Peter Stensgaard Mørch
Anna Mee AllerslevNy chef skal styrke den juridiske ledelse i København efter lokalesag
"På baggrund af sagen om lokaleudlån på rådhuset er det min vurdering, at der er behov for at styrke den juridiske ledelse i BR-sekretariatet."
Sådan siger den administrerende direktør for Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus Peter Stensgaard Mørch ifølge Politiken i en pressemeddelelse.
Rådhuset har besluttet at ansætte en ny juridisk chef, efter det er kommet frem, at politikere som Anna Mee Allerslev (R) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) har lånt festlokaler vederlagsfrit.
En sag, der var med til at koste Anna Mee Allerslev posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester og spidskandidat for Radikale.
Det er Borgerrepræsentationens sekretariat, der har ansvaret for at vejlede politikerne i de gældende regler, og Økonomiforvaltningen i kommunen har efterfølgende konkluderet over for Ankestyrelsen, at det var i strid med reglerne at udlåne lokaler til Borgerrepræsentationens medlemmer.
"Jeg er tilfreds med, at den juridiske ledelse i BR-sekretariatet styrkes. Det har der vist sig et behov for, så vi undgår fejl i fremtiden," siger Københavns nyligt genvalgte overborgmester Frank Jensen (S) ifølge Politiken.
Stillingen som juridisk chef ventes at blive slået op snart.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem












































