Elisabeth Gadegaard Wolstrup
Jesper WürtzenKonstitueret kommunaldirektør fastansættes i Ballerup Kommune

Nu er der sat navn på, hvem der fremover skal stå i spidsen for Ballerup Kommune som kommunaldirektør.
Stillingen har været ledig siden 1. august 2024, hvor den daværende kommunaldirektør Eik Møller fratrådte stillingen for at tiltræde som stadsdirektør i Odense Kommune.
Siden da har Ballerup Kommunes økonomi- og teknikdirektør Elisabeth Gadegaard Wolstrup været konstitueret i stillingen som kommunaldirektør.
Nu har et enigt ansættelsesudvalg valgt hende som Ballerup Kommunes nye, permanente kommunaldirektør fra den 1. december 2024 blandt et stærkt ansøgerfelt.
Det oplyser Ballerup Kommune i mail til Altinget.
Borgmester Jesper Würtzen ser frem til at fortsætte samarbejdet med Wolstrup:
"Med Elisabeth får vi en dygtig, vellidt og kompetent leder, der har et indgående kendskab til organisationen. Både jeg og resten af kommunalbestyrelsen ser frem til at fortsætte samarbejdet med Elisabeth om den videre udvikling af Ballerup Kommune."
Elisabeth Gadegaard Wolstrup er 52 år og uddannet cand.scient.pol. Hun har været direktør i Ballerup Kommune siden 1. januar 2021.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær







































