Ekspert i forvaltningsret: Derfor viser oplysninger om borgmesters bolighandel ikke ulovligheder

BOLIGSAG: Borgmester Simon Aggesen (K) er kommet i søgelyset, fordi han har tjent 11 millioner kroner på en opsigtsvækkende bolighandel. Men der er ikke nogen af de oplysninger, der hidtil er kommet frem, der viser, at han skulle have overtrådt loven, vurderer en professor i forvaltningsret.

Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen og hans hustru har gjort en ualmindeligt god bolighandel under omstændigheder, som har bragt ham på forsiden af Ekstra Bladet ad flere omgange og vakt løftede øjenbryn blandt politikere, kommentatorer og borgere. 

Men der er ikke nogen af de oplysninger, der foreløbig er kommet frem i sagen, som decideret viser, at den nuværende borgmester skulle have begået ulovligheder i forvaltningsretlig forstand.

Det vurderer professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

Altinget har forelagt sagen for Sten Bønsing og bedt ham forklare, hvordan tre centrale spørgsmål i sagen ser ud i et forvaltningsretligt perspektiv.

For en kort version af sagen se boksen til højre på siden eller læs om den her, hvor du også får kommentarer fra partiformand Søren Pape og Simon Aggesens lokalformand.

1. Må man sælge en bolig til en politiker til en meget lav pris?

Simon Aggesen og hans hustru købte den 460 kvadratmeter store lejlighed på Frederiksberg Allé til 9,5 millioner kroner. Det giver en kvadratmeterpris på omkring 20.000 kroner, mens lejligheder på Frederiksberg på daværende tidspunkt ifølge Ekstra Bladet blev solgt til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 40.000 kroner, altså dobbelt så meget. Avisen nævner også, at en lejlighed i samme ejendom blev solgt til 51.000 kroner per kvadratmeter.

Aggesen fik altså tilsyneladende en usædvanligt god pris, som sælgeren Dansk Bibelskole over for Altinget forklarer med, at lejligheden var i dårlig stand, og at det trak ned, at der boede en lejer.

Men hvad siger loven? Kan der være noget problematisk i at sælge en lejlighed til en politiker til en pris langt under lejlighedens værdi?

Nej, ikke i sig selv, hvis det alene handler om forvaltningsret, vurderer Sten Bønsing.*

Der kan dog være et andet problem.

”Bibelskolen må i princippet sælge politikeren lejligheden til den pris, den har lyst til. Problemet opstår, hvis der er en eller anden mulig interesse for Bibelskolen i at holde sig rigtig gode venner med rådmanden - så kan det bestemt godt være et problem. Hvis der er en interesse i den retning, er det bestikkelse,” siger Sten Bønsing.

Han uddyber, at det i den sammenhæng ikke vil ”tælle” som en interesse, hvis eksempelvis Simon Aggesen viste sig at være venner med medlemmer af Dansk Bibelskoles bestyrelse. Det står bestyrelsen frit for at sælge ham lejligheden til vennepris, eller bare fordi de godt kan lide ham. Det skal være en mere direkte interesse i noget, Simon Aggesen ville have mulighed for at påvirke i sin egenskab af rådmand og byrådsmedlem, hvis der skal være tale om decideret lovbrud.

Der er ikke hidtil kommet oplysninger frem, der viser, at Dansk Bibelskole eller dens bestyrelsesmedlemmer havde nogen klar direkte interesse i at holde sig på god fod med kommunen. Simon Aggesen oplyser i øvrigt selv i en mail til Altinget, at han hverken ”kendte” eller ”havde nogen forudgående relation til Bibelskolen”, før han kontaktede den.

2. Må en politiker trække på særlige forbindelser for at skaffe en attraktiv lejlighed?

Det har også vakt opsigt, at den daværende rådmand tilsyneladende hurtigt og ubesværet kunne skaffe lejeren, som han gerne ville af med, en anden lejebolig på en attraktiv adresse med udsigt over søerne i København. Dansk Bibelskole siger til Altinget, at den gennem længere tid havde ønsket at få lejeren ud for at kunne sælge lejligheden, men at det ikke var lykkedes. Derfor har spørgsmålet meldt sig, om Simon Aggesen som rådmand havde nogen særlige forbindelser, der gjorde ham i stand til at komme uden om ventelisterne til en lejebolig. Det afviser borgmesteren selv skulle være tilfældet.

Men selv hvis politikeren havde fået hjælp fra sit netværk til at skaffe lejligheden, er det ikke nødvendigvis noget problem rent juridisk.

”Det er der ikke i sig selv noget galt i. Det er sådan, verden foregår, var jeg ved at sige,” siger Sten Bønsing.

Ved siden af sit arbejde som rådmand, arbejdede Simon Aggesen på daværende tidspunkt også som advokat og kan ad den vej have opbygget et bredt netværk.

”Kommunalpolitikere har jo et liv ved siden af. Det er en del af hele pointen, at man som byrådsmedlem stadigvæk typisk er ansat som skolelærer eller advokat eller noget andet, og så er det ikke sådan, at ens liv pludselig skal stoppe af frygt for, at der nu pludselig er en hel masse interessekonflikter og ting, man ikke må,” forklarer Sten Bønsing.

Derfor skal der også være en ret klar interesse for den udlejer, der eksempelvis gør en politiker en tjeneste, før det er et juridisk problem.

”Problemet er, hvis politikeren misbruger sin position til at skaffe lejligheden. Og det er der kun tale om, hvis der er en klar forbindelse – hvis udlejeren har en interesse i at være tæt på rådmanden. Det kan for eksempel være, hvis udlejeren har en sag til behandling i forvaltningen. Der skal være en fare for, at politikeren kan have behandlet udlejeren anderledes på grund af en tjeneste,” forklarer juraprofessoren.

Aggesen forklarer selv til Altinget, hvordan han fandt boligen til lejeren:

”Jeg søgte efter ledige lejemål på nettet og kontaktede forskellige private udlejningsselskaber. Jeg kendte ejendommen, fordi jeg engang i en tidligere valgkamp havde haft et banner hængende på ejendommen. Det viser sig så, at ejendommen sidenhen har skiftet administrator, og jeg tager derfor kontakt til den nye administrator Aberdeen, som jeg ikke kendte i forvejen,” skriver han i en mail.

Der er ikke andre oplysninger fremme, der tyder på, at boligselskabet Aberdeen har haft en særlig interesse i at påvirke kommunen.

3. Må Simon Aggesen som rådmand bede embedsmænd i kommunen se på sin egen sag?

Da den daværende rådmand i 2017 vil have tilladelse til at dele den store lejlighed op i to, beder han nogle højtstående embedsmænd i kommunen om at undersøge mulighederne. Det fremgår af mindst to interne mails mellem embedsmændene, som Ekstra Bladet har refereret

”Jeg har lovet ham vi lige giver en vurdering af muligheden for lejlighedsopdeling, som vi drøftede,” skriver eksempelvis by- og miljødirektør Ulrik Winge den 18. april 2017.

Og i en mail fra leder af Byggeri og Arkitektur i kommunen, Pernille Birk Morgen, skriver hun:

”Jeg vedhæfter byggesagen fra opdelingen af lejligheden under Simon. Det er absolut muligt at opdele lejligheden i stil med den, men det kræver en forelæggelse for udvalget”.

Simon Aggesen har altså tilsyneladende bedt embedsmændene se på sin personlige sag.

Det må man gerne i en vis udstrækning, forklarer Sten Bønsing, for Aggesen er – ud over at være rådmand – også en borger i kommunen, og som sådan kan han bede om vejledning fra forvaltningen.

Men han må ikke få særbehandling. For eksempel vakte det kritik fra en anden professor, dengang daværende borgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R) havde stillet embedsværket 84 spørgsmål til planlægning af det bryllup, hun holdt på Rådhuset.

Og så er det helt afgørende, at Simon Aggesen ikke må have siddet med ved selve afgørelsen af sin egen sag, fastslår Sten Bønsing.

Det afviser Aggesen klart, at han skulle have gjort. Netop dette spørgsmål om borgmesterens rolle i afgørelsen om opdeling af lejligheden bliver nu undersøgt af Folketingets Ombudsmand.

Jarl Viktor Schultz, Karl Emil Frost og Kim Rosenkilde har bidraget til denne artikel.

*Artiklen er ændret 1. oktober 2020 klokken 14.15: Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at der ikke er regler for, hvor billigt man må sælge en lejlighed. Det skulle have været præciseret, at der ikke er regler om det i forvaltningsretten. Altinget beklager. 

Forrige artikel Lægeformand stopper med øjeblikkelig varsel og sender stikpille til regeringen Lægeformand stopper med øjeblikkelig varsel og sender stikpille til regeringen Næste artikel Her er årets nominerede til Ting-prisen Her er årets nominerede til Ting-prisen
Konsulentbesparelser dræner puljer til socialt udsatte

Konsulentbesparelser dræner puljer til socialt udsatte

PENGEJAGT: Beskæftigelsesministeriet skal spare 52 millioner på konsulenter, og vil hente en del af pengene i satspuljebevillinger til socialt udsatte. "Kreativiteten er voldsomt stor," lyder kritikken fra blå blok.