Kresten Schultz-Jørgensen: Regional vækst kræver lokal gejst og politisk vilje

KOMMENTAR: Vi kan skabe regional vækst med udgangspunkt i politisk vilje og folkelig begejstring, hvis de strukturelle indsatser følger med. Det er Bornholm et godt eksempel på, skriver Kresten Schultz-Jørgensen.

Af Kresten Schultz-Jørgensen
Ejer af Oxymoron og stifter af Lead Agency

Hvad kan man lære af Bornholm? At regional vækst kræver både begejstring og strukturelle indsatser.

Mens politikere og professionelle netværkere igen er ved at finde stråhatten frem til Folkemødet på Bornholm i juni, er der grund til at minde om den kolossale betydning, som Folkemødet faktisk har haft for Bornholms sociale og økonomiske transformation de seneste år.

Folkemødet er en case i, hvordan reel regional vækst kan skabes med udgangspunkt i politisk vilje og folkelig begejstring, hvis vel at mærke de strukturelle indsatser følger med.

At Folkemødet virker som en selvstændig business case er indiskutabelt. En del mavesure meningsdannere har de seneste år, siden Bertel Haarder og Winni Grosbøll i 2010 besluttede at lave en dansk variant af den svenske Almedalsugen, benægtet de socioøkonomiske konsekvenser for klippeøen. Men de er store.

Folkemødet har år efter år flere end 100.000 besøgende, og det kan naturligvis mærkes på øens pengestrømme.

Strukturelle indsatser
De afledte effekter er dog endnu større, fordi Bornholm dygtigt har formået at udvikle de grundlæggende sociale og erhvervsmæssige strukturer, der gør væksten solid.

Lige nu er situationen den, at ledigheden falder, og at befolkningstallet efter års massiv tilbagegang rent faktisk stiger. Men tingene er ikke sket af sig selv.

Der er skabt et positivt brand omkring Bornholm, hvor Folkemødet, fødevaresektoren og naturoplevelser har givet øen en helt særlig attraktivitet som destination og bosætningsmulighed.

Nedenunder ligger de strukturelle kvaliteter, der er sikret gennem fem års fokuseret regionalpolitik: en velfungerende velfærdssektor, effektiv infrastruktur både på øen og i relation til resten af landet, ressourcestærke lokalsamfund og et velfungerende erhvervsliv med både produktion, innovation og håndværk.

Også af den grund var udflytningen af Rådet for Socialt Udsatte til Bornholm i 2015 på mange måder en succes: Øen kunne 'gribe' rådets arbejde, også ved at tilbyde nye former for lokal involvering og politikudvikling.

Eksisterende vækstforudsætninger
De strukturelle indsatser kommer man ikke udenom, uanset hvor meget gejst, der kan skabes med et kreativt brand bygget op omkring Folkemødet, og hvor mange arbejdspladser man får 'foræret' ved de statslige udflytninger.

De Økonomiske Råd har vurderet, at udflytningerne kun kan skabe vækst, hvis vækstforudsætningerne allerede findes – det vil sige, hvis etableringen af statslige arbejdspladser bygger på sociale, faglige og infrastrukturelle forhold, der kan gøre fremgangen permanent.

Lad os være konkrete: Det er nemt at komme til Bornholm. Flyvetiden fra København ligger på godt 25 minutter med DAT, som har 16 afgange til og fra øen i lavsæsonen, flere i højsæsonen. Med toget er Bornholm et par stationer ekstra på Kystbanen. Skoler og uddannelser fungerer.

Og Bornholm har i dag en række særlige, erhvervsmæssige kompetencer, som der i årevis er arbejdet strategisk med, og som i dag samler et stort antal virksomheder og samarbejdspartnere i faglige klynger: fødevarer og energi, ikke mindst.

Så hvad er pointen og læringen fra Bornholm? At gejst er et fremragende udgangspunkt for regional vækst. Det samme er muligvis udflytning af statslige arbejdspladser, hvis der allerede er gang i de strukturelle indsatser, der er afgørende for, at fremtidssikre væksten.

Arbejdspladser kan flyttes – men de skal gribes af regioner, der har skabt det socioøkonomiske grundlag.

Forrige artikel Ning de Coninck-Smith: Lukninger gambler med skolernes kulturarv Ning de Coninck-Smith: Lukninger gambler med skolernes kulturarv Næste artikel KL's forhandlere: Diskussion om spisepause har intet at gøre med kommunerne KL's forhandlere: Diskussion om spisepause har intet at gøre med kommunerne
Hvem kan vinde Europas valg i aften? Læs her, hvad du skal holde øje med

Hvem kan vinde Europas valg i aften? Læs her, hvad du skal holde øje med

EUROPÆISK OVERBLIK: Mister de største politiske grupper deres flertal? Bliver de liberale kongemagere? Får Socialdemokraterne comeback? Hvor stor bliver nationalisternes nye alliance? Vi slår ned på de mest spændende tendenser og klæder dig på til at forstå valgresultaterne fra de vigtigste lande i Europa.