Carsten Kudsk
Martin HenriksenTidligere DF'er udfordrer Martin Henriksen som formand i Nye Borgerlige

Carsten Kudsk har meldt sit kandidatur til formandsposten i Nye Borgerlige og udfordrer dermed nuværende formand for partiet Martin Henriksen.
Det betyder, at der vil være et kampvalg mellem de to til partiets årsmøde i 2025.
Det skriver Carsten Kudsk på Facebook.
"Mit første mål bliver at få Nye Borgerlige i Folketinget og gøre alt for, at vi bibeholder vores kommunal- og regionspolitikere og får valgt mange flere. Jeg ser frem til den kommende valgkamp indtil årsmødet og glæder mig til at møde de mange tillidsfolk og medlemmer, når jeg er på min rund-salgs-tur i hele Danmark," skriver han.
Carsten Kudsk skiftede fra Dansk Folkeparti til Nye Borgerlige tilbage i maj. Han har flere gange fra 2015-2019 været midlertidigt medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Derudover er han også tidligere 1. viceborgmester i Nyborg Kommune.
Den seneste tid har Nye Borgerlige været i gang med at indsamle valgerklæringer i forhåbningen om at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Hvis Nye Borgerlige igen skal stå på stemmelisten til næste folketingsvalg, kræver det 20.195 vælgererklæringer.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump













































