Kenneth Thue: Her er alt, hvad du behøver at vide om midtvejsvalget i USA

ANALYSE: Midtvejsvalget i USA giver Demokraterne en rigtig god mulighed for at overtage flertallet i Repræsentanternes Hus. Det kan gøre livet surt for Trump. Omvendt ser Republikanerne ud til at kunne bevare flertallet i Senatet og dermed undgå et sviende nederlag. Men hvordan foregår valgene reelt? Kenneth Thue Nielsen guider dig til alt, du skal vide om midtvejsvalget i USA.

Udfaldet af tirsdagens midtvejsvalg i USA kan ende med at gøre livet surt for den amerikanske præsident Donald Trump.
Udfaldet af tirsdagens midtvejsvalg i USA kan ende med at gøre livet surt for den amerikanske præsident Donald Trump.Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Kenneth Thue Nielsen

6. november skal amerikanerne vælge kandidater til kongressen. Det gør de fast hvert andet år i de lige år (2016, 2018, 2020 …). Hvert andet valg til kongressen falder midt i de fireårige præsidentperioder og kaldes derfor midtvejsvalg, mens de øvrige kongresvalg falder sammen med præsidentvalgene.

Midtvejsvalgene ses ofte som en slags folkeafstemning for eller imod den siddende præsident. Dette midtvejsvalg er bestemt ingen undtagelse. Valget kan potentielt bane vejen for yderligere to år, hvor præsidenten har flertal i begge kongressens kamre og dermed har fuld kontrol over USA’s lovgivningsapparat. Det kan imidlertid også ende med, at republikanerne mister flertallet i et eller begge af kongressens kamre. I så fald er præsident Trump truet af en potentiel rigsretsag og får desuden langt sværere ved at få vedtaget sin lovgivning.

Kongressens to kamre
Den amerikanske kongres kan sammenlignes med det danske Folketing. Det er kongressen, der lovgiver. I USA kan der således ikke vedtages nogen lov, med mindre der er flertal i både Senatet og i Repræsentanternes Hus. Her er de to kamre altså stillet lige. Før kongresvedtagelser bliver til love, kræves det desuden, at præsidenten underskriver lovene. Præsidenten har dog en smutvej til at få sin lovgivning igennem i form af de såkaldte executive actions. Præsidenten kan udstede dekreter, hvor han trumfer sin vilje igennem uden kongresflertal. 

Kongressen består af to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus. Måden, de to kamre er sat sammen på, kan indirekte sammenlignes med det, vi kender fra folketingsvalg i Danmark, hvor vi vælger 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.

For spørgsmålet er, hvordan vi både sikrer, at alle staterne har en stærk stemme i kongressen og samtidigt sikrer, at stater med mange borgere har mere at skulle have sagt end stater med få borgere. Det er præcis de to forhold, som tilgodeses i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus.

Senatet har 100 medlemmer. To fra hver stat. På den måde sikres det, at alle stater betyder lige meget, når der skal vedtages lovgivning.

Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer. Men her afhænger antallet af medlemmer per stat af statens størrelse. Eksempelvis har folkerige stater som Californien og Texas henholdsvis 53 og 36 medlemmer, mens stater som Alaska og Delaware hver har blot ét medlem. På den måde sikres det, at de store stater bestemmer mere end de små stater, når der skal vedtages lovgivning. 

Hvem er på valg?
Medlemmerne af Repræsentanternes Hus vælges for en periode på to år. Medlemmerne vælges i ét af de 435 distrikter, som USA er delt op i. Og alle medlemmer er på valg ved hvert valg.

I dag består Repræsentanternes Hus af 240 republikanere og 195 demokrater. Hvis demokraterne skal sikre sig et flertal i dette kammer, skal de vinde 23 sæder fra republikanerne – forudsat de beholder alle deres nuværende 195 sæder. Og det er faktisk her, den mest sandsynlige mulighed for sejr til Demokraterne ligger.

Medlemmerne af Senatet vælges for perioder af 6 år. Ved hvert kongresvalg udskiftes 1/3 af de siddende senatorer. Ved dette valg er det dog 35 af Senatets sæder, der er på valg, dels fordi senatorernes valgperiode udløber, og dels er én af senatorerne i både Minnesota og Mississippi på valg.

Den demokratiske senator fra Minnesota trak sig i januar 2018 efter flere beskyldninger om upassende adfærd over for kvinder. Desuden trak den republikanske senator fra Mississippi sig i april 2018 af helbredsmæsige årsager. Derfor er afløserne for disse to senatorer ligeledes på valg.

Senatet består i dag af 51 republikanere og 49 demokrater. Så for en umiddelbar betragtning kunne det ligne en rigtig god mulighed for demokraterne. Men det er ikke. Det kan vi se i tabellen nedenfor, som viser, hvem der er på valg – og hvem der ikke er på valg.

Tabellen viser, at demokraterne har rigtigt meget på spil ved valget. Ud af de 35 senatorer, der er på valg, er 26 i dag demokratiske, mens 9 er republikanske. Hvis demokraterne skal sikre sig et flertal i Senatet, kræver det, at de erobrer to af de republikanske sæder, samtidigt med at de fastholder alle de sæder, som partiet selv har på valg. Og den opgave ser meget svær ud.

De nyeste prognoser
Tabellerne nedenfor bygger på de nyeste prognoser fra den amerikanske pollster Nate Silvers projekt www.fivethirtyeight.com samt hjemmesiden www.realclearpolitics.com. I den første tabel ser vi på, hvordan valget til Senatet forventes at gå. Og dernæst ser vi på valget til Repræsentanternes Hus.

Med 100 medlemmer af Senatet kræver det 51 sæder for at kunne mønstre et flertal. Tabellen viser, at Republikanerne har 42 sæder i Senatet, som slet ikke er på valg. Derfor skal Republikanerne ’blot’ bruge yderligere ni sæder i Senatet for at bevare flertallet. Omvendt viser tabellen, at Demokraterne kun har 23 sæder i Senatet, som ikke er på valg. De skal derfor bruge 28 yderligere sæder for at erobre flertallet. 

Hos fivethirtyeight kan demokraterne forvente 45 sæder, som er enten ret sikre, meget sikre eller slet ikke på valg. Hos realclearpolitics er tallet 38.

Ser vi på prognoserne for republikanerne, viser tallene fra fivethirtyeight, at republikanerne kan forvente 49 sæder, som er enten ret sikre, meget sikre eller slet ikke på valg. Hos realclearpolitics er tallet 47.

Det ligner en næsten umulig opgave for Demokraterne at vinde flertallet i Senatet. I begge prognoser gælder det, at Demokraterne skal vinde både de stater, som hælder demokratisk, og de stater, der er helt åbne. Derudover skal de ifølge prognosen fra fivethirtyeight vinde mindst én af de stater, som hælder republikansk.

Med 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus kræver det 218 sæder for at kunne mønstre et flertal. Tabellen ovenfor viser, at Demokraterne har et rigtigt godt udgangspunkt for at erobre et sådant flertal. Hos fivethirtyeight kan Demokraterne være ret sikre/meget sikre på at få 210 sæder (188 hos realclearpolitics). For Republikanerne er de tilsvarende tal henholdsvis 185 og 169.

I den første prognose skal Demokraterne således blot bruge otte yderligere sæder for at vinde flertallet i Repræsentanternes Hus. I den anden prognose skal Demokraterne vinde 30 sæder.

Midtvejsvalget ligner begyndelsen på sværere tider for præsident Trump. Det republikanske flertal i Senatet ser ikke ud til at være i fare. Men der er stor sandsynlighed for, at flertallet i Repræsentanternes Hus skifter. Det bliver formodentligt startskuddet til, at demokraterne vil forsøge at skaffe flertal for at indlede en rigsretssag mod præsidenten. Listen af mulige sager indeholder eksempelvis betalingen af $ 280.000 til henholdsvis en pornoskuespillerinde og en Playboy-model; for fyringen af tidligere FBI-chef James Comey; skattesvig begået af tidligere kampagnechef Paul Manafort; og/eller for præsidentens kampagnestabs påståede samarbejde med Rusland under præsidentvalgkampen (Mueller-undersøgelsen).

Artiklen er opdateret 6. november 2018 klokken 11.20 med de nyeste prognoser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00