KL-formand inden forhandlinger: Der er råd til at sikre lokal velfærd

OPTAKT: KL’s formand Martin Damm (V) slår ring om kommunernes velfærdsudgifter forud for årets økonomiforhandlinger. 

”Nulvækst er mindre end ingen vækst.”

KL’s tidligere formand, afdøde Jan Trøjborg (S), formulerede sig præcist men også en smule kryptisk, da han i 2010 sammenfattede de kommunale konsekvenser af den daværende VK-regerings nulvækst-politik.

I dag har Venstre og Konservative fået følgeskab i regeringen af Liberal Alliance, hvilket ikke har gjort det kritiske blik på de offentlige velfærdsudgifter mindre skarpt.

Tirsdag indleder KL og regeringen de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi, og her er afsættet for KL’s nuværende topforhandlere ikke bare nulvækst, men decideret minusvækst.

”Det er ikke rimeligt, at kommunerne skal køre med minusvækst i en periode, hvor der er et økonomisk råderum til at øge de offentlige udgifter,” siger KL’s formand Martin Damm (V).

Flere ældre koster
Ifølge ham har kommunernes grundlæggende økonomiske rammer ikke ændret sig afgørende siden forgængeren Jan Trøjborgs tid.

Den almindelige befolkningsudvikling og særligt det stigende antal ældre presser fortsat kommunernes udgifter op.

Så selv hvis kommunerne i 2018 fik det samme beløb stillet til rådighed som i 2017, vil det alene i kraft af dette såkaldte demografiske træk svare til en besparelse på 1,2 milliarder kroner. Alt andet lige.

Men udgangspunktet er ikke engang status quo i 2018 i forhold til 2017.

Tværtimod lægger regeringen op til at inddrage 500 millioner kroner fra kommunerne, som vil kunne bruges til 'prioriteringer bredt i den offentlige sektor' ved blandt andet efterårets finanslovsforhandlinger.

”Og det beder man om på et tidspunkt, hvor regeringen alene for næste år har over fire milliarder kroner at gøre godt med,” siger Martin Damm.

Det præcise tal for regeringens såkaldte økonomiske råderum i 2018 lød i regeringens konvergensprogram fra sidst i april på 4,75 milliarder kroner

Sprængte byggebudgetter
Udover ambitionen om at holde hånden under kommunernes velfærdsudgifter, så vil KL også kæmpe for en økonomiaftale, der giver kommunerne så meget luft som muligt til at investere, bygge nyt og vedligeholde gammelt.

I 2017 har kommunerne fået grønt lys til anlægsinvesteringer for 16,3 milliarder. Men sidste år blev der brugt knap 19 milliarder, hvilket var over to milliarder mere end aftalt.

Gentagende overskridelser af kommunernes samlede byggebudgetter fik i sidste uge finansminister Kristian Jensen (V) til at advare KL om, at kommunernes troværdighed hænger i en tynd tråd.

”Vi skruer anlægsrammen ned år for år, og så kommer finansministeren nu og siger, at vi har brugt mere end det aftalte. Men vi har jo ikke samlet brugt mere. Så det har ikke nogen realøkonomisk virkning,” siger Martin Damm.

Han henviser til, at kommunerne måske nok har brugt mere på anlægsinvesteringer de seneste år end budgetteret. Men til gengæld er der samtidig brugt langt mindre på velfærd og service.

Ekstra tilskud – også til de rige
Mens sidste års økonomiforhandlinger endte som et relativt dramatisk opgør med det såkaldte omprioriteringsbidrag, så forventer Martin Damm, at det i år bliver mere ’business as usual’.

Udover spørgsmålet om, hvor mange penge kommunerne kan få til velfærd og byggeri, så er fokus også rettet mod det såkaldte finansieringstilskud på aktuelt 3,5 milliarder kroner.

Det er en ekstra pose penge, som kommunerne har fået tildelt de seneste fem år. Formålet er at holde hånden under de kommuner, som har svært ved at skaffe tilstrækkelig med indtægter til at levere den fornødne service.

”Det er der fortsat et stort behov for. Og vi beder blot om at få det samme og med den samme fordeling,” siger Martin Damm.

Læs hele interviewet på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

 

Forrige artikel Styrelse advarer skoler om vaccine-information fra TV 2 Styrelse advarer skoler om vaccine-information fra TV 2 Næste artikel Prædikant svarer Støjberg igen efter indrejseforbud Prædikant svarer Støjberg igen efter indrejseforbud
Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

TOPJOB: Efter sidste uges møder i Europa-Parlamentet er utilfredsheden med Ursula von der Leyen så udbredt, at tyskeren ikke kan være sikker på at blive godkendt som EU-Kommissionens nye formand. Hun kan blive stemt snævert igennem eller vraget ved en afstemning tirsdag – eller det hele kan blive udskudt.