Justitia: Retssikkerhedspakker er en dråbe i havet

KRONIK: Skatteministeriets retssikkerhedspakker har ikke genvundet folkets tillid. Derfor skal der luges ud i regeljunglen og skabes endnu mere retssikkerhed, skriver Justitias skatteprojektleder Daniel Y. Bujandric i anledning af den kommende fjerde retssikkerhedspakke. 

Af Daniel Y. Bujandric
Skatteprojektleder i Justitia

I de senere år har sagerne om manglende retssikkerhed på skatteområdet stået i kø.

Det er farligt, for vi har ikke råd til at miste tilliden til skattesystemet − en tillid, der i Danmark traditionelt har været exceptionel høj.

Tillid til offentlige myndigheder danner grundlag for de skatteindbetalinger, som vores velfærdssamfund bygger på.

Tillidskontoen er imidlertid ikke bundløs, og de dårlige sager på skatteområdet har medført overtræk.

Et forsøg på at genvinde tillid
Derfor er det helt afgørende at vinde tilliden tilbage og nødvendigt, at de danske skatteyderes retssikkerhed er i top.

Det omfatter alt, fra at skatteyderne kan stole på de afgørelser, de får, men også at selve behandlingen af skattesagerne er korrekt og gennemskuelig, og at myndighedernes indgreb ikke er mere omfattende, end hvad der er nødvendigt.

Disse problemstillinger har skatteministeren da også haft fokus på i de seneste par år.

Det er der allerede kommet tre retssikkerhedspakker ud af, og en fjerde pakke er på vej til Folketinget.

Pakkerne har et fælles mål om at styrke retssikkerheden og få befolkningens tillid til skattesystemet tilbage.

Derfor er det nærliggende at tage temperaturen på retssikkerhedspakkerne for at se, om de har levet op til forventningerne.

Retssikkerhedspakke I: Mere privatliv til danskerne
Den første pakke bød på en tilbagerulning af Skatteforvaltningens mulighed for at udføre kontrol helt inde på borgernes private ejendom.

Skatteforvaltningen skulle med andre ord stoppe ved havelågen i deres jagt på at komme skattesnyd og sort arbejde til livs.

Forslaget var en sejr for danskernes ret til privatliv.

Derfor var det også bekymrende, da Socialdemokratiet i slutningen af 2018 foreslog, at kontroladgangen skulle genindføres som et redskab i kampen mod sort arbejde.

En tilbagerulning af Skatteforvaltningens mulighed for at begive sig ind på privat grund har dog ikke fået nogen gang på jord.

Anonyme anmeldelser afskaffet
Den første retssikkerhedspakke afskaffede også SKATs meget omdiskuterede anmeldertjeneste, som gjorde det muligt for danskerne anonymt at anmelde skattesnyd til skattemyndighederne.

Ifølge skatteministeren var anmeldertjenesten med til at svække retssikkerheden for danskerne, som med ordningen kunne risikere at blive fejlagtigt anmeldt.

Sidst, men ikke mindst, bød Retssikkerhedspakke I også på, at Skatteministeriets høringsfrister på lovforslag som udgangspunkt altid skulle være på fire uger.

Et krav, som efterfølgende dog har været svært at leve op til, da 40 procent af nye lovforslag i folketingsåret 2016/2017 havde en høringsfrist på mindre end 28 dage.

Retssikkerhedspakke II: Gode muligheder i nyt skattekontor
Med Retssikkerhedspakke II blev der oprettet et nyt skattekontor hos Folketingets Ombudsmand.

Efter startskuddet i 2017 har skattekontoret haft et øget fokus på at gennemføre generelle undersøgelser af skattemyndighederne.

Ombudsmanden har udtalt, at der skal fokuseres på egentlige systemfejl, der kan være et udtryk for en mere generel brist i sagsbehandlingen.

Etableringen af det nye skattekontor er positivt, da der derved kan komme mere fokus på, om vores skattesystem fungerer efter reglerne, samtidig med at skattemyndighederne kan blive kigget mere efter i sømmene.

Retssikkerhedspakke III: Opfriskning af gammel lov
Med Retssikkerhedspakke III forsøgte skatteministeren at modernisere de regler, som skattemyndighederne bruger, når de kontrollerer borgere og virksomheders skattebetaling.

Med en over 70 år gammel lov var der i den grad brug for at se skattekontrolreglerne efter i sømmene og gøre dem mere tidssvarende.

Oprydningen medførte også, at teleselskabernes pligt til at indberette oplysninger om danskernes brug af mobiltelefon til Skatteforvaltningen blev afskaffet.

Igen en sejr for privatlivets fred, idet oplysninger om danskernes teleforbrug og oplysninger om, hvor vi opholder os, ikke længere kunne blive udleveret til skattemyndighederne.

Selvom forslaget retssikkerhedsmæssigt var et skridt i den rigtige retning, ændrede det imidlertid ikke på, at skatteforvaltningen stadig kan kræve, at advokater, revisorer, rejseselskaber med videre udleverer oplysninger om vores private forhold til brug for skattekontrol.

Retssikkerhedspakke IV: Symptombehandling frem for løsning
Det seneste skud på stammen er Retssikkerhedspakke IV, som har fokus på klagesystemet på skatteområdet.

Retssikkerhedspakken, som i øjeblikket er på vej til Folketinget, har til hensigt at finde en kur mod de alt for lange sagsbehandlingstider og gøre klagesystemet mere effektivt, robust og bringe sagsbehandlingstiderne ned.

Intentionerne fejler ikke noget, da for lange sagsbehandlingstider skaber retssikkerhed hos de borgere og virksomheder, der venter på svar fra skattemyndighederne.

Men stikker man dybere i retssikkerhedspakken, finder man desværre hurtigt ud af, at der primært er tale om symptombehandling snarere end en egentlig kur mod klagesystemets dårligdomme.

Og i visse tilfælde står det paradoksalt nok så dårligt til, at retssikkerhedspakken endda udfordrer retssikkerheden yderligere, for eksempel når klagegebyret hæves, så det bliver dyrere for borgerne at få efterprøvet Skatteforvaltningens afgørelser.

Slut med fritvalgsordning skaber usikkerhed
Dette begrænser borgernes adgang til at få efterprøvet Skatteforvaltningens afgørelser.

Det er der ikke meget retssikkerhed i − snarere tværtimod.

Retssikkerhedspakke IV begraver også den såkaldte fritvalgsordning, som giver mulighed for at vælge, om man ønsker at få sin klage behandlet af Landsskatteretten i stedet for et skatteankenævn.

Forslaget virker ved første øjekast positivt, da det kan være med til at ensrette klagesystemet på skatteområdet.

Problemet er blot, at fritvalgsordningen oprindeligt netop blev indført for at give borgerne mulighed for at gå til Landsskatteretten – en mulighed, som langt hen ad vejen synes at være motiveret af den manglende tillid til skatteankenævnene.

Ved at fjerne det frie valg i klagesystemet løser man ikke den reelle udfordring, nemlig at skatteankenævnene mangler tillid hos skatteborgerne.

Man tvinger derimod borgerne ind i et klagesystem, som skaber større usikkerhed.

Løsningen ligger måske snarere i helt at ophæve skatteankenævnene.

Fjerde pakke giver også forbedringer
Der er dog også positive toner at finde i den nyeste retssikkerhedspakke.

For den giver skatteborgerne mulighed for at gå direkte til domstolene med skatteforvaltningens afgørelser.

Borgerne undgår dermed at blive trukket igennem et tidsrøvende klagesystem.

Og retssikkerheden styrkes, når der skabes bedre adgang til vores domstolssystem for at få prøvet, om Skatteforvaltningens afgørelser er rigtige.

Der er dog en risiko for, at det vil betyde lange sagsbehandlingstider, som præger skattesystemet.

Skal det undgås, må forslaget gå med de fornødne ressourcer i hånden, så den ekstra sagspukkel skal blive løftet.

Forbedringer har ikke afhjulpet mistilliden
I forordet til Retssikkerhedspakke II skrev skatteministeren, at hans fokus på at styrke retssikkerheden på skatteområdet vil fortsætte, så længe han sidder i ministerstolen.

Dette løfte er efterlevet, for det skatteretlige landskab er siden Karsten Lauritzens entré i Skatteministeriet trods alt blevet retssikkerhedsmæssigt forbedret.

Men på trods af retssikkerhedspakkernes overvejende positive takter formår de dog ikke at afhjælpe den mistillid, som mange års uhensigtsmæssige sager har opbygget.

Uanset om farven på ministerstolen måtte være blå eller rød i Skatteministeriet, er det afgørende, at der fortsat er fokus på at styrke retssikkerheden i skattesystemet.

Ellers risikerer vi, at den manglende tillid kan medføre uvilje til at betale de skatter, der er afgørende for vores velfærdssamfund.

Færre regler og et bedre klagesystem
Vejen frem er først og fremmest at få gjort op med regelkompleksiteten på skatteområdet − for jo større regeljunglen er, desto mere retsusikkerhed og uigennemsigtighed hersker der hos borgere og virksomheder, som skal forsøge at navigere i reglerne.

Derudover ligger løsningen i at genbesøge Retssikkerhedspakke IV for i videre omfang at udfordre det eksisterende klagesystem, som også er grobunden for en del af den mistillid, der er på skatteområdet.

Fremfor at symptombehandle på klagesystemets dårligdomme, bør der tages et opgør med skatteankenævnene og i stedet indføre et enstrenget klagesystem med Landsskatteretten som eneste klagemyndighed.

På den måde vil de nuværende retssikkerhedsmæssige udfordringer blive håndteret, idet der sikres en høj skattefaglig kompetence i klagesagerne, samtidig med at klagesystemet strømlines med én fælles klageadgang.

Forrige artikel Mediedirektør: Den demokratiske samtale er truet af Facebook og Google - ikke af gamle medier Mediedirektør: Den demokratiske samtale er truet af Facebook og Google - ikke af gamle medier Næste artikel SF-kandidat: Det står 1-0 til de blå i fattigdomsdebatten SF-kandidat: Det står 1-0 til de blå i fattigdomsdebatten