Analyse af 
Thomas Lauritzen

Kan Macron stadig køre EU-bussen, når hans magt skrider på hjemmefronten?

Det franske parlamentsvalg efterlader Nationalforsamlingen fragmenteret i en grad, der vil gøre det sværere for præsident Emmanuel Macron at lede landet. Til gengæld afspejler det nye parlament måske bedre Frankrigs virkelige politiske landskab.

Præsident Macron blev genvalgt i april, men nu har hans parti mistet grebet om Frankrigs lovgivende forsamling. 
Præsident Macron blev genvalgt i april, men nu har hans parti mistet grebet om Frankrigs lovgivende forsamling.  Foto: Ludovic Marin/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Hvis Frankrigs leder er en smule distraheret, når han de kommende dage tager til topmøder i EU, G7 og Nato, så kan man ikke rigtig bebrejde ham det.

Mindre end to måneder efter hans genvalg som præsident oven på endnu en tvekamp mod højrenationalisten Marine Le Pen, har de franske vælgere nu tildelt Emmanuel Macrons politiske bevægelse et nederlag, der svækker ham mærkbart.

Store økonomiske reformprojekter som hævelse af den franske pensionsalder er kastet ud i uvished efter søndagens anden runde ved valget til Nationalforsamlingen, hvor præsident Macrons parti og dets støtter mistede det absolutte flertal.

Både det yderste højre og det yderste venstre gjorde store fremskridt ved en valghandling, hvor under halvdelen af de indskrevne vælgere mødte op for at stemme.

Tilbage står en politisk forsamling, der er så splittet, at det lige nu er svært at se Frankrigs politiske ledelse som handlekraftig.

Med over 38 procent af stemmerne og dermed 245 ud af i alt 577 pladser bliver ’macronisternes’ gruppe stadig klart den største i Nationalforsamlingen, mens venstrefløjsalliancen Nupes med 131 pladser bliver andenstørst og dermed oppositionsleder.

Sådan et resultat ville blive betragtet som fint for et regeringsparti i Danmark, hvor vi er vant til koalitioner og mindretalsregeringer, der må finde deres lovgivende flertal fra sag til sag. Men den politiske tradition er meget anderledes under Frankrigs femte republik, hvor systemet er indrettet til at give flertallet og magten til et parti alene.

Lige nu ligner Frankrigs nye politiske landskab mest af alt opskriften på masser af ballade og meget få politiske beslutninger.