KL: Sundhedskroner skal ud i kommunerne

Når patienterne i stigende grad skal behandles hjemme og indlæggelserne bliver stadig kortere, må også en stadig større andel af de offentlige sundhedskroner sendes til de lokale sundhedstilbud.

Og hvis det skal lykkes at tøjle sundhedsudgifterne, skal kommunerne også kunne opprioritere at forebygge sygdom på langt sigt og indlæggelser på kort sigt.

Sådan lyder nogle af af de markante budskaber i KL's nye udspil om kommunernes visioner for den del af sundhedsvæsnet, som ligger uden for regionernes sygehuse. Udspillet, Det Nære Sundhedsvæsen, offentliggøres i dag, torsdag 14. marts.

KL: Lokal behandling er billig behandling
KL's vision er, at patienterne skal behandles på det laveste niveau i sundhedsvæsnet, hvor kommunernes sundhedstilbud og de praktiserende læger er de nærmeste, og de store sygehuse er de fjerneste.

"Vi mener, at der bør indføres en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi. Logikken er klar: Det er bedre og billigere at forebygge end at indlægge. Og det er samfundsøkonomisk sund fornuft, at de opgaver, der kan løses tæt på borgeren med billigere indsatser, løses der," siger formand for KL Jan Trøjborg (S).

KL mener samtidig, at udviklingen af de nære sundhedstilbud ud over at spare penge også vil gavne patienterne.

Eventuel vækst i sundhedsudgifterne skal prioriteres til udbygning af forebyggelsesindsatsen og det nære sundhedsvæsen.

KL-udspil
Det Nære Sundhedsvæsen

"Der er store patientgrupper, hvor det giver mening med tilbud i det nære. Det gælder for eksempel de ældre borgere og kroniske patienter, som har brug for opfølgende pleje, kontrol og rehabilitering. Kommunerne har i forvejen kontakt til en stor del af de borgere, der får behandling i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, på ældrecenteret, i jobcenteret, på de sociale tilbud, i genoptræningen og rehabiliteringsindsatser. Ved at tænke sundhed på tværs af velfærdsområderne kan vi fremme sundhed i alle dele af borgerens liv," siger Jan Trøjborg.

KL: Mærkelige økonomiske gulerøddder
Men ifølge KL følger de økonomiske incitamenter i sundhedsvæsnet ikke logikken, at forebyggelse er bedre end helbredelse. KL anbefaler derfor et brud med, at dele af sygehusenes bevillinger er aktivitetsbaserede.

"Vi anbefaler derfor en omlægning af finansieringsmodellen på sundhedsområdet, der tilskynder til at forebygge frem for ensidigt at fokusere på at belønne højere aktivitet på sygehusene," siger KL's formand Jan Trøjborg.

Ud over at ændre incitamentstrukturerne lægger KL i sit visionsoplæg op til, at kommunerne får en større del af de penge, som samfundet bruger på sundhedsområdet.

Og hvis politikerne øger bevllingerne på sundhedsområdet, skal de gå til de lokale sundhedsområder og forebyggelse, som også er kommunernes ansvar.

"Eventuel vækst i sundhedsudgifterne skal prioriteres til udbygning af forebyggelsesindsatsen og det nære sundhedsvæsen," hedder det i udspillet.

Ud over at kommunerne lægger op til et tættere samarbejde med de praktiserende læger og sygehusene, kræver de også mere hånd i hanke med deres samarbejdspartnere.

"Kommunerne skal have indflydelse på sygehusplanlægningen, når den har konsekvens
for de kommunale opgaver," hedder det i udspillet.

Her foreslår KL også, at regionerne afsætter penge til, at de praktiserende læger kan løse flere opgaver for kommunerne.

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, peger på, at det er første gang, at kommunerne leverer en vision for hele det lokale sundhedsvæsen.

"Hovedparten af visionerne er fornuftige. Kommunerne slår fast, de har behov for at øge deres sundhedsfaglige kompetencer blandt andet ved at arbejdere tættere sammen med de praktiserende læger. Samtidig så har kommunerne nu erkendt, at de er nødt til at arbejde på tværs af deres afdelinger på for eksempel på sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det har jeg opfordret dem til i årevis," siger Kjeld Møller Pedersen.

Han roser også kommunerne for at have have sat forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser af kronikere og ældre medicinske patienter højt på deres dagsorden.

"Her er mange penge at spare samfundsøkonomisk og direkte for kommunerne," fastslår Kjeld Møller Pedersen.

Kjeld Møller Pedersen: Behov for investering 
I forhold til kommunernes udmelding om, at de skal have en større andel af sundhedskronerne, giver han kommunerne delvist ret.

Med mindre regeringen øger bevillingerne generelt, må pengene så komme fra sygehusene, peger han på.

"Kommunerne må dokumentere det, hvis de udfører flere opgaver end før. Samtidig skal de også dokumentere, at de ekstra aktiviteter fører til flere udgifter. Ellers har vi kun deres ord for, at de vil gennemføre de fine ting i oplægget. Man kan ikke bare sende flere penge, og så håbe på det bedste," siger Kjeld Møller Pedersen.

Men kommunerne skal hjælpes i gang økonomisk, hvis visionerne skal blive til virkeligheded, fastslår han.

"Det kræver en hvis investering, hvis kommunerne skal lave tiltag, som på sigt skaber besparelser. Når det så er sagt, så betyder den kommunale medfinansiering af sygehusudgifterne også, at færre indlæggelser også vil betyde færre udgifter for kommunerne. På den måde vil en del af den ekstra indsats i kommunerne finansiere sig selv," siger Kjeld Møller Pedersen.

I dagens anden artikel om emnet, vurderer Danske Regioner, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen KL's udspil.