Konventioner hindrer ikke hjemsendelse af flere flygtninge

FLYGTNINGE: Thornings forslag om at sende flere flygtninge tilbage, når der er blevet fred, er ikke i strid med konventionerne, siger Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder. Forslaget bakkes op af et helt overvældende flertal af vælgerne.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter sommer meldte, at hun vil undersøge muligheden for at sende flere flygtninge tilbage, når der er blevet fred i deres hjemlande, ramte hun rent i forhold til vælgernes ønsker. Hele 79,6 procent af vælgerne mener, at flere flygtninge skal sendes tilbage, når freden har indfundet sig i deres nærområde, mens kun 8 procent er imod.

Der er således en helt usædvanlig enighed blandt vælgerne i denne nye måling fra A&B Analyse udført for Altinget. Målingen viser enorme flertal i alle partier for øget hjemsendelse.

Men statsministerens intentioner og vælgernes entydige holdning er i lodret modstrid med praksis på området. Således afslørede en artikel i Jyllands-Posten for nylig, at Udlændingestyrelsen ikke har forsøgt at sende én eneste flygtning hjem i de sidste ti år.

OK for Enhedslistens vælgere
Ikke overraskende er 98 procent af Dansk Folkepartis vælgere med på idéen, mens kun 1 procent er imod. Blandt Venstres vælgerne er 85 procent for og 9 procent imod, og blandt socialdemokraterne er 73 procent for og 5 procent imod.

Selv blandt Enhedslistens vælgerne finder man 64 procent for og 19 procent imod. Kun blandt radikale vælgere er der ikke absolut flertal for at sende flere flygtninge tilbage, her er 49 procent for og 16 procent imod.

Hos mændene går 87,9 procent ind for en øget hjemsendelse, mens kun 5,0 procent er imod. Hos kvinderne går 72,6 ind for at sende flere tilbage, mens 10,6 procent vender sig mod forslaget. Altså også et kæmpeflertal blandt kvinderne, selvom modstanden mod at sende flere tilbage er dobbelt så stor som hos mændene.

”Sund fornuft”
Radikales udlændingeordfører Marlene Borst Hansen er ikke afvisende for en øget hjemsendelse, selvom hun har visse forbehold:
"Vi er enige i, at en flygtning i udgangspunktet skal vende tilbage til hjemlandet, hvis flygtningens beskyttelsesbehov ophører,” siger Borst Hansen, men tilføjer:

”Dog kan varigheden af opholdet her i Danmark være så langt (over 5-8 år), at andre hensyn træder i stedet. Det kan for eksempel være, at flygtningens børn er så integrerede i Danmark og har gået i dansk skole i mange år, at hensynet til barnets tarv vægter højere, end at beskyttelsesbehovet ikke længere er tilstede.”

Socialdemokraternes udlændingeordfører Mette Reissmann understreger, at selve asylbegrebet har midlertidig karakter:
”Det er god idé at sende flere tilbage, når er blevet fred i deres område. Flygtningene får jo midlertidigt ophold, og der ligger i det begreb, at det ikke er permanent,” siger Reissmann og tilføjer:

 ”I øjeblikket er det vel sådan, at man i Justitsministeriet er ved at undersøge, om det her kan lade sig gøre. Men det er vores klare hensigt, at det skal være sådan, som statsministeren har sagt.”

 Venstres retsordfører Karsten Lauritzen betegner det som ”sund fornuft” at sende flere flygtninge hjem, når der er blevet fred:
”Jeg tror også, at mange gerne selv vil vende tilbage, når der igen er sikkert, hvor de kommer fra. Vi vil godt være med til at stramme lovgivningen, hvis det kan lade sig gøre. Men jeg kan godt frygte, at det juridiske manøvrerum i forhold til de internationale konventioner er ret snævert,” siger Karsten Lauritzen.

Kræver stabil situation
Men politikerne har tilsyneladende en overdreven frygt for, hvor snævert de internationale konventioner binder på dette område. For der eksisterer faktisk et politisk spillerrum her. Det konkluderer forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft-Hansen:

”Der er ikke noget i flygtningekonventionen, der forhindrer, at man sender flere flygtninge tilbage, når der blevet fred i hjemlandet. Men der er en række betingelser, der skal være opfyldt,” siger Gammeltoft-Hansen og tilføjer:
”Der skal være tale om en effektiv og varig ændring af forholdene i hjemlandet, der må ikke bare være tale om en midlertid våbenhvile eller en formel erklæring uden hold i virkeligheden, som da Bush erklærede krigen i Irak for afsluttet.”

Ifølge Thomas Gammeltoft Hansen kan man uden at bryde Flygtningekonventionen godt lave en ny vurdering af grundlaget for asyl, hvis forholdene har ændret sig:
”Man skal ikke gøre det hvert halve år, men man kan eventuelt gøre det efter fem år. Men man kan ikke blive ved med det i al evighed og forvente, at folk skal tage tilbage efter 20 års ophold,” siger Gammeltoft-Hansen og tilføjer:
”Om man sætter grænsen efter 5, 10 eller 15 år, er noget, man nationalt må afgøre. Det er ikke konventionsbestemt.”

Politisk afgørelse
At de danske myndigheder i praksis slet ikke udnytter de muligheder, mener Thomas Gammeltoft-Hansen har historiske årsager:”Det er en historisk ting, at man ikke har sendt flygtninge tilbage, når grundlaget for deres forfølgelse er væk. Det kan der være gode grunde til: Man kan mene, at flygtninge nu er blevet så integrerede, at de bør blive her i landet, der kan være praktiske udsendelseshindringer, eller man kan f.eks. tage humanitære hensyn til børn, der er opvokset her i landet.”

Hvorvidt man vil fortsætte den praksis, man har i dag, eller man vil øge antallet af hjemsendelser, er ifølge forskningschefen et rent politisk valg:
”Der er givet et vist spillerum, hvis man ønsker at sende flere flygtninge tilbage, når der er blevet fred. Der er ikke noget i flygtningekonventionen, der sikrer, at flygtningestatus skal være permanent eller nødvendigvis føre til statsborgerskab,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Forrige artikel Hækkerup skal gøre sundhedsvæsnet valgklar Hækkerup skal gøre sundhedsvæsnet valgklar Næste artikel LO's nye ansigt? LO's nye ansigt?
Live: Dagens pressemøde med myndighederne

Live: Dagens pressemøde med myndighederne

CORONA: Deltagerne i dag er direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, formand Christian Freitag, Praktiserende Lægers Organisation, direktør for organisation og borgerservice, Erik Brøgger, Udenrigsministeriet og kommunikationsdirektør Anders Frandsen, Rigspolitiet. Se med live her.