Kina kan alt for nemt spionere mod europæiske universiteter

Selvom problemet er kendt, er europæiske universiteter ikke opmærksomme nok på, at Kina jagter viden, der kan forbedre landets militære kapacitet. Det bekymrer Nato. Og Sverige er overrepræsenteret i forskningssamarbejderne, skriver Jojje Olsson, der er svensk journalist.

Europæiske forskere bidrager, gennem tusindvis af samarbejder med det kinesiske militærs førende videregående uddannelsesinstitution, med at styrke Kinas militær. Men universiteternes interesse for spionage er sparsom, skriver Jojje Olsson. — Europæiske forskere bidrager, gennem tusindvis af samarbejder med det kinesiske militærs førende videregående uddannelsesinstitution, med at styrke Kinas militær. Men universiteternes interesse for spionage er sparsom, skriver Jojje Olsson. Foto: Altinget.se

Jojje Olsson

Svensk journalist og forfatter med base i Taiwan

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

National University of Defense Technology (Nudt) er det kinesiske militærs førende videregående uddannelsesinstitution. Det hører direkte under Kinas centrale militærkommission; Kommunistpartiets højeste militære organ, ledet af præsident Xi Jinping.

I universitetets markedsføring fremhæves en "dedikation af vores liv" til at modernisere Kinas militær. Inskriptioner på universitetets campus opfordrer de studerende til at arbejde hårdere med formålet om at styrke de væbnede styrker og den kinesiske nation.

Alligevel gennemfører forskere i Europa tusindvis af samarbejder med kolleger fra Nudt om teknologi, der kan bruges til netop dette formål. I maj kortlagde den nye "China Science Investigation" næsten 3.000 forskningssamarbejder mellem europæiske forskere og kinesiske kolleger med tilknytning til landets militær.

Undersøgelsen vedrører forskning med såkaldt dual uses, det vil sige teknologi, der kan anvendes til både civile og militære formål. Kunstig intelligens, rumforskning, radarsystemer, datalogi og teknologi til droner og undervandskommunikation er nogle eksempler på sådanne formål.

2210 af de 2994 samarbejderne er med kinesiske forskere fra Nudt. I andre tilfælde er det universiteter med uskyldige navne som China Academy of Engineering Physics, som, ikke desto mindre, hører direkte under kommunistpartiets centrale militærkommission.

Kinas udnyttelse af Vestens akademiske åbenhed, er ikke et nyt problem. Tilbage i 2010 advarede den hollandske efterretningstjeneste Aivd om, at kinesiske aktører var ude efter hollandsk teknologi og forskning. Aivd oplyste også, at det havde advaret virksomheder, universiteter og andre institutioner om dette.

Siden Xi Jinping blev kommunistpartiets generalsekretær i 2012, er Kinas ambition om ikke blot at blive selvforsynende, men også verdensførende inden for en række teknologiske områder eskaleret markant. Noget, der er blevet bemærket med initiativer som "Made in China 2025", som er sigtet mod robotteknologi, kunstig intelligens og mikrochipproduktion.

I 2019 offentliggjorde Alex Joske, fra tænketanken Australian Strategic Policy Institute, rapporten "Picking flowers, making honey" om, hvordan over 2500 forskere, med tilknytning til Kinas militær, blev sendt til udenlandske universiteter og institutioner på jagt efter viden, der vil forbedre Kinas egne evner.

Storbritannien, Tyskland og Holland er de eneste europæiske lande, hvor det kinesiske militærs forskere er repræsenteret i højere grad
Jojje Olsson
Svensk journalist og forfatter med base i Taiwan

Det følgende år, i rapporten "Hunting the Phoenix", kortlagde Alex Joske også hundredvis af kinesiske "rekrutteringsstationer" på udenlandske universiteter. De finansieres af landets kommunistparti med det formål at rekruttere forskere med viden, der kan styrke Kinas militær og overvågningsapparat.

Sverige var i begge tilfælde overrepræsenteret.

Med hensyn til samarbejde med forskere fra Kinas militær lå svenske universiteter i 2006-2017 på ottendepladsen globalt set og på sjettepladsen i 2017 foran lande som Japan og Frankrig.

Derfor var det ingen overraskelse, at Sverige, ifølge den nye "China Science Investigation", lå på fjerdepladsen i Europa med hensyn til disse forskningssamarbejder. Storbritannien, Tyskland og Holland er de eneste europæiske lande, hvor det kinesiske militærs forskere er repræsenteret i højere grad.

På trods af Sveriges rolle, så er overførsel af teknologi fra europæiske videregående uddannelsesinstitutioner til Kinas militær noget af et ikke-emne i den svenske debat.

Arbejdet med "China Science Investigation" blev ledet af den hollandske publikation "Follow the Money" og tyske "Correctiv", som er en redaktion, som udfører undersøgende journalistik. Blandt de 30 journalister fra syv lande, der deltog i undersøgelsen, var der ikke en eneste svensker.

Overførsel af teknologi fra europæiske videregående uddannelsesinstitutioner til Kinas militær er noget af et ikke-emne i den svenske debat
Jojje Olsson
Svensk journalist og forfatter med base i Taiwan

Selv blandt institutioner er interessen sparsom. Da jeg i 2019 og 2020 selv gjorde opmærksom på Alex Joskes rapporter til magasinet Universitetsläraren, interviewede jeg repræsentanter for de tre svenske universiteter, der står for broderparten af samarbejdet med Kinas militær: Det Kongelige Tekniske Institut, Lunds Universitet og Karolinska Institutet.

Stefan Östlund, Vice President for Global Relations hos KTH, udtalte dengang, at universitetet ikke har bemærket nogen særlig stigning i forskningssamarbejdet med Kina i de senere år, og at de overhovedet ikke har hørt om, at der skulle være forskere, som er sendt af det kinesiske militær.

KI's rektor Ole Petter Ottersen bemærkede dog, at samarbejdet med kinesiske videregående uddannelsesinstitutioner er steget på det seneste, og at det ikke er ualmindeligt, at militære forbindelser i international forskningsudveksling er steget. Men han understregede, at det også sker med andre lande end Kina, og at KI ikke har mulighed for at kontrollere, hvordan partnerne bruger forskningsresultaterne.

Under Xi Jinpings ledelse har Kinas kommunistparti styrket kontrollen med forskningen. Blandt andet er der de seneste år blevet etableret hundredvis af militære laboratorier på landets universiteter. Dette er et skridt i retning af det øgede fokus på såkaldt militær og civil fusion, som gennemsyrer hele samfundet og også omfatter den akademiske sektor.

Samtidig er kinesisk udenrigspolitik blevet mere og mere aktiv. Europæiske interesser er ikke kun truet af økonomisk krigsførelse mod EU-lande som Litauen. Det tager også form af invasionstrusler mod Taiwan og opbakning til det russiske angreb på Ukraine.

Der er en klar tendens til ikke at skelne mellem samarbejde med forskere fra vestlige venskabsnationer og Kinas militær
Jojje Olsson
Svensk journalist og forfatter med base i Taiwan

På trods af dette er der en klar tendens til ikke at skelne mellem samarbejde med forskere fra vestlige venskabsnationer og Kinas militær.

Som det ofte er blevet bemærket, er kinesiske studerende ofte finansieret af lukrative stipendier fra staten, hvilket er nyttigt for underfinansierede vestlige universiteter. At Säpo - det svenske rigspolitis efterretningstjenestesvarende - specifikt advarer om Kinas interesse i erhvervelse af teknologi og videnskab, synes ikke at veje så tungt i ligningen.

Forskningssamarbejder risikerer således at blive det svage led, da eksportkontroller og mekanismer til revisioner af erhvervelser og investeringer nu udvikles inden for EU og af mange nationale regeringer. Dual-use teknologi, som kinesiske aktører altså ikke længere kan købe sig til, kan i stedet opnås med lidt tålmodighed ved at henvende sig til vores forskningsinstitutioner.

Politiken deltog i "China Science Investigation". Avisen interviewede blandt andre Nato's vicegeneralsekretær David van Weel, der sagde, at "vi er nødt til at være mindre naive og beskytte vores mest følsomme teknologi mod dem, der måske vil bruge den mod os i fremtiden."

Ifølge David van Weel har Nato bemærket, at både militær- og investeringsselskaber fra Kina er "meget, meget aktive" i vores forskningsøkosystem. Han advarer om en udbredt naivitet over for, at kinesiske militærforskere faktisk forsøger at bringe så meget værdifuld teknologi som muligt hjem fra europæiske forskningsmiljøer.

I Holland, som er David van Weels hjemland, er der eksempler på topforskere, som samarbejdede med Huawei snarere end Nato om udviklingen af kunstig intelligens. Han indrømmer, at det blandt andet skyldes manglen på investeringer i Europa.

For at ændre spillereglerne lancerede Nato initiativet "Diana" i april, der med 47 testcentre, skal integrere civile og militære formål i forskningen. Ved at investere i områder som kunstig intelligens, kvantecomputere og big data håber Nato at genetablere forbindelsen til medlemslandenes civile forskningssektor og samtidig fortrænge kinesiske militærforskere. Som et potentielt fremtidigt medlemsland er det også på høje tid, at Sverige tager dette problem alvorligt.

Politik har aldrig været vigtigere