Kaotisk EU-topmøde piller ved grundsten i europæisk flygtningepolitik

TOPMØDE: Opsamlingscentre for flygtninge og migranter både i og uden for Europa er blandt de beslutninger, EU-chefer traf på et topmøde, der trak ud til de små timer.

BRUXELLES: Efter en kaotisk nat, hvor en ny italiensk regering prøvede kræfter med de øvrige EU-ledere ved at blokere alle beslutninger, blev EU’s topchefer tidligt fredag morgen enige om at gå videre med en kontroversiel idé om at etablere afsætningslejre for flygtninge og migranter, der tager turen over Middelhavet i båd.

De beder EU-Kommissionen og Ministerrådet om ”hurtigt at udforske”, hvordan sådanne centre kan komme op at køre, i tæt samarbejde med FN’s Flygtningehøjkommissariat og Den Internationale Migrationsorganisation samt de tredjelande, der muligvis kunne lægge jord til dem.

Klokken var 4.34 fredag morgen, før lederen af EU-chefernes klub, Donald Tusk, kunne hæve mødet. Det skyldtes emnets følsomme natur. Men det skyldtes også, at den nye italienske premierminister, Giuseppe Conte, var fast besluttet på at holde beslutninger om alt fra Europa-Parlamentets sammensætning efter Brexit til forlængelsen af sanktioner mod Rusland som gidsel, indtil der lå en aftale på flygtningespørgsmålet, som han kunne acceptere.

Frivillig fordeling
Et af de italienske ønsker var at bryde med en af grundstenene i den europæiske asylhåndtering, nemlig at det EU-land, hvor en person først beder om asyl, også er det land, der er ansvarlig for asylbehandlingen.

På mødet besluttede EU-lederne at oprette fælles asylbehandlingscentre på europæisk jord, hvilket italienerne umiddelbart ikke er vilde med. Men de ankomne til disse centre vil skulle fordeles på EU-plan, hvis de får asyl, uden at skele til, hvor de kom ind i Unionen, hvilket er et skridt i italienernes retning.

Den italienske premierminister erklærede sig tilfreds.

”Fra dette rådsmøde udtræder et mere ansvarligt og solidarisk Europa. Italien er ikke længere alene,” sagde Giuseppe Conte på vej ud af mødet.

”Den, som ankommer i Italien, ankommer i Europa,” understregede han.

Både centrenes placering og fordelingen af flygtninge derfra skal dog ske på frivillig basis, hvilket sår stor tvivl om, hvor langt en sådan beslutning rækker.

Svenskerne beklager strandet asylreform
Mindre positiv forholdt den svenske premierminister sig. Stefan Löfven har presset på for at få indført en obligatorisk omfordeling af flygtninge, sådan som den reform af EU’s asylregler også foreskriver, som p.t. er strandet i EU-lovgivningsmaskinen.

”Jeg er ikke tilfreds, eftersom der ikke er nogen afgørelse om fordelingen af asylansøgere i alle EU-lande. Men det skal diskuteres yderligere,” sagde han på vej ud af mødet fredag morgen.

Löfven gjorde også klart, at planen om at lægge centre i andre lande kan have lange udsigter.

”Når det gælder asylcentre, så skal det nu undersøges med FN’s flygtningeorgan, UNHCR, om og hvordan det skal gå til. Men det er ikke noget, som sker hurtigt, det er ikke aktuelt,” sagde den svenske statsminister.

Advarselsskud til ngo’er
EU-lederne lover også fortsat støtte til de såkaldte frontlinjelande ved Middelhavet, herunder særligt Italien. De vil samtidig øge støtten til den libyske kystvagt og til Sahel-regionen, som er transitlande for mange af de flygtninge og migranter, som bevæger sig til Europa fra Libyen.

De sender også et advarselssignal til de organisationer, der hjælper med at redde liv til havs i regionen, og som er kommet i skudlinjen for at komme flygtningebådene til hjælp også inden for libysk farvand, ved at understrege, at de ikke må stille sig i vejen for den libyske kystvagts arbejde.

Det skyldes blandt andet de senere dages kontroverser om det tyske ngo-skib Lifeline, der anklages for at have gjort netop det, og som efterfølgende i flere dage blev nægtet adgang til europæiske havne.

Merkels krise
Mødet var særligt følsomt for den tyske kansler, Angela Merkel, hvis indenrigsminister, Horst Seehofer, har skabt en regeringskrise over strømmen af asylansøgere, der allerede er registreret i andre EU-lande, men som alligevel finder til Tyskland.

Ved mødet arbejdede hun hektisk på at skabe bilaterale aftaler med andre EU-lande, der skal gøre det lettere for hende at sende de vandrende asylansøgere tilbage til asylbehandling. Her har hun blandt andet fået tilsagn fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

EU-lederne kommer hende også til hjælp ved at indskærpe i mødets konklusioner, at disse såkaldte ”sekundære bevægelser” mellem landene risikerer at sætte både de fælles asylregler og hele Schengen-systemet på spil.

”Medlemslandene bør tage alle nødvendige interne lovgivningsmæssige og administrative tiltag for at forhindre sådanne bevægelser og arbejde tæt sammen om det mål,” skriver lederne.

Om det er nok til at dæmpe gemytterne på hjemmefronten, er endnu ikke afgjort. Men det var en forsigtigt positiv kansler, der forlod mødet tidligt fredag morgen for en kort bemærkning, inden lederne mødes igen klokken 11 for at diskutere Brexit og eurosamarbejde.

”Jeg er optimist, selv om vi har meget arbejde foran os for at komme over de forskellige forhindringer,” sagde Merkel.

Forrige artikel Medieaftale på plads: Radio24syv rykker til provinsen Medieaftale på plads: Radio24syv rykker til provinsen Næste artikel Dagens overblik: Ny EU-asylaftale, Radio24syv til Vestdanmark og brud på valgstøtteregler Dagens overblik: Ny EU-asylaftale, Radio24syv til Vestdanmark og brud på valgstøtteregler