Knud Brix læser digt: Løgne har korte ben

POLITISKE DIGTE: TV 2 News journalist Knud Brix debuterede i ugen som digter. Altinget bringer her det første af to digte fra samlingen Natfolden.

Toke Gade Crone Kristiansen

 

Kilden vil tale dyb baggrund med mig

familiesammenføringerne er blevet sat i bero igen 

de har ikke lært en skid af Tamilen

og jeg skal bare søge på en bestemt dato 

han løber en stor risiko ved at sidde med mig 

på bænken i bibliotekshaven 

hvor tøsneen lytter

jeg takker 

orker ikke at afsløre dem

løgne har korte ben 

de kryber selv ud i lyset

jeg er altid træt

Information graver den frem og jeg

lader som ingenting under skandalen 

hver gang han ser mig på borgen 

sender han mig det blik 

jeg kender dig

 

Ovenstående digt stammer fra Natfolden af Knud Brix. Viderebragt med forfatterens tilladelse. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Brix

Ansv. chefredaktør, Ekstra Bladet
journalist (DJH 2006), master i afrikastudier (Københavns Uni. 2014)

0:000:00