Kenneth Thue: Her er alt, hvad du behøver at vide om midtvejsvalget i USA

6. november skal amerikanerne vælge kandidater til kongressen. Det gør de fast hvert andet år i de lige år (2016, 2018, 2020 …). Hvert andet valg til kongressen falder midt i de fireårige præsidentperioder og kaldes derfor midtvejsvalg, mens de øvrige kongresvalg falder sammen med præsidentvalgene.

Midtvejsvalgene ses ofte som en slags folkeafstemning for eller imod den siddende præsident. Dette midtvejsvalg er bestemt ingen undtagelse. Valget kan potentielt bane vejen for yderligere to år, hvor præsidenten har flertal i begge kongressens kamre og dermed har fuld kontrol over USA’s lovgivningsapparat. Det kan imidlertid også ende med, at republikanerne mister flertallet i et eller begge af kongressens kamre. I så fald er præsident Trump truet af en potentiel rigsretsag og får desuden langt sværere ved at få vedtaget sin lovgivning.

Kongressens to kamre
Den amerikanske kongres kan sammenlignes med det danske Folketing. Det er kongressen, der lovgiver. I USA kan der således ikke vedtages nogen lov, med mindre der er flertal i både Senatet og i Repræsentanternes Hus. Her er de to kamre altså stillet lige. Før kongresvedtagelser bliver til love, kræves det desuden, at præsidenten underskriver lovene. Præsidenten har dog en smutvej til at få sin lovgivning igennem i form af de såkaldte executive actions. Præsidenten kan udstede dekreter, hvor han trumfer sin vilje igennem uden kongresflertal.