Om  
Kristian Jensen
Carsten Kissmeyer
Jens Nicolai Vejlgaard

Kristian Jensen takker nej til at blive spidskandidat i Region Midtjylland

Venstres tidligere næstformand afviser at blive partiets spidskandidat, når det midtjyske regionsrådsvalg skal afvikles i 2021. Partiet må derfor lede videre efter en kandidat, der kan vriste formandsposten fra S.

Martin Mauricio

Venstre må fortsat se sig om efter en ny spidskandidat til det midtjyske regionsrådsvalg, der skal afvikles i 2021. 

Trods tilbud fra baglandet afviser partiets tidligere næstformand og finansminister Kristian Jensen nemlig at påtage sig kandidaturet. 

Det skriver TV Midtvest mandag. 

Partiet har ledt efter en ny spidskandidat, siden Carsten Kissmeyer (V) i februar meddelte, at han ikke ønskede at genopstille.

"Jeg er blevet spurgt, og jeg har også givet dem det svar, at det ikke er mig, der skal stille op. Jeg tror, at vi har bedre kandidater blandt de andre, de har i tankerne," siger Kristian Jensen.

Også da Hernings Venstre-borgmester Lars Krarup tidligere på måneden meddelte, at han ikke genopstiller til kommunalvalget næste år, afviste Kristian Jensen, at han var en mulig bejler til posten. 

Han er i dag menigt medlem af Folketinget for Venstre, og han fungerer som partiets ordfører for bæredygtighed, verdensmål samt fri- og efterskoler. 

Formand beklager Jensens beslutning
Dermed er Venstre fortsat på udkig efter en kandidat, der kan slå den nuværende socialdemokratiske regionsrådsformand Anders Kühnau. 

Jens Nicolai Vejlgaard, der er formand for Venstre i Region Midtjylland, bekræfter over for TV Midtvest, at Kristian Jensen har fået tilbudt posten som partiets spidskandidat. 

"Han har al erfaringen. Han kender baglandet ud og ind. Han ville have været en kandidat fra allerøverste hylde. Derfor kan jeg kun beklage, at han ikke vil," siger han.

Han understreger imidlertid, at han respekterer Kristian Jensens beslutning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Carsten Kissmeyer

Kandidat til Europa-Parlamentet (V)
cand.oecon. (Aarhus Uni.), pædagogikum

Jens Nicolai Vejlgaard

Formand, Venstre Region Midtjylland, forretningsudvalgsmedlem, Venstre

0:000:00