Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1994.
Etableret i Bruxelles som journalist og ekspert i europæiske forhold siden 1996.
1994-1995: Reporter på Morgenavisen Jyllands-Posten.
1996-1999: EU-korrespondent for Aktuelt.
2000-2002: Bruxelles-korrespondent for DR Nyheder (Radioavisen).
2003-2017: EU-korrespondent og senere Europaredaktør for Politiken.
Udgav i 2003 bogen "I Spidsen for Europa" om Danmarks EU-formandskab og østudvidelsen (medforfatter Michael Ulveman).
Twitter: @LauritzenEuropa
Kan Macron stadig køre EU-bussen, når hans magt skrider på hjemmefronten?
Det franske parlamentsvalg efterlader Nationalforsamlingen fragmenteret i en grad, der vil gøre det sværere for præsident Emmanuel Macron at lede landet. Til gengæld afspejler det nye parlament måske bedre Frankrigs virkelige politiske landskab.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Hvis Frankrigs leder er en smule distraheret, når han de kommende dage tager til topmøder i EU, G7 og Nato, så kan man ikke rigtig bebrejde ham det.
Mindre end to måneder efter hans genvalg som præsident oven på endnu en tvekamp mod højrenationalisten Marine Le Pen, har de franske vælgere nu tildelt Emmanuel Macrons politiske bevægelse et nederlag, der svækker ham mærkbart.
Store økonomiske reformprojekter som hævelse af den franske pensionsalder er kastet ud i uvished efter søndagens anden runde ved valget til Nationalforsamlingen, hvor præsident Macrons parti og dets støtter mistede det absolutte flertal.
Både det yderste højre og det yderste venstre gjorde store fremskridt ved en valghandling, hvor under halvdelen af de indskrevne vælgere mødte op for at stemme.
Tilbage står en politisk forsamling, der er så splittet, at det lige nu er svært at se Frankrigs politiske ledelse som handlekraftig.
Med over 38 procent af stemmerne og dermed 245 ud af i alt 577 pladser bliver ’macronisternes’ gruppe stadig klart den største i Nationalforsamlingen, mens venstrefløjsalliancen Nupes med 131 pladser bliver andenstørst og dermed oppositionsleder.
Sådan et resultat ville blive betragtet som fint for et regeringsparti i Danmark, hvor vi er vant til koalitioner og mindretalsregeringer, der må finde deres lovgivende flertal fra sag til sag. Men den politiske tradition er meget anderledes under Frankrigs femte republik, hvor systemet er indrettet til at give flertallet og magten til et parti alene.
Lige nu ligner Frankrigs nye politiske landskab mest af alt opskriften på masser af ballade og meget få politiske beslutninger.
Som regel har den siddende præsidents parti også absolut flertal i Nationalforsamlingen, mens alle andre politiske kræfter er i opposition.