Køb abonnement
Annonce
Om  
Klaus Riskær Pedersen
Mads Brügger

Klaus Riskær Pedersen stopper på Radio24syv

6. maj 2019 kl. 13.01

Klaus Riskær Pedersen har indtil nu været vært på programmet "Riskærs Fredagsbar", der figurerer hver fredag på Radio24syv. Som følge af sit politiske engagement har Klaus Riskær Pedersen dog valgt at stoppe som vært på radiokanalen. 

Det skriver Radio24syv i en pressemeddelelse

Mads Brügger, der er programchef på Radio24syv, ærger sig over at måtte sige farvel til Klaus Riskær Pedersen:

"Vi havde tænkt os at beholde Riskær som vært, indtil folketingsvalget bliver udskrevet, og er kede af, at han var valgt at stoppe før det. Samtidig har jeg stor forståelse for og respekt for Riskærs beslutning, som jeg gerne vil understrege er helt hans egen."

Klaus Riskær Pedersen afslører selv, at han stopper programmet som følge af sit politiske engagement, som han ellers ønsker at holde adskilt fra programmet: 

"Som man sagde i 1970'erne: 'Alt er politik', og uanset hvor meget jeg stritter imod, må jeg sande, at lytterne vil tale politik med mig. Og da min egen kampagne starter i Jylland i dag, så vil jeg også gerne diskutere politik med vælgerne, og det er ikke foreneligt med rollen som public service-radiovært, så derfor har jeg bedt om, at vi standser for denne gang."

Det er uvist, om Klaus Riskær Pedersen vender tilbage til radiokanalen. Inden for den nærmeste fremtid vil det blive offentliggjort, hvilket program der kommer til at erstatte "Riskærs Fredagsbar". 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026