Kendt youtuber: @Mette Frederiksen med 307.000 følgere er også influencer

DEBAT: Det kræver et miks af opdragelse, regulering og en bredere debat om både sociale og traditionelle medier, hvis influencerbranchens problemer skal løses, mener youtuber Rasmus Kolbe, der er bedre kendt under online-aliasset Lakserytteren.

Af Rasmus Kolbe
Youtuber under navnet Lakserytteren og kreativ direktør, WeAreCube

Jeg er youtuber.

Jeg producerer dagligt indhold til tusindvis af børn, og min mission er at inspirere mine seere til at blive mere kreative.

Det gør jeg med underholdende tegnevideoer, kreative tutorials og alt muligt andet.

Jeg er også kreativ direktør og partner i WeAreCube, hvor vi er eksperter i influencermarketing og repræsenterer knap 50 influencere i Danmark.

Derfor har jeg en unik indsigt i markedet, som jeg har opbygget over de sidste fem år på begge sider af branchen, og i dette indlæg vil jeg folde influencerverdenen ud og opridse de udfordringer, som jeg ser, vi skal handle på nu.   

1: Alle følger en influencer
Du tænker måske, at du ikke følger influencere. Men gør du nok alligevel. For titlen som influencer bør gives til alle med et publikum, der lytter til deres meninger eller vælger at bruge deres opmærksomhed på netop dem.

Influenter er youtubere og mor-bloggere, men de er også tv-værter, iværksættere, debattører, skuespillere, sportsstjerner og politikere.

Der er 307.000 danskere, der følger @Mette aka statsminister Mette Frederiksen på Instagram. Og det er selvfølgelig ikke bare for sjov, at vores 179 folkevalgte influencere på Borgen bruger Facebook, Twitter og Instagram til at nå ud med deres budskaber.

For at være influencer betyder, at man har magt og taletid til sit helt eget nichepublikum. Influenter skal have noget på hjerte, fortælle gode historier og være relevante for lige præcis mig – ellers får de ikke mit like (eller min stemme).

Derfor er det første, vi skal have på plads i denne debat om regulering af influencere, at influencere rammer alle aldre. Det ikke kun børn og unge, der er udsat for influenternes påvirkning, men os alle sammen. 

2. Influencere er medier 
Mediebilledet har ændret sig markant. I dag er dit flow af indhold på sociale medier en personificeret oplevelse, som vi hver især bruger og opfatter forskelligt. Influencere er en del af dette medielandskab og for nogle af deres følgere den foretrukne kilde til nyheder, trends, underholdning, gåpåmod eller moral.

De gør det bare med deres egen hjemmestøbte fortælleform. Så lad os lige hoppe op i helikopteren og huske på, at når vi vil regulere influencere, så regulerer vi medier – og bør dette så ikke være en debat om regulering af medier? Det ville for mig være åbenlyst.

Så hvis vi i Danmark er oprørte over reklamer for plastikkirurgi eller markedsføring for sugardating, så lad os da endelig komme det til livs. Men det gør vi ikke ved at stramme løkken om et par enkelte forfaldne influencers.

I stedet må vi regulere på tværs af kulørte blade, aviser, printannoncer og digital annoncering. For en bus med et par silikonebryster på siden, der samler skolebørn op hver dag, er vel for pokker lige så forskruet som en influent, der prædiker det samme.

Jeg ville ønske, at vi havde en mediedebat - ikke en influencerdebat. For jeg ser mange områder, hvor justitsministeren kunne sætte ind.  

3. Influencere har et ansvar
Hvis du har børn, undrer du dig måske over det indhold, de vælger at se på YouTube eller lignende. Bare rolig, det er meningen, at du ikke fatter det!

Børn og unge er eksperter i at finde deres egne nicher på nettet – hvad end det er gaming, fashion eller bæredygtighed.

Men der er sjældent en voksen til stede, når de står over for buffeten af indhold. Derfor er det drønvigtigt, at influenter forstår at tage det ansvar på sig og passe på deres publikum. Det er deres job at vurdere, om det indhold, de producerer, er godt indhold for alle, om de bør markeres, eller de skal advare på forhånd.

Og det er bestemt ikke alle influencers, der lever op til det ansvar. Om et etisk nævn er den rette løsning, eller om det kræver skrappere midler, det, mener jeg, er en oplagt debat for relevante partnere i branchen. 

4. Det er for nemt at blive influencer
Der skal ikke ret mange følgere til, før du kan begynde at tjene penge på dine sociale medier, eller før firmaer tilbyder at sende dig gratis produkter.

Et par tusinde følgere er nok, og så kører møllen med et utal af indtjeningsmuligheder. Også selvom du er langt under 18 år.

Vi har op til flere gange hørt medierne fortælle om umyndige influenter, der er kommet i klemme med markedsføringsloven eller blevet misbrugt af virksomheder. Og det sker. For det er en jungle, især i mikroinfluentbranchen, hvor influenterne er ivrige og uprøvede.

Derfor har vi behov for at regulere de annoncører og virksomheder, der vil arbejde med influencere – især når de stadig kun er børn. Måske skal vi skele til, hvordan modelbranchen har løst den udfordring?

5: Der er få ‘dårlige’ influencere
Vi har hørt om alle skandalerne, men det er kun en brøkdel af influencerbranchen.

Hver uge forløber hundredvis af reklamekampagner mellem virksomheder og influencere uden at ramme mediernes søgelys. Det er god, saglig markedsføring, som er korrekt reklamemarkeret, relevant indhold for seerne og håndteret af professionelle influencere og markedsføringsfolk. Det er slet ikke så slemt.

Men der er selvfølgelig også de brodne kar. Dårlige influencere, der tjener kassen på at bedrage, sælge falske følgere eller det, der er værre. Og dem, der bryder loven, skal have et rap over nallerne!

Desværre må vi blot erkende, at Forbrugerombudsmanden og politiet ikke har ressourcerne til at overvåge de tusindvis af danske mikro-, makro- og mega-influenter, der dagligt har deres gang på internettet.

Derfor er der et behov for at oplære brugerne til at råbe op og reagere, når de oplever noget på de sociale medier, som er ulovligt, stødende eller amoralsk. Vi bliver nødt til at træne børn og unge i at være kildekritiske, og måske kan vi give dem værktøjer til at markere, hvis de møder en ulovlig reklame eller stødende indhold på deres vej gennem internettet.

Som det er nu, kan du nemlig kun melde upassende indhold direkte til platformen (for eksempel Instagram). Men bør vi lægge ansvaret for danske børns internetliv i hænderne på et stort internationalt tech-firma?

Her tror jeg, at jeg er helt enig med Lisbeth Knudsen. Det lyder som en dårlig ide.  

7. Hvordan når vi influenterne?
Det helt store spørgsmål for mig er, hvordan vi kan gøre danske influencere mere selvregulerende.

Hvordan kan vi lære dem at tage det ansvar, der følger med jobbet, på deres skuldre og uddanne dem i at forstå og følge de retningslinjer, der allerede er på området.

Hertil mener jeg, der er behov for at samle relevante brancheorganisationer, digitale eksperter, Medierådet, de dygtige børne-ngo’er og selvfølgelig politikerne.

Der er et behov for at mødes på tværs for at forstå de udfordringer og spøgelser, vi ser i branchen. Tale udfordringer igennem og på den måde med afsæt i reel viden implementere regler bedst muligt, så vi i fremtiden kan passe endnu bedre på vores børn på nettet. 

Forrige artikel KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser Næste artikel Sygeplejersker: Arbejdstilsynet overser os, når vi har mest brug for dem Sygeplejersker: Arbejdstilsynet overser os, når vi har mest brug for dem