Kandidater vil adskille kirke og stat

OPDELING: Over halvdelen af landets folketingskandidater vil adskille kirke og stat, mest udbredt er ønsket blandt Enhedslisten, SF, Radikale og Liberal Alliance. Men også én enkelt DF'er bryder partilinjen.
Over halvdelen af folketingskandidaterne ønsker, at stat og kirke skal deles op.
Over halvdelen af folketingskandidaterne ønsker, at stat og kirke skal deles op.
Marie Dissing Sandahl
Ikke mere statskirke eller kirkeministerium. Et flertal af folketingskandidater på tværs af partierne vil adskille kirke og stat, viser en gennemgang af Altinget.dk's kandidatdatabase.

Over halvdelen af folketingskandidaterne erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet om, at kirke og stat skal skilles ad. Kun 38 procent er helt eller delvist uenige. Så hvis Folketinget blev ligeligt sammensat ud fra de opstillede kandidater, ville opdelingen blive en realitet.

Men sådan går det nok ikke alligevel. Partierne har nemlig opstillet omkring 70 kandidater hver, og det betyder, at Enhedslistens indædte ateist-kandidater tæller lige så meget med som Venstres kandidater i databasens svarprocenter - selvom der nok ikke er nogen tvivl om, hvilket parti, som fylder flest sæder i Folketinget efter valget den 15. september.

Statskirkemodstand helt ind i KD
Størst er begejstringen for at adskille kirke og stat i netop Enhedslisten. Men også blandt kandidaterne fra SF, De Radikale og Liberal Alliance er der et flertal. Mere overraskende deler spørgsmålet også de 61 folketingskandidater fra Kristendemokraterne. Halvdelen ønsker ingen adskillelse, mens 38 procent er helt eller delvist enige.

Landets to største partier, Venstre og Socialdemokraterne, som får flest mandater på tinge, skulle spørgsmålet om at adskille kirke og stat komme op i næste valgperiode, er mere splittede. Selvom et overvejende flertal i Venstre er imod at adskille kirke og stat, så er 23 procent af kandidaterne alligevel for. Heriblandt nuværende VU-formand Jakob Engel-Schmidt og tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Martin Geertsen.

Fakta
Officielt er kun Enhedslisten og SF for en direkte adskillelse af kirke og stat.

De Radikales politik er at ligestille alle religioner, og de ønsker væsentlige ændringer i forholdet mellem kirke og stat, men ikke en egentlig adskillelse. Ifølge Liberal Alliance skal alle religioner have forkyndelsesfrihed, og der skal ikke ydes tilskud fra staten til religiøse samfund.

Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti vil bevare folkekirkens særstatus, som vi kender det i dag. Socialdemokraterne foreslår dog visse ændringer af forskellig karakter.


Kilde: Altinget.dk

Socialdemokraterne er delt på midten - 40 procent er uenige, mens 47 procent af enige i, at kirke og stat ikke burde hænge sammen. Statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt tilhører den ene fløj og bekender sig helt uenig i, at kirke og stat skal deles op. Her er hun i øvrigt helt på linie med landets nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Modpolen til Enhedslistens brændende ønske om en adskillelse ligger hos Dansk Folkeparti. Her er langt hovedparten modstandere af en adskillelse. Dog med én undtagelse: MF Ib Poulsen erklærer sig helt enig i, at kirke og stat ikke bør have noget med hinanden at gøre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00