Kronik

Juraprofessor: Hvis FE-sagen droppes af politiske grunde, vil konsekvenserne være uoverskuelige

Hvis de aktuelle regeringsforhandlinger afføder en politisk forhåndsaftale om, at en ny justitsminister skal gøre, hvad der måtte være muligt for at lukke FE-sagen, risikerer det at skabe en uoverskuelig glidebane, skriver juraprofessor Jørn Vestergaard.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Jørn Vestergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De aktuelle forhandlinger om dannelse af en bred regering omfatter antageligt drøftelser om, hvad man stiller op med ønskerne om en kulegravning af forløbet i FE-sagen.

Som optakt til Venstres landsmøde gav tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen et stort interview i Politiken med opfordring til at gå efter en bred regering (lørdag 19. november). Han opfordrede i den forbindelse utvetydigt til allerførst at få to "stinkende sager" fra den aktuelle politiske dagsorden ryddet af vejen, nemlig Minksagen og FE-sagen.

"Der mener jeg, at landets justitsminister, hvem det så end bliver, må benytte den kompetence, som vedkommende har, til at sige: Den sag lukker vi nu. Der bliver ikke rejst tiltale, vi lukker den, fordi de retssager, der eventuelt kommer, vil gøre mere skade end gavn. Det er derfor, man har sat justitsministeren ind som øverste anklager her. Fordi man har ret til at foretage en politisk vurdering."

LÆS OGSÅ: S klar til undersøgelse af FE-sag, men først efter Findsens tur på anklagebænken

Fogh tilføjede: "Der er allerede sket enorm skade i forhold til udenlandske efterretningstjenester, og man kan ikke starte en ny regering og have den sag til at ligge stadigvæk. Det går bare ikke. Derfor skal den lukkes hårdt og brutalt."

Han blev så spurgt, om han også havde sagen mod tidligere FE-chef Lars Findsen i tankerne, hvortil han svarede bekræftende: "Ja, det gælder alle involverede. Det burde man have gjort fra start. Jeg ved godt, hvor svært det er nu, hvor det er kørt så langt. Men der er ikke noget at gøre. Jeg mener ikke, at et sådant regeringsprojekt kan blive en succes, hvis man begynder med en dårlig stemning om en sådan sag."

Det, som Fogh lagde op til, er vel, at der indgås en politisk forhåndsaftale om, at justitsministeren skal gøre, hvad der måtte være muligt for at lukke sagerne.

Det vil være en nyskabelse i dansk ret, hvis en tiltale trækkes tilbage som led i en aftale indgået efter en politisk forhandling

Jørn Vestergaard
Professor emeritus i strafferet, Københavns Universitet

Er det for sent at sadle om?

Forudsætningen for at føre en sådan aftale ud i livet er selvsagt, at der kan træffes en retligt lødig beslutning på et sagligt grundlag, herunder ved inddragelse af hvad der bedst tjener hensynet til efterretningstjenesternes virksomhed, især med hensyn til samarbejdsmuligheder med udenlandske tjenester.

Efter gældende ret er justitsministerens beføjelser i så henseende jo ganske vide og skønsbetonede, men næppe helt uindskrænkede.

Man kan ligesom Fogh mene, at det nok havde været bedre, hvis der slet ikke var blevet rejst tiltale. Det kunne måske godt have været et sagligt hensyn at lade sagen dø for at undgå yderligere skadevirkninger i forhold til fremmede magter – fjendtlige såvel som venligtsindede. Men afvejningen af de relevante hensyn har næppe været let for anklagemyndigheden, for det kunne også have været skadeligt at lade stå til, når sagen nu engang var kommet til offentlighedens kendskab.

Spørgsmålet er så, om det er for sent at sadle om. Det vil i hvert fald være en nyskabelse i dansk ret, hvis en tiltale trækkes tilbage som led i en aftale indgået efter en politisk forhandling.

Uoverskuelige konsekvenser

Konsekvenserne af at omgøre en tiltale som følge af en politisk aftale vil være ret uoverskuelige. Der er risiko for, at man derved bevæger sig ud på en glidebane, hvor et politisk flertal også i andre sager kan påvirke anklagemyndigheden.

Det retlige ansvar for påtalebeslutninger i sager om statsforbrydelser er justitsministerens, og det kan ikke overtages af hverken statsministeren eller regeringen som sådan. Dansk forfatningsret hviler på et ministerialsystem, hvorefter den enkelte fagminister er ansvarlig for sit område.

Men realiteten er selvsagt, at påtalebeslutninger i sager om forholdet til fremmede magter ikke træffes uden inddragelse af regeringen som sådan. I sikkerhedsudvalget og koordinationsudvalget kan der tages politiske beslutninger, som ikke er retligt bindende for en fagminister, men som det næppe vil være let at sidde overhørig uden at afgå.

Læs også

Politiske ønsker om at trække en tiltale tilbage var oppe at vende i 1984 i forbindelse med sagen om hovsa-affyringen af Harpoon-missilet ind over Lumsås i 1982. Der var rejst tiltale mod orlogskaptajn Olsen på fregatten Peder Skram. I lyset af oplysninger om funktionsfejl i missilsystemet tilkendegav et folketingsflertal fra rød blok i en beretning fra Forsvarsudvalget et ønske om, at tiltalen blev trukket tilbage.

Som forsvarsminister afviste Hans Engell imidlertid at gribe ind. Den politiske indblanding gav anledning til debat om forholdet mellem det politiske niveau og anklagemyndigheden. Den tiltalte blev efterfølgende fundet skyldig som ansvarlig for en betjeningsfejl, men slap med en irettesættelse.

I 1994 blev der gjort et forsøg på at bremse Tamilsagen, idet Fremskridtspartiet med dette formål fremsatte et beslutningsforslag. Hensynet til Ninn-Hansens lettere svækkede helbredstilstand og befolkningsflertallets overvejende sympati for at droppe sagen indgik i begrundelsen.

Forslaget blev afvist af venstrefløjen og Centrumdemokraterne imod et mindretal bestående af Fremskridtspartiet, Konservative og en del af Venstre. Også dette forslag gav anledning til en del principiel debat.

Der kan godt argumenteres for, at der er særlige hensyn på spil i sager om forholdet til fremmede magter. Men det er svært at se, at ønsket om husfred i en koalitionsregering i sig selv skulle være et sagligt hensyn

Jørn Vestergaard
Professor emeritus i strafferet, Københavns Universitet

Svært at se husfred som sagligt argument

Man kan nok ikke sige, at der hverken forfatningsretligt eller procesretligt er en endegyldig afklaring på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren som led i regeringens politik kan bremse en straffesag, efter at der er rejst tiltale.

Der kan godt argumenteres for, at der er særlige hensyn på spil i sager om forholdet til fremmede magter og dermed en videre skønsmargin for ministeren og regeringen. Men det er svært at se, at ønsket om husfred i en koalitionsregering i sig selv skulle være et sagligt hensyn.

I sagen mod Claus Hjort Frederiksen var der ikke flertal for at ophæve den immunitet, som han indtil folketingsvalget var omfattet af. Som justitsminister meddelte Mattias Tesfaye (S), at sagen derfor fortsat lå på Rigsadvokatens bord med henblik på en stillingtagen til, hvad der videre skal ske.

Der er på nuværende tidspunkt ikke rejst tiltale, så hvis der kan findes en passende saglig begrundelse for en ændret vurdering af behovet for strafforfølgning, skulle det ikke være udelukket, at en ny justitsminister kan vælge at undlade tiltalerejsning mod Claus Hjort Frederiksen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Lars Findsen

Fhv. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet, kommentarskribent på Altinget
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024