Kommuner tjener penge, når arbejdsløse flytter væk

SOCIAL EKSPORT: Økonomi- og indenrigsministeren kalder det en misforståelse i medierne, at kommuner har økonomisk gevinst, når socialt udsatte flytter til andre kommuner. Ekspert bekræfter dog, at der i udligningssystemet ikke skelnes mellem, om en person er flyttet eller kommet i job.

Foto: /ritzau/Casper Dalhoff
Søren Elkrog Friis

Når en ledig kommer i job, klinger kasseapparatet hos kommunen. Det skyldes en indbygget mekanisme i det såkaldte udligningssystem, som er designet for at give kommunerne appetit på at hjælpe socialt udsatte på ret køl. I op til seks år efter, at borgeren er kommet i job, vil kommunen fortsat modtage tilskud fra staten, som om borgeren stadig er på overførselsindkomst.

Men kommunen belønnes på samme måde, hvis personen blot er flyttet til en anden kommune. Statistikken skelner nemlig ikke mellem fraflytning og job, og det vil derfor fremgå, at der er blevet én person mindre på for eksempel kontanthjælp eller førtidspension.

Omvendt går der tilsvarende mange år, før den nye kommune modtager fuldt tilskud for den nye borger.

Det er i hvert fald en udlægning, som på et samråd i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer i onsdags fik oppositionen til at kræve en reform af udligningssystemet.

"Kan det virkelig være rigtigt, at man som fraflytterkommune kan se frem til en bonus på op til 300.000 kroner, når en arbejdsløs forsvinder ud af statistikkerne, når personen ikke er kommet i arbejde, men i virkeligheden bare er eksporteret til Lolland? Noget tyder på, at det er ved at gå helt galt her," siger socialdemokraternes kommunalordfører Magnus Heunicke, som havde kaldt økonomi- og indenrigsministeren i samråd om såkaldt social eksport.

Lolland er en magnet for socialt udsatte
Social eksport betyder, at kommuner systematisk tilskynder borgere på overførselsindkomster til at flytte til andre kommuner.

Der er ingen endelig dokumentation for, at kommuner aktivt opfordrer borgere til at flytte, men Lolland Kommune har fremlagt en række eksempler på kommuner, som blandt andet betaler indskud i ny bolig og yder støtte til flytteudgifter, så borgere kan flytte til Lolland.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) bekræftede på samrådet, at der foregår en trafik af sociale klienter fra især storbyerne i retning mod Sydvestsjælland - herunder især Lolland og Guldborgsund Kommune.

Ministeren erklærede sig parat til at drøfte initiativer mod social eksport med Folketingets partier - og har desuden fremlagt et konkret forslag om at stramme reglerne for flyttehjælp, så tilflytterkommunen fremover får en form for vetoret i forhold til, om der skal ydes tilskud til flyttehjælp.

S: Dybt urimeligt
Ifølge Lolland Kommune er det en medvirkende årsag til den sydgående trafik og udgiftstunge sociale klienter, at udligningssystemet belønner kommuner, når en borger er fraflyttet.

"De registreres jo, som om de er gået fra passiv til aktiv forsørgelse, og så får kommunen jo lov at beholde den belønning, det medfører. Fremadrettet bør det være sådan, at man kun bliver belønnet som kommune, når man får folk i uddannelse eller i arbejde - ikke når de flytter adresse," siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Partifællerne på Borgen melder sig klar til at underkaste netop den mekanisme i udligningsystemet et kritisk blik.

"Det er dybt urimeligt, at du som kommune får en bonus, hvis en arbejdsløs borger flytter ud af kommunen. Det ville være helt oplagt at se på, når man alligevel har erklæret sig klar til at se på udligningssystemet," siger Magnus Heunicke.

Minister: Bonus er en misforståelse i pressen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille afviser dog, at der skulle være en form for bonus i det kommunale udligningssystem.

"Kritikken skulle gå på det forhold, at udligningen er baseret på de seneste offentliggjorte statistikker, som typisk vil vise situationen cirka to år før tilskudsåret. Det vil sige, at der går et par år, før ændringerne i en kommunes forhold slår igennem i udligningen. Det har ført til den misforståelse i pressen, at der skulle være en udligningsmæssig gevinst i fraflytningskommunen, mens tilflytningskommunen skulle lide et tab," siger han.

Udligningen giver ikke i sig selv tilskyndelse til social eksport, fastslår ministeren.

"Det er altså ikke rigtigt. Den enkelte person indgår i opgørelsen med kommunens udgiftsbehov i det antal år, hvor personen bor i kommunen. Hverken mere eller mindre," siger han.

Ekspert bekræfter økonomisk fordel
Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef hos VIVE og tidligere afdelingschef i det daværende Indenrigsministerium indtil 2015, bekræfter dog, at et element i udligningssystemet kan medføre en økonomisk fordel for kommuner, når en arbejdsløs flytter til en anden kommune, fordi der ved fald i ledigheden sker en bevidst forsinkelse i det tal for ikke-beskæftigede, der indgår i systemet.

"Det er måske lidt en dramatisering at kalde det en bonus. Men det er rigtigt nok, at hvis kommunen får en nedgang i antallet af ikke-beskæftigede, så sondrer man ikke imellem, om det er på grund af, om de har fået arbejde i kommunen, eller om de er flyttet," siger han.

Så rent faktuelt kan man konstatere, at det udover den konkrete besparelse i udgiften til for eksempel kontanthjælp også er en form for belønning for fraflytterkommunen, når en arbejdsløs flytter til en anden kommune?

"Ja, i visse tilfælde afhængig af den historiske ledighedsudvikling er der en egenskab i systemet, som gør det. Men det er dog en økonomisk fordel, som så forsvinder efter et antal år," siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Troels Lund kaldt i samråd
Den tidligere topembedsmand stiller sig dog tøvende over for, hvor stor en betydning forsinkelseselementet har, da antallet af ikke-beskæftigede borgere i en kommune kun udgør ét ud af de kriterier, som indgår i det såkaldte socioøkonomiske indeks, som er styrende for den kommunale udligning - og der ikke er beregninger af andre mulige udligningsmæssige effekter.

"Vi er ude i et hjørne af udligningssystemet. Der er en tendens til, at overførselsmodtagere flytter til Lolland for tiden, men mit gæt er, at meget af det primært handler om boligpriser," siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Økonomi- og indenrigsministeren får formentlig lejlighed til at gentage - og forsvare - sine pointer allerede i næste uge.

Her er han nemlig sammen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kaldt i samråd om samme tema i Social-, Indenrigs og Børneudvalget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Niels Jørgen Mau Pedersen

Projektchef, Vive
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1982)

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Radiovært, 24syv, fhv. MF, fhv. økonomi- og indenrigsminister (LA)
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00