Klodset EU-chef får en tur mere i formandsstolen

BRUXELLES: Stemningen bliver altid lidt akavet, når talen falder på Charles Michel.

Torsdag aften ved et EU-topmøde, klemt ind mellem en tale af Europa-Parlamentets formand og et gæstevisit af USA’s præsident Joe Biden, blev den tidligere liberale belgiske statsminister genudpeget som formand og mødeleder for klubben af EU’s stats- og regeringschefer, Det Europæiske Råd.

Det skete uden modkandidater og med enstemmighed, men også uden nogen form for fanfare og med lidt trækken på smilebåndene hos dem, man spørger til hans meritter efter snart to et halvt år på posten i spidsen for Europa.

Det er ikke, fordi det har været katastrofalt, lyder dommen. 46-årige Michel har vist sig som en fin mødeleder for statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes 26 EU-kolleger i en svær tid domineret først af en coronapandemi og nu afløst af en brutal russisk angrebskrig på europæisk jord.

Han vil gerne bevise sig og vise, at han er en stor leder. Det er nogle gange lidt mærkeligt og nogle gange også en lille smule latterligt.

Hendrik Vos
EU-professor, Gent Universitet

Men der er noget særligt ved hans offentlige persona, som spænder ben for ham. Det handler blandt andet om, at han meget gerne vil være i rampelyset, men samtidig er en elendig kommunikator, som ofte er svær at forstå, og som hverken kan eller tør sige særligt meget.

”Han er ikke så gammel, og han er åbenbart lidt mere nervøs. Han vil gerne vise sit værd og vise, at han er en stor leder. Det er nogle gange lidt mærkeligt og nogle gange også en lille smule latterligt. Han holder taler, som skal lyde spektakulære, men som tit bare er tomme ord. Hans engelsk lyder også mærkeligt,” siger Hendrik Vos, der er professor i europæisk politik ved universitet i Gent.

Ikke nogen Yoda

Blandt EU-diplomater beskrives han som en letvægter sammenlignet med de to forgængere, der har bestredet posten som ”EU-præsident”, siden stillingen blev oprettet med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse i 2009. Michel afløste i december 2019 den tidligere polske regeringsleder, Donald Tusk, som kom med syv års premierministererfaring i bagagen og en god portion selvtillid, som Michel tydeligvis mangler, lyder vurderingen.

Inden da var det Michels landsmand, Herman Van Rompuy, der havde jobbet. Han var – ligesom Michel  selv - en anonym belgisk premierminister, som ingen havde hørt om. Han endte dog med at være en habil styrmand for de dengang 28, der blev set som en vis, gammel, nærmest Yoda-agtig skikkelse, der var en sikker hånd på roret blandt andet under en galopperende gældskrise i eurozonen. Modsat Michel befandt han sig rigtig godt med en tilbagetrukket rolle som fødselshjælper for kompromiser mellem EU-lederne uden behov for selv at stå i spotlyset.

Michels største problem er dog det, diplomater beskriver som ”skønhedskonkurrencen” med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. De to EU-spidser har et ekstremt anstrengt forhold, som ikke bliver hjulpet af, at de begge gerne vil være den, der tegner Unionen udadtil.

Forholdet blev på ingen måde hjulpet af den såkaldte sofagate, der udspillede sig sidste forår. Her var de to EU-chefer sammen i Ankara hos den tyrkiske præsident. Han havde kun stillet en stol frem til sig selv og Michel, mens von der Leyen blev henvist til en sofa, uden at Michel reagerede på det.

Von der Leyen var efter sofagate meget klar i mælet omkring, at det for hende var et ligestillingsspørgsmål, og at det skete, fordi hun var en kvinde.

Kære Joe

Universitetsprofessor Hendrik Vos mener dog ikke, at Charles Michels manglende reaktion var et udtryk for den slags diskrimination.

”Det havde ikke noget med køn at gøre. Det handlede om hans trang til at komme først. Det handlede om hakkeorden, og han ville vise verden, at han stod over Kommissionen. Hvis kommissionsformanden havde været en mand, ville han helt sikkert have gjort det samme,” siger Hendrik Vos.

Flere kilder i og omkring Rådet mener, at kommissionsformanden også valgte at malke situationen og bruge det i magtkampen mellem de to.

Men uanset hvad døjer samarbejdet stadig med konsekvenserne, hvilket ikke er optimalt mellem to så vigtige institutioner for Unionen.

”Forholdet til von der Leyen blev forsuret, og det er stadig ikke løst. Han virker altid bange for, at Kommissionen vil stjæle fokus og tage hans plads i rampelyset. Det gjorde hans forgængere ikke på samme måde,” siger Hendrik Vos.

Derfor var det også interessant at se, hvor glad Charles Michel var, da han torsdag aften tog imod den amerikanske præsident uden at være flankeret af von der Leyen, hvilket ellers ofte er kutyme i den slags situationer.

”Jeg kom for at ønske en mand tillykke, der er blevet genvalgt uden opposition. Det drømmer jeg også om at gøre en dag,” sagde Joe Biden og klappede ham hjerteligt på skulderen.

Om EU-formanden bed mærke i, at Biden tydeligvis ikke havde helt styr på hans fornavn, er svært at sige. I hvert fald besvarede den amerikanske præsident hans overstrømmende ”kære Joe” med ”kære Michel”.