Kønskvoter får mænd til at præstere bedre. Så lad os bruge kvoterne til at imødegå diskrimination

På Århus Stiftstidende, hvor jeg var i praktik, hed begge chefredaktører Aage, og to ud af de tre redaktionschefer var mænd. Blandt fagredaktørerne var der kun én kvinde, kulturredaktøren.

På den måde lignede medierne det politiske system: For kvinderne var det svært at få en fod indenfor, og når de gjorde, var det oftest på de "bløde" områder. Det vil sige de områder, der ikke blev anset for særligt vigtige, og som derfor ikke var særligt prestigefyldte.

Lige siden dengang har mange mænd gennem tiden insisteret på, at manglen på kvinder på magtfulde poster skyldtes deres manglende evner, at de ikke anstrengte sig nok eller ikke "ville ofre det, der skulle til."

Igen og igen har vi hørt – ikke mindst mandlige politikere – være imod kvoter med den begrundelse, at man skal vælge "den bedst egnede," og at kvoter vil være snyd.

Sagen er, at rigtig, rigtig mange mænd er blevet valgt og stadig bliver det, fordi de er mænd.

Rikke Viemose
Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver

Også nogle kvindelige politikere har været – og er – imod kvoter med den begrundelse, at "de ikke vil vælges, fordi de er kvinder."

Men sagen er jo, at rigtig, rigtig mange mænd er blevet valgt og stadig bliver det, fordi de er mænd. Fordi vi har en kultur, der altid har favoriseret hvide mænd, når det handler om job, løn og status.

Det tror jeg faktisk, at de fleste af os – både mænd og kvinder – har indset. Det er på tide, at vi som samfund lader andre grupper få de samme muligheder.

Det er på tide, at vi imødegår mere eller mindre bevidst diskrimination uanset, hvor den finder sted.

Derfor er der også så mange organisationer, institutioner, virksomheder og medier, der i løbet af de seneste år har vedtaget mål for både diversitet og ligestilling.

Internationale virksomheder er gået forrest i mange sammenhænge, fordi de har oplevet et krav om diversitet fra deres internationale samarbejdspartnere, men også institutioner såsom universiteter og medier har rykket sig meget.

For et par uger siden meddelte Danmarks Radio for eksempel, at de allerede næste år vil gøre op med deres skæve kildevalg, både når det handler om køn og om geografi.

Direktionen har meddelt, at kønsbalancen i kildevalget allerede næste år skal være fifty-fifty, og at andelen af medvirkende fra Region Hovedstaden ikke må overstige 50 procent.

I dag er 60 procent af de medvirkende mænd, og 62 procent er fra Region Hovedstaden.

"Det betyder ikke, at der er nogen, der ikke må optræde i vores programmer længere. Vores mission er ikke at smide nogen ud af vores flader. Vores mission er at få mange flere forskellige ind," siger redaktøren for mangfoldighed i DR, Heidi Sivebæk i den forbindelse til fagbladet Journalisten.

Mænd, der vælges gennem kvoter, præsterer mere end før.

Rikke Viemose
Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver

DR's beslutning viser, at den feministiske debat har udviklet sig til i dag at handle om repræsentation – ikke kun for kvinder, men også for andre grupper og individer, der på forskellige måder oplever diskrimination.

Det er demokrati, når det er bedst. Og studiet fra EU-parlamentet, der er beskrevet i tidsskriftet Samfundsøkonomen, bekræfter, at det er en fordel for os alle:

Over en 15-årig periode har Silje Synnøve Lyder Hermansen, der er ph.d og adjunkt på statskundskab på Københavns Universitet, fulgt en række EU-parlamentarikere og målt både deres ambitioner og præstationer.

Hun har kunnet sammenligne repræsentanter fra de lande, der har kvoter med dem, der ikke har, og hendes konklusion er klar: Kvoterne virker.

De løfter EU-parlamentarikernes arbejde: Mænd, der vælges gennem kvoter, præsterer mere end før, og kvinderne præsterer også mere, end de mænd, der ikke er "kvotemænd."

Studiets konklusion: At vi som borgere "har mere at vinde ved at begrænse kønsuligheder gennem kvoter end ved at lade være."