Kåre Schultz har tilbragt mere end et kvart århundrede hos medicinalvirksomheden Novo Nordisk, hvor han i 2014 blev udnævnt som viceadministrerende direktør. Han vælger nu at flytte direktørstolen til konkurrenterne hos Lundbeck, hvor han 20. maj starter som administrerende direktør.
Det skriver flere medier.
Kåre Schultz overtager stillingen efter bestyrelsesformand Håkan Björklund, der påtog sig det midlertidige ansvar efter Ulf Wiinberg, der fratrådte som administrerende direktør i november sidste år.
Ifølge finans.dk udtaler Håkan Bjørklund om nyansatte Kåre Schultz:
"Hans enestående erfaring fra en imponerende karriere i medicinalbranchen gør, at Kåre Schultz har præcis de rette kvalifikationer til at håndtere de udfordringer, som Lundbeck står over for," udtaler bestyrelsesformanden ifølge finans.dk i en meddelelse.
Kåre Schultz forlod sin stilling hos Novo Nordisk for mindre end en uge siden på grund af strukturelle ændringer i virksomheden. Han udtaler:
"Lundbeck er unik i den forstand, at det er et selskab, der fokuserer på hjernesygdomme. Jeg føler mig motiveret og inspireret af Lundbecks vision, og jeg glæder mig til at bruge min erhvervsmæssige baggrund til at føre Lundbeck ind i en ny udviklingsfase," udtaler Kåre Schultz ifølge finans.dk.
Kåre Schultz blev ansat i Novo Nordisk i 1989 og har altså arbejdet for virksomheden indtil nu.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt







































