Kriminolog og jurister: Retspolitikken er den nye udlændingepolitik

Og som Kofod hurtigt understreger, så "giver [det] en masse håb for danskerne. De kan se, at man efter et valg kan få en ny retning for Danmark, hvor vi strammer grebet om nogle af de værste kriminelle i vores samfund."

Desværre for Kofod og kollegerne er nyhedsværdien dog til at overse. Den er faktisk ikke-eksisterende. Udover de røde er der nemlig bred enighed og bred front blandt et stort politisk flertal.

Som ovenstående viser, er de alle villige til at stramme grebet. Og så lidt til. Sådan er det i dagens politik. Og sådan har det været længe.  

Og hvis vi ikke taler hårdere straffe, så taler vi en nyfunden carte blanche-logik, når det kommer til at give politi og myndigheder lov til at bruge nogle af de allernyeste og mest indgribende kontrol- og overvågningsværktøjer – såsom ansigtsgenkendelsesteknologi og AI-genereret overgrebsmateriale i forbindelse med en øget politimæssig agentvirksomhed.

Ryster ikke på hånden med retsfølelsen

Bander, pædofile, hooligans, utryghedsskabende indvandrerknægte og andre voldspersoner skal have strengere straffe – og gerne "dobbelt straf".

Og selvom politikerne nu er begyndt at acceptere, at hårdere straffe ikke rigtig virker i forhold til at mindske kriminaliteten, så bliver der ikke rystet på hånden, når der skal tales om det. For det handler i bund og grund om "retsfølelse". Det handler om ofrene.

Hvis nogen er klar til at stramme, står andre klar til at stramme mere.

David Sausdal, Casper Vistrup og Christian Lundgaard
Hhv. kriminolog og stiftere, Vistrup & Lundgaard

Også selvom man med rette kan pege på det paradoksale i, at politikerne lige præcis ikke beskytter ofrene, hvis man kun har hævnen for øje og gang på gang nægter at gøre det, som faktisk forebygger kriminaliteten og derved skaber færre ofre.

Patos over logos. Politik over pragmatik. Koste hvad det vil – herunder både ofrenes og alle os andres surt tjente skattekroner, som velvilligt ødsles bort til ingen verdens nytte.  

Hvad grunden er hertil, kan de i sidste ende selv bedst svare på. Et bud herfra er dog, at vi måske bedre kan forstå, hvad det hele handler om, hvis vi kigger mod udlændingepolitikken.  

Udover at retspolitikken i sig selv ofte handler om udlændinge og indvandrere, så hører vi ofte fra insidere i miljøet, at det langt henad vejen handler om en simpel politisk kalkule.

Præcis som, at man i mange magtorienterede partier er blevet enige om, at man altid må og skal fremstå hård og kontant på udlændingeområdet, så gør dette sig nu også gældende for retspolitikken.

Hårdere straffe som politisk mønt

Hvis nogen er klar til at stramme, står andre klar til at stramme mere. Og så fortaber det sig lidt i de politiske drøftelser, om det faktisk fungerer for Danmark og danskerne.  

For en stor del af politik i dag er i allerhøjeste grad retorik og narrativer. Der er en grund til, at partierne bruger de samme vendinger og samme spins. Igen og igen.

Lige nu peger pilen så på "hårdere straffe" som god, politisk mønt. Det giver taletid. Man fremstår handlekraftig og som et rigtigt menneske med store følelser. Og medierne bider på. Hårdere straffe er en åbenlys politisk vinder.  

Eller er den nu også det?  

Vores fornemmelse er, at politikerne ikke altid har folket med, som de ellers tror, de har. En nyere norsk undersøgelse viser, at nordmændene ikke er så utilfredse med strafniveauet.

Og ser man bort fra dem, der råber højst, er det også vores stille bud, at danskerne slet ikke er så strafhungrende, som det nogle gange lyder fra folketingssalen.

Og at langt de fleste, når det kommer til stykket, meget hellere vil have en konsekvent og effektiv retspolitik, fremfor en retspolitisk papirtiger, der blot er "hård" på papiret.  

Her har vi pointen – og desuden et velmenende råd til de politiske partier – som eksempelvis et blåt parti i opposition til den siddende regering: I har en virkelig god mulighed for ikke at male jer selv op i det samme hjørne som alle de andre.

At mene, at man fremstår som et tydeligt alternativ, når man også blot vil hæve straffene, er lidt løjerligt. Så hvorfor ikke være det første parti til at præsentere et effektivt og reelt alternativ til regeringens beviseligt ineffektive retspolitik?

Konsekvens fremfor clickbait

Det er ikke et problem, at der er "hardhittere" på det retspolitiske område. Og alvorligt kriminelle skal føle alvoren.

Men lige nu er der desværre alt for meget clickbait-politik. Politik, der mest af alt poserer som konsekvent uden faktisk at være det. Det er lidt ligesom din sure far, der truer med en tur over knæet. Far er rasende. Og det mærkes. Men hjælper det? 

At få et parti, der vil have en hård, men også effektiv retspolitik, ville være et friskt pust.

David Sausdal, Casper Vistrup og Christian Lundgaard
Hhv. kriminolog og stiftere, Vistrup & Lundgaard

Set ud fra et strategisk synspunkt, så tror vi, at der er mange danskere derude – fra Jylland til Bornholm – der langt hellere vil stemme på et parti, der vil føre en retspolitik, der faktisk virker.

En politik, der har egentlige konsekvenser for forbryderne, fremfor den version vi har i dag. Konsekvens fremfor clickbait. Noget der batter og betaler sig fremfor disse uendelige luftkasteller.  

For regeringens nye straffereform er på vej. Og den lover som altid, at hammeren skal falde. Hårdere. Strammere. Voldsommere.

Ud fra de foreløbige udtalelser synes regeringen dog at have glemt, at den vil måles på, om de politiske aftaler virker i virkeligheden.  

Hvis det er rigtigt, så håber vi, at der findes et eller flere partier derude, som vil gribe bolden. Og bringe det med ind i forhandlingslokalerne.

Kriminaliteten fortjener en fast hånd – ikke bare i form af en truende knytnæve, som flagrer i luften.

At få et parti, der vil have en hård, men også effektiv retspolitik, ville være et friskt pust. Ligesom på udlændingeområdet kan vi på den måde måske nå frem til en erkendelse om, at retspolitikken godt kan være stram, uden at den bliver skør.