”Konkurrencestats-tænkningen er rigid og iltfattig. For en liberal er det en fattig måde at tænke uddannelse på”

INTERVIEW: Folkeskolen skal have mere albuerum, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun vil have ændret i skolens mål og skruet ned for "konkurrencestatsmentaliteten".

Den nærmer sig.

Udløbsdatoen for Merete Riisagers virke som undervisningsminister.

Dagene, hvori hun kan sætte dagsorden fra kontoret på Frederiksholms Kanal, bliver færre og færre.

Hun er begyndt at tale om det, hun har udrettet, og om det, en kommende minister bør tage fat på.

Hun sagde fra begyndelsen, at hun ikke ankom til Undervisningsministeriet ”med en revolution i baglommen”.

Nogle kritikere vil formentlig mene, at hun ikke holdt ord.

For Merete Riisager har på knap 2,5 år formået at flytte en hel del hegnspæle.

Og flyver man op i helikopterperspektiv, kan man ane et mønster i de tiltag, aftaler, slagsmål og debatter, Merete Riisager har stået bag.

De har primært sigtet mod at skabe mere frihed. Mere lokal handlekraft til uddannelsesinstitutionerne. Mere plads til de fagprofessionelle. Mindre styring. Mere tillid.

Med tiltag som forsøgsskoler, der må se bort fra dele af folkeskoleloven, eller med justeringen af skolereformen, mener Merete Riisager selv, at hun har forsøgt at ”styrke institutionernes immunforsvar”. 

”Man skal sørge for, at skoler og institutioner kan have udvikling nedefra,” siger hun.

”I lande med stærke uddannelsessystemer har man dygtige professionelle. Dygtige professionelle forudsætter, at der er noget at arbejde med. Ellers forsvinder de fra uddannelsesstederne. Der skal være mulighed for at udvikle nedefra og agere lokalt. Det er helt livsnødvendigt.”

Skal gøres mere ved skolens mål
Det er i den sammenhæng, Merete Riisager vil tale om noget, der kommer til at gå ud over hendes tid som minister.

Det handler konkret om målstyring i skolerne – men i bredere forstand om at skrue ned for konkurrencestatsmentalitet, nyttetænkning og instrumentalisering af skolen.

Et skridt i den retning skal tages ved at ændre på folkeskolens Fælles Mål, som beskriver, hvad eleverne skal lære. 

Selvom et flertal i 2017 blev enigt om at gøre Fælles Måls 3.170 såkaldte færdigheds- og vidensmål vejledende, skal der ifølge Merete Riisager tages et dybere spadestik.

Tilbage står nemlig stadig 215 kompetencemål og 866 færdigheds- og vidensområder, som ministeren vil have ”til reparation”.

”Vi har løftet de nederste niveauer ud af lovgivningen, fordi det var blevet for rigidt og bindende for lærernes arbejde. Men det vil fremadrettet være nødvendigt at se på målene igen,” siger hun.

Og hvorfor så det? Jo, fordi der er behov for gøre op med skolens kompetencemål, lyder det.

”Kompetencemålene, som de er i dag, skaber en ubalance i skolens opgave. Folkeskolens formålsparagraf taler også om virkelyst og elevens alsidige udvikling. Det er en borger- og dannelsesopgave, som skolen også har. Kompetencemålene er meget aktionsrettede. Det handler om, hvad man skal kunne gøre.”

”Det er en tænkning af skolen, hvor der skal være slutmål, fordi man skal ud på et arbejdsmarked. Men skolen har ikke kun en arbejdsmarkedsfunktion.”

”Derfor bliver der behov for at indtænke vidensmål med en større tyngde, end vi har i dag. Det er vigtigt at forstå, at slutmål ikke kun er vigtige. Den gradvise udvikling – at kunne forstå, reflektere og undres – er det også.”

Den iltfattige konkurrencestat
Det er her, konkurrencestatsbegrebet kommer i spil.

Begrebet, som blev født af økonomiprofessor Ove Kaj Pedersen i 2010, rummer for Merete Riisager en nyttetænkning, som også har invaderet uddannelsessystemet.

Her hører det ifølge den cand.mag.pæd.-uddannede minister dårligt hjemme.

”Konkurrencestatstænkningen er rigid og iltfattig. For en liberal er det en fattig måde at tænke uddannelse på.”

Hvad er det fattige?

”Det er, at man betragter eleven som et middel for staten. Borgeren skal lære for at kunne blive nyttig. Det er nyttetænkning og derfor fattigt. Det har aldrig været sådan, at skolen udelukkende har haft en nytteværdi i forhold til produktion.”

Det, der lader til at bekymre Merete Riisager mest, er, hvordan glæden hos dem, som går på arbejde og til undervisning i skolen, risikerer at blive kvalt.

”I konkurrencestatsmentaliteten ligger der en form for koncerntankegang af folkeskolen. Hver enkelt skole ses som en brik i et større system. Hvis man i højere grad frisætter den enkelte skole, så den bliver en enhed, som fungerer på sine egne præmisser, så frigør man en masse energi. Så får de mennesker, som går på arbejde der hver dag, meget større glæde og engagement. Det gør de, når de kan præge deres lokale skole.”

”Hvis vi tror, at vi kan sidde herinde og bygge det hele, så tager vi fejl,” siger Merete Riisager fra sit ministerkontor.

Utilitarisme møder noget venstreorienteret
Merete Riisager opfatter udviklingen hen mod folkeskolens nuværende forfatning som resultatet af en ”sammensplejsning af noget meget venstreorienteret og noget utilitarisme”.

”En højrefløjstænkning om at optimere og en venstrefløjstænkning om at styre og statsliggøre er smeltet sammen. Det har i nogle år strammet ind på uddannelsesvæsenet,” siger hun.

Oplever du, at pædagogikken er blevet overtrumfet af juraen, økonomien, statskundskaben?

”Ja, det kan man godt sige. Men jeg ser det mere som noget ideologisk. En næsten marxistisk tænkning om statslig styring og planøkonomi smelter sammen med utilitaristisk tænkning om at opdrage borgerne til at blive produktive individer.”

”De to ideologiske tilgange kan blive meget ens, når vi kigger på uddannelserne. Det er det, jeg kalder konkurrencestatsmentaliteten. Individet skal opdrages til at blive et funktionelt individ. Hvis man kører den for langt, så glemmer man jo, hvad skolen er for en institution. Skolen er i sin oprindelige tækning en frisættelse fra arbejdet.”

”Hvis man kigger tilbage på skolens historie, så har der altid været en dialektik mellem at – ja, man skal lære noget, som er til nytte – men man også skal myndiggøres og forstå det samfund, man træder ud i.”


(Lars Løkke Rasmussen og Merete Riisager, da regeringen i september 2018 præsenterede et udspil, der skulle justere folkeskolereformen).

Mindre ”anvende”, tak
Og så tilbage til det konkrete igen.

Det, Merete Riisager mener, hendes afløser bør sætte i søen: en genskrivning af skolens mål.

”Man bør nedsætte en ekspertgruppe, som skal kigge på målene igen – og sørge for, at der bliver en bedre balance mellem borger- og dannelsesbegrebet og kompetencebegrebet,” siger hun.

Med få uger til et valg tror Merete Riisager dog ikke, at arbejdet bliver sat i værk nu.

”Det skal være så grundig en proces, som vil være svær at sætte gang midt i en valgkamp, hvor folk taler i hurtige vendinger.”

Men på et tidspunkt skal fagpersoner gå målene igennem og – hvis det står til den nuværende minister – luge ud i formuleringer om, hvad eleven skal kunne ”anvende”.

Som når det i målene for fysik/kemi anføres, at en elev efter 9.klasse skal kunne ”anvende og vurdere modeller i fysik/kemi”.

”Hele den instrumentelle tilgang til læring kan jo godt have en funktion. Man skal bare være klar over, at man kun kan måle læringsudbytte på nogle bestemte parametre – eksempelvis på færdigheder. Det er nemt at måle færdigheder. Men der er meget uddannelse, som er ekstremt vanskeligt at måle. Derfor må man ikke køre den instrumentelle tænkning ud i yderste potens,” siger undervisningsministeren.

”Noget af det værste, der er sket”
Merete Riisager frygter i sidste ende, at ting som skoleteater og lejrskoler vil forsvinde, i takt med at konkurrencestatsmentaliteten bider sig fast i styringen af folkeskolen.

”Hvis man insisterer på at tale læringsmålstyring fra gulv til loft, så risikerer man, at det, som har en almendannende funktion, bliver nedprioriteret enormt. Det er problematisk,” siger hun.

Merete Riisager er dog også selv kvinden bag en bonuspulje, hvor skoler får stillet millioner i sigte, hvis eleverne i 9. klasse hæver karaktersnittet i dansk og matematik.

Et initiativ, DPU-professor Jeppe Bundsgaard eksempelvis har kaldt ”noget af det værste, der er sket på skoleområdet i de senere år” – blandt andet fordi det netop animerer skoler til at tænke strategisk og i at ”træne” elever.

DPU-professor Peter Allerup har videre beskrevet initiativet som ”en mistænkeliggørelse af lærerne”.

Derudover har Merete Riisager også stået bag en skoleaftale, som reducerer i den understøttende undervisning, som ellers skulle rumme aktiviteter, der ligger ud over skolens faste fag og emner.

Det er vel netop et skridt i den modsatte retning af det, hun plæderer for?

Hvis man insisterer på at måle alt i læringsudbytte, så gør den understøttende undervisning dog hverken det store fra eller til, lader svaret til at være.

”Hvis læringsudbyttet er det bagvedliggende parameter, er det måske en af årsagerne til, at vi har så svært ved at få åben skole eller bevægelse til at fungere,” siger hun.

”Hvis vi kun har øje for nytteværdien, hvorfor skulle man så gøre det? Man risikerer at skade de ting, man gerne vil. Hvis nyttetænkning køres for langt ud, så ender det med, at man ikke gør de almendannende ting, fordi man ikke kan være sikker på at kunne måle det i forhold til læringsudbytte.”

Så med andre ord: Læringsmålstyring lever i bedste velgående i landets folkeskoler i dag?

”Det tror jeg, den gør nogle steder. Men jeg er også sikker på, at man har forstået derude, at detailstyringen ikke er ønsket. Hverken fra mit kontor eller fra forligskredsen. Man er simpelthen gået alt for langt i læringsrevolutionen og læringsmålstyringen.”

Læreruddannelsen skal ses igennem
Læringsmålstyringen er i dag fjernet fra vejledningerne til folkeskolens fag.

Det er godt, mener ministeren, som igen har lærernes arbejdsglæde for øje.

”Det bliver alt for rigidt, og der er alt for mange bivirkninger ved det. En af de store er, at lærerne kan miste deres arbejdsglæde. Det er ødelæggende for den danske folkeskole, hvis det sker.”

Men selvom læringsmålstyret undervisning er fjernet fra læseplaner og vejledninger, er det stadig nævnt utallige gange i læreruddannelsens rammebekendtgørelse – hvordan kan det hænge sammen?

”Der forestår også et arbejde i forhold til at ændre på læreruddannelsen, så lærernes professionelle myndighed kommer til at træde tydeligere frem,” svarer ministeren og tilføjer:

”Læringsmålstyringen har fået alt for meget plads på læreruddannelsen, og det bliver vigtigt at få den kritiske tænkning ind igen. Det gælder også den dybe faglighed. Vi skal uddanne lærere, som både står godt i deres faglige sko, men som også på det pædagogisk-didaktiske-område har mange værktøjer at gøre brug af.”

Onsdag eftermiddag besluttede et flertal så netop, at krav om læringsmålsstyret undervisning skal skrives ud af læreruddannelsens bekendtgørelse. Læs mere om den beslutning her.

Efterlyser tanker fra de store partier
Merete Riisager forlader nu politik og en regering, som med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen ikke desto mindre har fastholdt en konkurrencestatskurs, som Helle Thorning-Schmidt (S) og Bjarne Corydon (S) blev synonym for.

Som Ove Kaj Pedersen selv udlagde det sidste år, så har Lars Løkke Rasmussen ”lagt en konkurrencestatstænkning til grund for hele regeringsgrundlaget”.

”Der er ingen langsigtede mål. Intet perspektiv. Løkke ligner mest af alt en administrerende direktør. Måske handler det hele om at samle penge sammen til skattelettelser,” sagde økonomiprofessoren ydermere tilbage i 2015.

Uden i øvrigt at forholde sig til Lars Løkke Rasmussens lederskab, er det da heller ikke svært at høre Merete Riisager sukke efter de store, traditionelle magtpartiers uddannelsesvisioner.

”Vi går snart ind i en valgkamp, hvor vi også har behov for, at nogle af de store partier kommer med nogle visioner eller præsenterer en grundlæggende tænkning omkring skolen."

"Socialdemokratiet kritiserede for nylig noget undervisningsmateriale fra Danske Bank. Det er fint nok, men vi har også behov for, at de store partier fremlægger nogle mere grundlæggende tanker om skolen som institution.”

(Merete Riisager forlader dansk politik, når den nuværende valgperiode er ovre).

Forrige artikel Fiskere kan tabe over en milliard i omsætning på en hård Brexit Fiskere kan tabe over en milliard i omsætning på en hård Brexit Næste artikel Kandidat til at blive EU's næste leder: Stort problem for Danmark, hvis K mister sin plads i parlamentet Kandidat til at blive EU's næste leder: Stort problem for Danmark, hvis K mister sin plads i parlamentet
Ny EU-måling: Venstre haler ind på Socialdemokratiet

Ny EU-måling: Venstre haler ind på Socialdemokratiet

MÅLING: Venstre fordobler sine nuværende to mandater i ny meningsmåling, mens resten af blå blok går markant tilbage. SF går frem og risikerer dermed, at politisk ordfører Karsten Hønge vælges ind i Parlamentet. "Det har nok ikke været meningen," vurderer Erik Holstein.