Karsten Lauritzen til klimaaktivister: Her er fem gode råd til at få taletid og indflydelse

Der har været meget palaver om DI Transports programpunkt under Folkemødet “Tæt på Trine Bramsen - vi går tæt på transportministeren i et eksklusivt interview". 

Det var mig, der skulle lave interviewet, og mig der besluttede at aflyse, fordi små 30 klimaaktivister med skilte ikke ville respektere den ramme og de præmisser, der gjaldt for arrangementet. 

Blandt andet skulle vi ikke drøfte Lynetteholm, som klimaaktivisterne insisterede på, for arrangementets tema var grøn omstilling af transportbranchen.

Jeg siger ikke, at det ene emne er vigtigere end det andet. Begge dele er vigtige. Men de to emner har ikke ret meget med hinanden at gøre.

Fem hjælpende råd

Jeg kan forstå på diverse debatindlæg, at aktivisterne føler, de ikke har adgang til magthaverne. Det er forkert, men det vil kræve, at de ændrer strategi, før de får taletid, og indflydelse. 

Eksempelvis skal man måske overveje at undlade at definere sig som nogen, der ”kæmper mod et demokratisk system”, som Andreas Stokkendal fra Den Grønne Ungdomsbevægelse skrev her i Altinget.

Hvis man har en god sag, så kæmp endelig for den. Ikke imod noget andet. Det er et spørgsmål om tilgang. Man kommer meget længere ved at arbejde med systemet i stedet for at kæmpe imod. 

Så her er mine fem hjælpende råd til klimaaktivisterne og deres sag for at nedbringe klimapåvirkningen (som jeg i øvrigt overordnet støtter, jeg vil også redde kloden).

1. Vis respekt. Når man tropper op med skilte, og har historik for at afbryde, viser man ikke respekt. Så respektér de folkevalgte politikere eller andre, man vil i dialog med. Man kan fint være rygende uenige med andre – og respektere dem samtidig. Det er faktisk hele grundpræmissen for folkestyret.
2. Anerkend rammen for en dialogeller et arrangement. Når emnet ikke er Lynetteholm, så forsøg elegant at presse det ind, men lad være at have en ambition om, at det skal fylde alt. Man går jo heller ikke til en debat om sundhedspolitik for at insistere på, at den skal handle om folkeskolen. Hvis man ikke vil respektere præmissen, så diskutér den inden et arrangement med arrangørerne eller start en debat om den, inden arrangementet starter. 
3. Vær vedholdende men afdæmpet. Man får ikke mere ret af at råbe eller vifte med skilte. Personligt har jeg fået stor respekt for fredsvagten og de klimaaktivister, der har stået og sungetforan indgangen til Christiansborg hver torsdag i flere år. Særligt når de tropper op i sne og regnvejr, får man respekt. Alle kan gå til demo, når solen skinner, og fadøllen flyder.
4. Vær spørgende og ikke konkluderende. Man kommer langt med at undre sig. Omvendt er der ikke mange, der har lyst til at få fortalt, hvad de skal mene om en given sag.
5. Kom med faglige argumenter og ikke kun følelser. Vær konstruktiv og villig til at gå på kompromis. Hvis man mener, at Lynetteholm en dårlig idé, skal man argumentere for det, ikke blot råbe det. Og hvis ikke vi skal have Lynetteholmen, hvordan løser vi så de presserende problemer med at sikre København mod oversvømmelser, med at bortskaffe overskudsjord og med at skaffe boligerog mobilitet til nye københavnere?

Ordentlige rammer og respekt

Vi er i DI ikke bange for at tage debatten. Det gør vi ofte og gerne. Blandt andet har vi haft Den Grønne Ungdomsbevægelse til et oplæg og debat i DI’s politiske udvalg for transport og infrastruktur. Og vi ville gerne have debatteret grøn omstilling af transportsektoren med klimaaktivisterne på Folkemødet. 

Vi vil dog altid insistere på, at debatten skal foregå i ordentlige rammer og med respekt. 

Jeg håber derfor, at klimaaktivisterne vil tage mine hjælpende råd til sig, så vi kan få en god og konstruktiv debat på næste års Folkemøde.