KL om skolepolitikken: Reformen har vist os, hvordan man ikke skal gøre
KL hylder det aktuelle samarbejde om folkeskolen mellem Folketinget, regeringen og aktørerne. Ifølge Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, skabte folkeskolereformen fra 2014 en kamp om skolen, som er ved at blive afløst af en fælles kamp for skolen.
Tyson W. Lyall
RedaktørThomas Gyldal Petersen kan ikke huske, at den har været bedre.
Dialogen mellem KL, Folketinget, ministeren og aktørerne, når det handler om folkeskolen.
Som formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg oplever han aktuelt, at skolens interessenter trækker på samme hammel for skolen.
Og ind i den positive atmosfære sender KL nu et oplæg, som blotlægger kommunernes samlede visioner for udviklingen af folkeskolen.
Belært af erfaringerne med folkeskolereformen fra 2014 er nøgleordene i oplægget Fælles retning for folkeskolen begreber som medinddragelse, langsigtet tænkning og lokale hensyn.
”Folkeskolereformen var for så vidt et flot stykke politisk håndværk på Christiansborg. Det lykkedes at skabe en bred aftale, som byggede på kompromiser fra forhandlingslokalet.”
”Men i bagklogskabens ulideligt klare lyse kan vi se, at processen ikke var tilstrækkelig inddragende i forhold til dem, som skaber skolen hver dag. Når man ikke inddrager dem, så risikerer man, at nogle af de politiske kompromiser rammer ved siden af ude i virkeligheden. Det betyder, at der har været et meningstab for praktikerne, børnene og forældrene,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Læringen af reformen
Med Fælles retning for folkeskolen leverer KL via to grundprincipper og 16 konkrete forslag sit bud på, hvordan folkeskolen skal styrkes.
Et af grundprincipperne er således netop inddragelse af skolens aktører.