Nick Hækkerup
Michael Baunsgaard SchreiberJustitsministerens særlige rådgiver er udpeget
Efter fire og et halvt år som fagdirektør for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune begynder Michael Baunsgaard Schreiber nu som særlig rådgiver for justitsminister Nick Hækkerup (S).
Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
"Michael har haft en karriere, der har givet ham en stor indsigt i mange forskellige dele af det danske samfund. Han kommer med stor faglig ballast og har en politisk forståelse som få. Derfor glæder jeg mig meget til samarbejdet med Michael i Justitsministeriet omkring den vigtige opgave at sikre danskernes tryghed," udtaler Nick Hækkerup i pressemeddelelsen.
43-årige Michael Baunsgaard Schreiber har tidligere også været chef for Overborgmesterens Sekretariat i Københavns Kommune, chefanalytiker i fagforeningen Dansk Metal samt rådgiver og konsulent for Socialdemokratiets ledelse.
Michael Baunsgaard Schreiber er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han tiltræder stillingen som særlig rådgiver i Justitsministeriet snarest muligt.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly

















































