Kommuner modtager det laveste antal flygtninge siden 2001

For tredje år i træk modtog de danske kommuner i 2020 et historisk lavt antal flygtninge, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen. Regeringen er yderst tilfreds med udviklingen.  

Placeholder image
De danske kommuner fik i 2015 tildelt over 10.000 flygtninge. Sidste år var tallet under 500.  Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Der er på intet tidspunkt i perioden siden 2001 blevet tildelt så få flygtninge til de danske kommuner som i 2020.

Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen.

Landets 98 kommuner modtog i alt 489 flygtninge sidste år, hvoraf godt en fjerdedel var børn. Det er 244 færre personer end i 2019, hvor 733 flygtninge blev tildelt til kommunerne.

Det er samtidig femte år i træk, at antallet af visiterede flygtninge falder, siden udviklingen toppede med 10.592 flygtninge i 2015.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Mindre pres på Europa
Når kommunerne får visiteret færre flygtninge, er det først og fremmest et resultat af, at antallet af asylansøgere til Danmark ligeledes er historisk lavt.

Og det glæder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

”Færre asylansøgere betyder alt andet lige færre udgifter til sagsbehandling, indkvartering og udsendelse af dem, der får afslag på asyl. De penge kan vi i stedet bruge på velfærd herhjemme og på at hjælpe flere bedre i nærområderne,” udtaler han i et skriftligt svar til Altinget.

Fakta

Hvad er visitation af flygtninge?
Flygtninge med opholdstilladelse i Danmark fordeles løbende over hele landet af integrationshensyn på baggrund af reglerne i integrationsloven om boligplacering.

Det er derfor Udlændingestyrelsen, der bestemmer hvilken kommune, de enkelte flygtninge skal bo i – det er dette, der kaldes ”visitering”.

Når kommunerne får forskellige antal, skyldes det, at flygtningene fordeles af Udlændingestyrelsen efter et kvotesystem.

Det er kvotesystemets opgave at sørge for, at de visiterede flygtninge fordeles geografisk jævnt ud over Danmark.

Udlændingestyrelsen fastsætter kvoterne ved beregning ud fra en fordelingsnøgle. Denne fordelingsnøgle fastlægges på baggrund af:

  • Den enkelte kommunes andel af den samlede befolkning.
  • Den enkelte kommunes andel af indvandrere og flygtninge.
  • Antallet af familiesammenførte til flygtninge, der i kalenderåret forud for udmelding af landtallet er førstegangsindrejst i Danmark og bosat i den enkelte kommune.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Forklaringen på de lave asyltal er hovedsageligt, at det samlede pres på Europa er blevet mindre.

Det fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor MSO på Københavns Universitet med speciale i migration og asylret.

”Der kommer færre asylansøgere til hele Europa, og de danske tal følger i store træk næsten altid det samlede tal til hele Europa. Derfor er det heller ikke overraskende, at der kommer færre til Danmark,” siger han.

Tallene får to støttepartier til på ny at kræve, at Danmark tager flere kvoteflygtninge. Læs mere om det, og om årsagerne til udviklingen i visitationstallene her.

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Justitsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Thomas Gammeltoft-Hansen

Professor MSO, iCourts, Det juridiske fakultet, Københavns Universitet, adj. professor, Aarhus Universitet, fhv. forskningschef, Institut for Menneskerettigheder
master i flygtningestudier (Oxford Uni. 2003), cand.scient.pol. (København Uni. 2005), ph.d. i jura (Aarhus Uni. 2009)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser