I Australien har du stemmepligt. Og det har vist sig at være et værn mod Trump-kopier

Den anden bemærkelsesværdige ting ved det australske valg er, at stemmeprocenten denne gang – ligesom så mange gange før – med al sandsynlighed vil være imponerende tæt på 100 procent (alle stemmer er endnu ikke talt op).

Ved de seneste føderale valg har valgdeltagelsen i snit ligget lige under 93 procent.

Til sammenligning dukkede 59,7 procent af vælgerne op til det seneste parlamentsvalg i Storbritannien, og ved efterårets præsidentvalg i USA valgte intet mindre end 90 millioner mennesker at udeblive.  

Også i Danmark har valgdeltagelsen været faldende de seneste år. Ved folketingsvalget i 2022 endte den på 84,1 procent.

Det er den laveste stemmeprocent i 30 år. Ved kommunalvalget i 2021 var valgdeltagen 67,2 procent. Det er under gennemsnittet for kommunalvalg siden 1970.  

Den tårnhøje stemmeprocent i Australien skyldes dog ikke, at landets 18 millioner stemmeberettigede borgere er ultrainteresserede i politik, men at man hernede har såkaldt "compulsory voting".

Det er med andre ord lovpligtigt at stemme ved både føderale og regionale valg. Straffen for ikke at stemme er dog til at overse for de fleste (20 dollar svarende til 85 kroner), og man kan tilmed slippe for bøden, hvis man har en nogenlunde acceptabel forklaring.  

Til gengæld bliver der gjort en del ud af valghandlingen. Ligesom i Danmark stemmer man typisk på skoler landet over, men modsat Danmark bliver der serveret kaffe, kage og såkaldte "demokrati-pølser" (med dertilhørende demokrati-ketchup) ved valgstederne.

Lovpligtig stemmeafgivning har en tendens til at minimere politisk polarisering. Det forholder sig nemlig ofte sådan, at jo højere stemmeprocenten er, desto mere centristisk bliver resultatet.

Emil Husted
Lektor, CBS

Derudover er der ofte musik og underholdning, og mange australiere forstår dermed valghandlingen som en social begivenhed. Og så er arbejdsgivere i øvrigt forpligtet til at give deres ansatte betalt fri, så de kan opfylde deres demokratiske pligt. 

Indenfor valgforskningen er der ikke konsensus om alle konsekvenserne af lovpligtig stemmeafgivning. Nogle ting synes de fleste dog at være enige om.

For det første trækker stemmepligten (snarere end stemmeretten) mindre ressourcestærke borgere til valgstederne. Det er ofte den gruppe, som undlader at stemme, og dermed sikrer man altså, at også samfundets svageste får sat et aftryk på valget.

Den anden afledte effekt er, at lovpligtig stemmeafgivning har en tendens til at minimere politisk polarisering. Det forholder sig nemlig ofte sådan, at jo højere stemmeprocenten er, desto mere centristisk bliver resultatet.

Dem, der stemmer på fløjpartierne, skal nok møde op på valgdagen. Det forholder sig anderledes med dem, der egentlig er lidt ligeglade, eller som ikke har overskud til at sætte sig ind i sagerne.

Den dynamik kender de fleste nok også fra diverse tilfredshedsundersøgelser eller fra hjemmesider som for eksempel Tripadvisor: Her er det enten fem stjerner eller nul stjerner.

Og måske var det netop dét, der sikrede Anthony Albanese og Labor jordskredssejren i lørdags. Langt de fleste australiere blev ikke forført af oppositionens "Make Australia Great Again"-retorik og valgte i stedet en halvkedelig og ufarlig kandidat med kælenavnet "Albo" fra den ideologiske midte.

Sejren havde givetvis ikke været så massiv, hvis kun de interesserede og indignerede var mødt op ved valgstederne. 

Der er med andre ord noget, der tyder på, at anti-Trump bølgen efterhånden er nået verden rundt, og at den giver et massivt rygstød til de traditionelle magtpartier i midten af det politiske spektrum.

Det canadiske valg i april bekræfter den tendens. Det lover umiddelbart godt for Regeringen og særligt Socialdemokratiet i Danmark, hvilket de nyeste meningsmålinger da også indikerer.  

Den vigtigste konsekvens er dog i min optik, at stemmepligten sender et stærkt signal.

Den fortæller borgerne, at deres stemme er vigtig, og at nationen har brug for dem. Og sådan er det jo med mange ting. I Danmark har vi for eksempel skattepligt, undervisningspligt og værnepligt.

Hvis man kan være militærnægter i forbindelse med værnepligten, så kan man vel også være valgnægter i forbindelse med stemmepligten.

Emil Husted
Lektor, CBS

Men hvorfor har vi egentlig ikke stemmepligt? 

Det betyder jo ikke, at man dermed automatisk er tvunget til at legitimere systemet og politikerne på stemmesedlen. Man kan sagtens stemme blankt eller afgive det, man med et typisk australsk udtryk kalder en "donkey vote" (en stemme på en tilfældig kandidat – typisk den øverste eller nederste på sedlen).  

Og hvis man kan være militærnægter i forbindelse med værnepligten, så kan man vel også være valgnægter i forbindelse med stemmepligten.

Men man kan ikke undgå at tage del i diskussionen om samfundets indretning. Det er nemlig vedtaget ved lov.

Sådan har det været i Australien i næsten 100 år, og langt størstedelen af australierne er tilfredse med ordningen.

Det synes jeg egentlig er et ret stærkt budskab.