Debat

K: Hold fast i kampen mod radikalisering

DEBAT: Terrorangrebet i København fik debatten om radikalisering til at blusse op, men bare fordi begivenhederne kommer på afstand, må vi ikke glemme problemet. Kampen skal fortsætte, skriver den konservative partileder Søren Pape Poulsen.

Når det politiske fokus oven på februarangrebene har lagt sig, er sandheden desværre, at der ikke rigtigt er sket nogle markante stramninger – og slet ikke i stil med de stramninger, som vi foreslog tilbage i december. Det skriver Søren Pape Poulsen, partileder for Konservative.
Når det politiske fokus oven på februarangrebene har lagt sig, er sandheden desværre, at der ikke rigtigt er sket nogle markante stramninger – og slet ikke i stil med de stramninger, som vi foreslog tilbage i december. Det skriver Søren Pape Poulsen, partileder for Konservative.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Pape Poulsen (K)
Partileder

Radikalisering i de danske fængsler er ikke noget nyt fænomen. Det har desværre fundet sted i mange år efterhånden, og historierne popper løbende frem i medierne.

Fængsler er rugekasser for radikalisering”, kunne vi læse den 15. februar, ”Fængslerne oplever radikalisering af bandemedlemmer”, kunne vi læse den 16. februar, og ”Politikere vil opruste i kampen mod radikalisering i fængslerne”, kunne vi læse den 17. februar.

Det er godt, at der har været og stadig er fokus på problemet. Det er et enormt vigtigt emne for mig – og det må det være for alle i landet, fordi det vedrører alles sikkerhed – men vi har en enormt stor opgave med at få det til at forblive i fokus.

Sandheden er jo, at emnet kun var særligt interessant i netop de februardage, fordi Danmark netop havde været udsat for et terrorangreb. Der var ikke specielt fokus på problemet op til terrorangrebet, og jeg er også nervøs for, at det med tiden forsvinder fra den politiske dagsorden igen her efter terrorangrebet.

Glem ikke problemet
Jeg er absolut ikke ude på at kloge mig på mediernes logik, og jeg kan selvfølgelig også godt se, at det er særligt interessant at skrive om radikalisering i fængslerne lige efter, at en muslim, der er blevet radikaliseret i et dansk fængsel, har begået et terrorangreb i Danmark.

Min pointe er derimod, at vi ikke må glemme problemet – eller så meget som negligere omfanget af det – blot fordi terrorangrebet kommer længere på afstand

Søren Pape Poulsen (K)
Partileder

Min pointe er derimod, at vi ikke må glemme problemet – eller så meget som negligere omfanget af det – blot fordi terrorangrebet kommer længere på afstand. Det er faktisk nok snarere især, når selve angrebet er kommet lidt på afstand, at vi uden affektens indflydelse på sind og dømmekraft kan gå mest målrettet til kamp mod uvæsnet.

Af samme årsag er jeg glad for, at Det Konservative Folkeparti sammen med de andre borgerlige partier allerede i december sidste år lancerede en større plan mod radikalisering af unge.

Stramninger er nødvendige
Det gjorde vi naturligvis ikke, fordi vi kunne forudse, at der kort efter ville ske et drabeligt angreb mod Danmark og danske værdier – men vi gjorde det, fordi vi var urolige for, i hvilken retning det bar. Og det er vi sådan set stadig. Ikke fordi vi har nogen grund til at tro, der er et nyt angreb på vej – men fordi vi desværre stadig bevæger os i samme retning.

For når det politiske fokus oven på februarangrebene har lagt sig, er sandheden jo desværre, at der ikke rigtigt er sket nogle markante stramninger – og slet ikke i stil med de stramninger, som vi foreslog tilbage i december.

Derfor vil jeg herunder kort og konkret benytte denne lejlighed til at genfremlægge vores konservative forslag fra vores antiterrorpakke fra februar. De er stadig relevante, og jeg kan roligt garantere, at vi vil huske dem efter et valg.

Her følger mine helt konkrete ønsker på området til en kommende borgerlig regering.

Styrkelse af politiet, PET og redningsberedskabet

Penge til flere betjente. Politiets årlige bevilling skal løftes med minimum 500 millioner kroner, så antallet af betjente som minimum bringes tilbage på 11.300.

Flere ressourcer til udstyr og træning. Der skal afsættes 100 millioner kroner årligt til at sikre politiets udstyr og træning.

Flere mobile politistationer. Der skal være mulighed for at etablere flere mobile politistationer omkring vores belastede boligområder.

Beskyt jødisk mindretal. Politiet bør overtage ansvaret for at sikre det jødiske samfund mod terrortruslen.

PET skal styrkes. PET skal som minimum have fastholdt sin nuværende bevilling, og vi er åbne for muligheden for at styrke særlige områder inden for efterretningstjenesten.

Medalje til sårede politibetjente i tjeneste. Vi ønsker at indføre en medalje, som tildeles personer i politiet, der er blevet alvorligt såret i tjenesten, eller som har ydet en helt ekstraordinær indsats.

Stop besparelserne på redningsberedskabet. Redningsberedskabet skal ikke svækkes, men tværtimod tilføres de nødvendige ressourcer.

Hårdere straffe og færre prøveløsladelser
Medvirken til terror skal straffes hårdere. Medvirken til terror skal ikke kunne nedsættes grundet formildende omstændigheder.

Potentielle terrorister skal ikke kunne prøveløslades. Personer, som PET klassificerer som potentielt radikaliserede, skal ikke nyde godt af en tidlig løsladelse.

Statsløse terrormistænkte skal ikke kunne få dansk statsborgerskab. Statsløsekonventionen bør ændres, så vi ikke er forpligtede til at give statsborgerskab til statsløse, der er mistænkt for terror.

Styrkelse af den forebyggende indsats
Antiradikaliseringen i kriminalforsorgen skal styrkes. Antiradikalisering skal være en del af resocialiseringsindsatsen, og flere fængselsindsatte skal kunne tale arabisk.

SSP-indsats skal forebygge radikalisering. De gode erfaringer fra PET’s forebyggende indsats skal styrkes.

Civilsamfundet skal have mulighed for at spille en større rolle i ghettoområder. Vi vil arbejde for, at der bliver afsat midler via satspuljerne til at hjælpe integrationen på vej.

Nultolerance over for hadprædikanter
Skrappere kurs over for imamers radikalisering af unge. Politiets muligheder for at efterforske og retsforfølge imamer skal styrkes, og udenlandske prædikanter skal udvises, hvis de udgør en trussel mod den offentlige orden og tryghed.

Trossamfund skal kunne miste rettigheder. Trossamfund i Danmark skal kunne miste deres rettigheder eller i yderste konsekvens deres godkendelse, hvis de ikke lever op til danske, demokratiske standarder.

Unge radikaliserede skal ikke kunne deltage i væbnede konflikter. Vi vil indføre et generelt forbud mod at rejse til et uroplaget område for at deltage i væbnet konflikt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00