
Han forlod Folketinget for at sikre Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd - og nu står den også på fisk og frisk luft, når Kristian Jensen fra 25. januar bliver ny formand for Hanstholm Havn.
Den tidligere udenrigs- og finansminister og og næstformand hos Venstre er nemlig blevet indstillet til posten af Thisted Kommune, der ejer havnen.
Det skriver TV Midtvest.
Havnen skal rustes til fremtidens fiskeri
Over for TV Midtvest siger Kristian Jensen, at havnen er tæt forbundet til den tidligere ministers mangeårige politiske virke. Blandt andet har Kristian Jensen som finansminister tildelt havnen 650 millioner fra staten, som blev brugt til en stor havneudvidelse.
Havneudvidelsen skal være med til at ruste Hanstholm Havn til fremtidens mere bæredygtige fiskeri, som også er Kristian Jensens fokus:
"Jeg synes, det er utrolig spændende, at se på at få flere energivirksomheder til havnen og lave en energiklynge omkring havnen med fokus på det bæredygtige fiskeri. Vi skal vise, at det kan lade sig gøre at blive en CO2-neutral havn, der kombinerer det traditionelle fiskeri med den helt moderne energiudvikling," siger han til TV Midtvest.
Forlod Folketinget
Kristian Jensen forlod Folketinget i 2021, da han blev udpeget som særlig udsending for Danmark, som skal sikre Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd fra 2025-2026.
Han overtager formandsposten for Hansholm Havn fra Kirsten Hede, som er programdirektør i CBS Executive Fonden samt projektdirektør i Bestyrelsesforeningen (Board Leadership Society in Denmark).
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd









































