Direktør Peder Hvejsel er netop fyldt 68 år og har nu besluttet at drosle ned. Det skriver fredericiaavisen.dk.
Han er direktør for kæden CBC – Din lokale IT-partner, som er Danmarks største og ældste it-kæde og består af over 70 ejerledede forretninger over hele landet.
Han er en desuden en kendt skikkelse i partiet Venstre.
Så muligheden i Commodore
Forud for sin ansættelse i CBC havde Peder Hvejsel en lang karriere som selvstændig i it-branchen. Han begyndte i 80’erne med at forhandle Commodore-mikrocomputere og softwareløsninger til firmaer.
Da PC’en kom til, gik han ind i markedet, der stod til at erstatte brugen af skrivemaskiner. Dette førte til stor vækst, der dog fik en ende, da Microsoft satte sig tungt på markedet.
Herefter gik han ind i markedet for laserprintere med selskabet Danline. Efter at have overdraget virksomheden i 1996 blev han ansat i CBC-kæden, som han førte igennem kriserne i 90’erne og 00’erne.
Lang politisk karriere
Sideløbende med karrieren i it har Peder Hvejsel haft en lang politisk karriere. Igennem 24 år har han som Venstremand siddet i byrådet i Børkop og Fredericia kommune og har senest været regionsrådsmedlem i Region Syddanmark.
Han fratræder ved årets udgang men fortsætter i bestyrelsen. Peder Hvejsels afsked markeres med en reception 5. december.
Omtalte personer
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem












































