!” skriver han på Twitter. 

Venstres Morten Løkkegaard kan både se for og imod. 
“I princippet er det jo den rigtige vej at gå for at styrke EU’s rolle i verden. Problemet er, at det er meget stort at skulle lægge sin udenrigspolitik hos et overordnet organ,” siger han og gør klart, at det må være op til regeringen at lægge linjen på den sag. 

“Det vil jeg trygt overlade til dem derhjemme,” siger han. 

Danmark udenfor
Juncker brugte også talen på at adressere den politiske krise, der hersker i Unionen lige nu, når det kommer til håndtering af asyl og migration. Her lagde han op til en yderligere styrkelse af kontrollen med EU’s grænser.

Allerede i maj i år proklamerede han, at der skal være et grænsekorps på 10.000 europæiske grænsevagter. Men nu lægger han op til, at der også skal skabes en mere ensartet hjemsendelsespolitik, så folk uden krav på beskyttelse kan blive sendt hjem.

Derfor skal EU’s hjemsendelsesdirektiv genåbnes, så sager kan behandles hurtigere, og der gøres mere for, at afviste asylansøgere ikke rejser videre til andre EU-lande. Det er regler, som Danmark formelt står udenfor på grund af retsforbeholdet, men alligevel er tilknyttet via Schengen-samarbejdet. Det betyder, at Danmark ikke kommer til at være med i forhandlingerne om de nye regler, men kan tilslutte sig senere.

Styrkelsen af de ydre grænser skal være en løftestang for at få fjernet de grænsekontroller internt i EU’s Schengen-område, som Danmark og fire andre lande de seneste år har opereret med, lyder det fra EU-formanden. 

Det glæder Alternativets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Rasmus Nordqvist. 

”Godt at høre Juncker understrege, at interne grænser ikke hører hjemme i vores fællesskab. Jeg håber, regeringen og Socialdemokratiet hører med, så vi kan fjerne grænsebommene,” siger han.  

Hvidvask, valgindblanding og sommertid
For det sidste år af sit politiske mandat annoncerer Juncker også nye tiltag mod hvidvask af penge i kølvandet på blandt andet Danske Bank-skandalen. Derudover lover han nye regler, der skal slå ned på internetplatforme, hvis de viderekolporterer terrorrelateret indhold, ligesom der skal gribes ind over for indblanding i valg.

Han lancerer også en ny Afrika-strategi, og så slår han et slag for, at euroen skal erstatte dollaren som referencevaluta, når europæerne handler på for eksempel energimarkeder. Kronen på værket er et nyt forslag om, at europæerne ikke længere skal skifte mellem vinter- og sommertid.

Det bliver nu op til EU-landenes ledere, samt lovgiverne i EU-Parlamentet og Ministerrådet, om de vil gribe de bolde, som EU-formanden har smidt op i luften.

,

Forrige artikel Markant debattør stopper som litterær direktør i Gyldendal Markant debattør stopper som litterær direktør i Gyldendal Næste artikel Live: Følg debat om Europas fremtid
Kammeradvokat: Departementschef inhabil i sag om kæreste

Kammeradvokat: Departementschef inhabil i sag om kæreste

FORHOLD: Forsvarsministeriets departementschef var inhabil da hans kæreste og nuværende ægtefælle som ministeriets kommunikationschef i 2016 blev tildelt et engangsvederlag, konkluderer Kammeradvokaten, der samtidig frikender forsvarschefen for inhabilitet.