Kære studenter: I kan hverken få eller blive alt, I peger på. Heldigvis for det

Kære studenter, nu varer det ikke længe, før I kan sætte huen på hovedet, synge jer hæse i studentervognen og danse i hinandens favntag til duften af lyse sommernætter.

I har sikkert allerede malet bannerne til jeres vognkørsel og indkøbt huen fra Seifert-monopolet. Det er en lykkelig tid, fuld af glæde, frihed og unge hjerter. Nyd den.

Hvad så bagefter? Hvad skal I så? Hvad skal I blive, hvor skal I hen? Vi voksne i min generation har en tendens til at sige til jer, at I skal gå efter stjernerne, at I kan nå og få alt det, som I drømmer om, hvis blot I sætter jer for det, at the sky is the limit.

I skal bestemt gå efter jeres drømme. Men når vi igen og igen i misforstået klogskab siger til jer, at der ingen grænser findes, så tror jeg, vi gør jer en bjørnetjeneste.

I kommer ikke til at kunne få alt, hvad I peger på, og I kommer måske ikke til at blive det, som I drømmer om. I kommer til at møde udfordringer og barrierer.

Nogle er indre – måske svigter modet, måske matcher jeres måde at være menneske på ikke med drømmene. Andre er ydre – måske har I ikke råd til at købe drømmelejligheden eller har snittet til at komme ind på drømmeuddannelsen.

Det skriver jeg ikke for at tage håbet fra jer, for håb er nok den stærkeste livsmarkør, der findes.

Jeg skriver det, fordi jeg ikke synes, at vi voksne kan være bekendt at stille jer i et forventningslys, som handler om, at I skal gå efter det uopnåelige, eller at I altid kan gøre alting lidt bedre.

På den måde bidrager vi til, at I skaber forventninger til jer selv, som ingen kan leve op til. Vi er årsagen til, at I udvikler en samvittighed, som intet levende væsen bør navigere efter.

Jeg har i perioder af mit liv kørt mig selv alt for hårdt arbejdsmæssigt og truffet usandsynligt dumme valg

Carolina Magdalene Maier
Kommentarskribent

Vores flotte ord om det grænseløse liv kan på den måde blive en anledning til, at I føler jeg mislykkede, for dårligt begavede, for dovne, for uperfekte, hvis I ikke hele tiden stiler efter noget større, bedre og smukkere.

Vel skal I gå efter jeres drømme, men lad ingen bilde jer ind, at verden er grænseløs, og at I altid kan gøre alting bare en lille smule bedre. I er dygtige nok, dejlige nok og smukke nok, som I er. 

Man siger, at man groft set kan vurdere sit liv på tre parametre: Økonomi, arbejde og kærlighed.

Jeg vil gerne dele nogle af mine egne erfaringer med de tre parametre med jer. Ikke for at belære jer, men for at I skal vide, at vi alle er uperfekte.

Jeg har altid været usandsynligt dårlig til at skabe en stabil økonomi. Når jeg har haft penge, har jeg brugt rub og stub. Når jeg ikke har haft penge, har jeg levet på en sten i kronisk bekymring for, hvordan jeg skulle klare næste måneds regninger.

Jeg husker en indkøbstur en række år tilbage. Det var i en af de økonomisk stramme perioder i mit liv, og jeg havde tre små munde at mætte.

Jeg stod i supermarkedet, og alle mine varer var blevet kørt igennem båndet. Da jeg svingede Dankortet for at betale for mine indkøb, blev mit kort afvist, fordi der ikke var penge nok på det.

Jeg kunne ikke gøre andet end at lade varerne stå. Jeg var så skamfuld, at jeg sagde til ekspedienten, at jeg var kommet til at tage det forkerte kort med, og at jeg ville cykle hjem og hente det rigtige kort og komme tilbage efter indkøbene. Hvilket jeg naturligvis ikke gjorde. I stedet måtte jeg cykle til et discount-supermarked og købe det allermest nødvendige.

Jeg har i perioder af mit liv kørt mig selv alt for hårdt arbejdsmæssigt og truffet usandsynligt dumme valg.

I en periode af mit liv, hvor jeg var nyskilt og havde tre små børn 10 ud af 14 dage, syntes jeg, at jeg samtidig skulle gøre karriere i det private erhvervsliv.

Jeg fik en ansættelse med god løn og uhørt attraktive frynsegoder, og så arbejdede jeg ellers som en Duracell-kanin. Aftener og tidlige morgener, weekender og ferier. Alligevel var der altid noget, som jeg kunne gøre mere eller bedre.

Til sidst knækkede jeg halsen og måtte ringe ind til den psykologordning, som heldigvis var en af frynsegoderne. Jeg troede, at jeg var nogenlunde fattet og ovenpå, men så snart telefonen blev besvaret, brød jeg sammen i så hulkende gråd, at jeg knap kunne fortælle, hvad jeg hed. Jeg blev sendt til en helt fantastisk dygtig psykolog med det samme, og ikke længe efter skiftede jeg job.

Jeg har truffet helt forkerte valg i mit kærlighedsliv.

Da jeg syntes, at jeg var blevet voksen og fornuftig, tæt på de 40, faldt jeg for en mand, som, jeg troede, skulle blive den sidste i mit liv, og som jeg gav al mit hjertes kærlighed.

Han tog glædeligt imod den, men gav kun retur i ord, ikke i handling. Til gengæld fik jeg lidt af hans lys, for han var sådan en charmerende mand, som, alle syntes, var spændende og indtagende.

Begå jeres fejl, og luk ørerne, når vi fortæller jer, at I kan få og blive alt, hvad I peger på. Det kan I ikke. Heldigvis for det

Carolina Magdalene Maier
Kommentarskribent

Det tog mig år at erkende, at den altid lovede handling aldrig ville indfinde sig, at forpligtelsen lå ham såre fjernt, og at det i bund og grund var et forhold baseret på disrespekt og misforstået kærlighed. Som en klog mand engang sagde: Kærligheden er hverken din eller min. Den er det, der er imellem os.

Så, kære studenter: Gå med hjertet i alt, hvad I gør. Lys i jeres eget lys, stå ikke i skyggen af andre eller af andres forventninger. Bliv millionærer, hvis det giver jer mening, men tab ikke jer selv undervejs.

Elsk af hele hjertet, men forvent og forlang, at jeres kærlighed bliver spejlet i hjertet på dens genstand. Bred vingerne ud, og tag verden ind på godt og ondt.

Lev livet. Det bliver en rutsjebane med masser af sten på sporene undervejs, som kommer til at smide jer af og give jer blå mærker. Det bliver ikke et perfekt liv, men det skal det heldigvis heller ikke være.

Som sagt deler jeg ikke mine egne mislykkede livserfaringer med jer for at belære jer om, hvad I ikke skal gøre, men alene for at tilbyde et perspektiv på jeres egne uperfekte liv.

Som Søren Kierkegaard skrev: "Det er ganske sandt, hvad filosofien siger, at livet må forstås baglæns. Men derover glemmer man den anden sætning, at det må leves forlæns".

Således også for jer. Begå jeres fejl, og luk ørerne, når vi fortæller jer, at I kan få og blive alt, hvad I peger på. Det kan I ikke. Heldigvis for det.

Hjertelig tillykke med huen.