Krigen, der aldrig slutter

ANALYSE: Kommunerne og regionerne slås som aldrig før om pengene på sundhedsområdet. Den gode nyhed er, at kampen stilner af til efteråret. Den dårlige er, at krigen aldrig slutter.
Vinder blå blok næste valg, står regionerne til at forsvinde og kommunerne til at få flere sundhedsopgaver.
Vinder blå blok næste valg, står regionerne til at forsvinde og kommunerne til at få flere sundhedsopgaver.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Mens topfolkene i både Danske Regioner og KL har talt om det livsnødvendige behov for tættere samarbejde, har de to organisationer på det seneste kørt en stille, men benhård spin- og lobbykrig mod hinanden.

Forholdet mellem de to organisationer nåede et lavpunkt i marts, hvor KL skulle offentliggøre en højt profileret og gennemarbejdet vision for sundhedsvæsnet uden for sygehusene.

Udspillet var ventet med spænding i sundhedskredse op til lanceringen af udspillet på KL's topmøde 15. marts.

Det var derfor et klart brud på de uformelle spilleregler, da Danske Regioner dagen før pludselig offentliggjorde deres udspil på området: 'Det hele sundhedsvæsen'.

Årsagen var angiveligt, at KL kort før KL-topmødet sender deres vision til Danske Regioner. Det er gængs praksis mellem organisationer. Så kan de forberede svar, inden journalisterne ringer ved den officielle lancering.

Krigserklæring
Men hos Danske Regioners ledelse på Dampfærgevej i København slår man syv kors foran sig, da de har læst KL-visionen med titlen: 'Det nære sundhedsvæsen'.

Som modtræk laver embedsmændene i Danske Regioner på rekordtid et udspil, så de kan overhale KL med én dag. Hos regionerne ser man nemlig KL's udspil som en ren krigserklæring.

Og taget i betragtning af, at regionerne har ansvaret for driften af sygehusene og almen praksis, fylder regionerne også kun lidt i KL-udspillet.

KL foreslår samtidig i visionen at overtage opgaver fra regionerne, få mere indflydelse på driften af sygehusene, brugen af telemedicin, de praktiserende læger samt en større bid af bevillingerne på sundhedsområdet.

Danske Regioners udspil nævner intet om at give kommunerne yderligere opgaver. Og der er ikke så få hentydninger til, at mange kommuner ikke magter at håndtere deres sundhedsopgaver ordentligt.

Reaktionen på de to kradse oplæg udebliver ikke. I Altinget kritiserer eksperter, politikere og Lægeforeningen de to parter i den sundhedspolitiske borgerkrig. Kritikken går blandt andet på, at KL og Danske Regioner forsøger at skrive modparten ud af virkeligheden i deres oplæg.

En af Danske Regioners hovedpointer er, at kommunernes ønske om flere opgaver og ansvar på sundhedsområdet skaber en risko for, at der udvikles to parallelle sundhedsvæsner. De frygter, at et sådant system både vil være dyrere og forringe behandlingen for de patienter, der kun bliver behandlet i det kommunale univers.

Men især KL får kritik for at være på et sundhedspolitisk erobringstogt af blandt andre Lægeforeningen og Danske Patienter.

Et andet klart tegn på den dårlige stemning er, at KL og Danske Regioner helt usædvanligt dropper at udsende pressemeddelelser om hinandens udspil eller kommentere modpartens udspil på deres egne hjemmesider.

Derfor slås de
At Danske Regioner og KL går særligt dybt i kødet på hinanden lige nu, er der en stribe forklaringer på.

Grundlæggende er sundhedsvæsnet under forandring. Flere steder bliver der længere afstand til sygehusene. Antallet af ældre og kronisk syge stiger voldsomt de kommende år. Patienterne bliver udskrevet hurtigere og hurtigere. Disse årsager kombineret med behovet for at spare penge vil betyde, at stadig flere syge danskere vil blive behandlet eller få deres sygdom overvåget uden for de store sygehuse. I stedet vil det ske i deres hjem eller i lokalområdet.

Samtidig leder alle desperat efter svar på, hvordan det bliver mere sikkert for patienterne at bevæge sig rundt i sundhedsvæsnets bermuda-trekant: Farvandet mellem sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger. Godt nok forsvinder patienterne ikke sporløst som hangarskibe og fly, men det gør til gengæld prøvesvar, røntgenbilleder og andre vigtige detaljer om patienternes behandling.

Regionerne og KL er stort set enige om udfordringerne og en del af løsningerne. Striden står derimod om, hvem der skal have ansvaret og pengene for opgaverne, og hvem der skal sidde for bordenden på de områder, hvor kommunerne og regioner er nødt til at samarbejde.

Grundlæggende føler man i kommunerne også, at man på Christiansborg har glemt sundhedsopgaverne i kommunerne, fordi man i stedet har brugt pengene på de nuværende og kommende sygehuse og nye og flere behandlinger.

Her peger KL på de ekstra plejeopgaver, som kortere indlæggelser på sygehusene, flere svage ældre og kronikere vil betyde for kommunernes økonomi. Samtidig mener man i KL, at øgede bevillinger til forebyggelse for en stor dels vedkommende vil kunne spares på regionernes budgetter, fordi patienterne i mindre grad får behov for behandling i regionsregi.

Kommunerne er samtidig i offensiven for generelt at få mere indflydelse og få flere opgaver på sundhedsområdet. Det var heller ikke tilfældigt, at Kristian Wendelboe overtog KL-direktørjobbet efter Peter Gorm Hansen i 2011. Som tidligere direktør i Danske Regioner og departementschef i Sundhedsministeriet er det svært at finde en direktør med en skarpere sundhedsprofil og interesse for området end Wendelboe.

Evalueringen skaber krig
At KL og Danske Regioner har monteret de særligt spidse bajonetter lige nu, skyldes, at regeringens højt profilerede evaluering af kommunalreformen er rullet i gang.

Her øjner Danske Regioner chancen for at tilbageerobre nogle af de opgaver, kommunerne fik ved kommunalreformens nedlæggelse af amterne. Regeringen har dog allerede meldt ud, at der ikke vil ske store ændringer, men for regionerne har lidt også ret.

Regionerne tabte opgaver i forhold til deres amtslige forgængere, mens kommunerne fik flere opgaver ved kommunalreformen. Regionerne er også særligt optimistiske nu, især fordi regeringspartierne inden valget var kritiske over for kommunernes præstationer med en række af deres nye opgaver på sundheds-, psykiatri- og socialområdet.

Alt tyder dog på, at KL og Danske Regioner vil skrue ned for spin- og lobbykrigen, når regeringen har flyttet lidt rundt på hegnspælene mellem kommuner og regioner oven på anbefalingerne fra evalueringsudvalget.

Men at der ikke vil opstå en paradisisk fred, skyldes, at striden mellem kommuner og regioner ikke er opstået med kommunalreformen. Ægteskabet mellem de daværende amter og kommuner var heller ikke lykkeligt.

Et nyt økonomisk kredsløb
En anden markant årsag til, at Danske Regioner og KL ikke begraver stridsøksen særlig dybt, er, at regeringen vil ændre på det økonomiske kredsløb internt på sygehusene og mellem regioner og kommuner.

Regeringen har også beordret en kulegravning af de økonomiske incitamentsstrukturer i sundhedsvæsnet. Udvalgsarbejdet, hvor også Danske Regioner og KL er repræsenteret, rummer også muligheder for at skubbe den økonomiske balance eller indflydelsen mellem de to parter.

På Christiansborg findes også en årsag til, at konflikten ikke stilner af lige med det samme.

Vinder blå blok regeringsmagten efter næste valg, bliver regionerne kørt til den institutionelle skrotplads. Lige før valget i efteråret var alle borgerlige partier klar til at sende en fyreseddel til de fem regioner. I det tilfælde står kommunerne til at overtage opgaver fra regionerne og få plads i de bestyrelser, der skal drive sygehusene. KL har meget at vinde - og for regionerne er det ren overlevelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Hansen

Bestyrelsesformand, Grenaa Havn., fhv. regionsrådsformand (S), Midtjylland og formand for Danske Regioner
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1976)

0:000:00