Kritik: Minister slingrer rundt om energispareordningen

ENERGI: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil forbedre energispareordningen. Løsninger skal drøftes med partier og branchen, som dog retter kritik af ministerens ageren.

”Ordningen bygger grundlæggende på nogle præmisser om tillid og hvile-i-sig-selv, som måske ikke længere er helt tidssvarende," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om energispareordningen.
”Ordningen bygger grundlæggende på nogle præmisser om tillid og hvile-i-sig-selv, som måske ikke længere er helt tidssvarende," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om energispareordningen.Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Tyson W. Lyall

Energispareordningen er misbrugt, udskældt og under Rigsrevisionens lup. Derfor vil energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) have lukket huller og strammet op.

I den anledning inviterer han nu både branchen og partierne bag energiforliget i 2012 til at byde ind med løsningsforslag.

Men ministeren har haft alle muligheder for at gøre noget selv, mener Socialdemokratiet og Dansk Fjernvarme, som undrer sig over ministerens ageren blot halvanden måned efter der blev indgået en energispareaftale med branchen (se dokumentation).

Tirsdagsmøde hos ministeren
Sidstnævntes direktør, Kim Mortensen, er sammen med resten af parterne bag energispareaftalen inviteret til møde med ministeren tirsdag. Formålet med mødet er ifølge invitationen at drøfte, hvordan man inden for rammerne af aftalen fra december kan ”minimere fejl og uregelmæssigheder”.

Vi har fået at vide, at der skal kigges på det inden for rammerne af den eksisterende aftale, men den er jo lige indgået for halvanden måned siden.

Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

Ministeren skriver som baggrund, at der er ”rejst tvivl om, hvorvidt den aftale, vi indgik i december 2016, i tilstrækkelig grad sikrer mod fejl og uregelmæssigheder”.

Det undrer imidlertid i høj grad Kim Mortensen.

”Det er ret kort tid efter en aftale, at der i det hele taget inviteres til et opfølgningsmøde. Der er grænser for, hvor meget, der kan være sket i den tid,” siger fjernvarmedirektøren.

”Mødet handler nok lidt om, at der er kørt nogle tv-udsendelser med dokumentation af snyd med ordningen. Det har vi dog allerede peget på forud for, og hele vejen igennem, forhandlingerne.”

Hvorfor tror du så, I er inviteret til et møde?

”Det er jeg også nysgerrig efter. Vi har fået at vide, at der skal kigges på det inden for rammerne af den eksisterende aftale, men den er jo lige indgået for halvanden måned siden,” siger Kim Mortensen.

S: Hvorfor først nu?
9. februar havde Socialdemokratiet kaldt energi-, forsynings- og klimaministeren i samråd. Her bad partiets energiordfører, Jens Joel, ministeren give en status på ordningen ”i lyset af den omfattende kritik, der har været rejst af forskellige interessenter i pressen”.

Lars Christian Lilleholt forklarede på samrådet, at han har været bevidst om ordningens problemer fra sin første dag som minister. Noget blev forbedret med decembers aftale, men ikke nok, vurderede ministeren selv.

Jens Joel undrer sig over processen og forstår ikke, hvorfor ministeren først nu rækker hånden ud til energiforligspartierne (S, SF, R, EL, DF og K).

”Jeg kan ikke forestille mig, at partierne er skeptiske, hvis ministeren har bud på, hvordan det her kunne rettes op eller blive bedre,” siger han og fortsætter:

”Det er ministeren, som har ansvaret for ordningen. Han kan forsøge at lægge det over til os, men vi har ikke én eneste gang været med til forhandlingerne med branchen. Han har aldrig indkaldt os til en drøftelse af, hvordan aftalen kunne blive bedre.”

Jens Joel er forbavset over, at ministeren lander en aftale, som han ikke selv mener løser problemerne med energispareordningen.

”Der er jo ikke opstået nye problemer siden december. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor ministeren ikke har fået styr på tingene i løbet af det seneste halvandet år,” siger han.

Jens Joel har i et aktuelt udvalgsspørgsmål spurgt til sanktionsmulighederne ved snyd under ordningen. Spørgsmålet er stillet 10. februar, og svaret forelå derfor endnu ikke ved deadline 20. februar.

Minister: Måske ikke helt tidssvarende
Lars Christian Lilleholt hæfter sig ved, at den seneste energispareaftale har ”skærpet både egenkontrol og myndighedskontrol med energispareordningen”.

Han nævner konkret større dokumentationskrav til selskaberne og flere stikprøvekontroller.

”Det var helt nødvendigt for at kunne videreføre ordningen og leve op til vores nuværende EU-forpligtelser,” siger han til Altinget og vedkender sig, at det ikke er nok. 

”Ordningen bygger grundlæggende på nogle præmisser om tillid og hvile-i-sig-selv, som måske ikke længere er helt tidssvarende. Der er derfor behov for, at vi fremadrettet er klar til at se på en ny organisering af ordningen,” siger han.

I august forklarede ministeren Altinget, at en større reform af ordningen kan komme på tale, når Rigsrevisionen er færdig med sin undersøgelse. Den forventes på nuværende tidspunkt først færdig ”efter sommerferien”.

Ministeren satte i efteråret 2016 dog gang i et analysearbejde, som skal se på alternative modeller for energispareordningen.

”Jeg har ikke på nuværende tidspunkt lagt mig fast på en konkret model, da jeg vil gå grundigt og fordomsfrit til værks,” siger ministeren i den sammenhæng og tilføjer:

”Det vil for mig at se være naturligt, at en ny model for energispareordningen vil være en del af regeringens udspil til ny energiaftale i løbet af efteråret 2017.”

Dokumentation

Historien opridset
Siden energispareaftalen fra 2006 har el-, gas-, varme- og olieselskaberne indgået frivillige aftaler med energi-, forsynings- og klimaministeren, som skal medvirke til at realisere energibesparelser hos slutbrugere af energi.

Det sker ved, at forbrugere og virksomheder under den såkaldte energispareordning eksempelvis kan få tilskud til tiltag, der reducerer deres energiforbrug, såsom isolering af et hus.

Energiselskaberne har omkostninger forbundet med energispareindsatsen, men får dem dækket over slutbrugernes energiregninger.

I 2015 kostede ordningen omkring 1,6 milliarder kroner. Beløbet er baseret på tilskud til over 100.000 energispareprojekter.

Dansk Energi og De Frie Energiselskaber har blandt andet kritiseret energispareordningen for at være for dyr og for åben over for svindel.

Energistyrelsen udfører årligt en stikprøvekontrol af energispareindsatsen. Den seneste fra december 2015 viste fejl i 37 procent af 150 undersøgte tilskudsprojekter fra 2014.

Rigsrevisionen kigger pt. på energispareordningen, men forventes først at være færdig efter sommerferien.

Energispareaftalen er ændret i november 2009, november 2012 og senest i december 2016. Med den seneste aftale forpligter energiselskaberne sig til et årligt energisparemål på 10,1 PJ i perioden 2016-2020. I energispareaftalen fra 2012 lød forpligtelsen på 12,2 PJ.

Kilder: Altinget, Rigsrevisionen, Ingeniøren, DR og Energistyrelsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Joel

MF (S), beskæftigelsesordfører, næstformand i folketingsgruppen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Kim Mortensen

Direktør, Dansk Fjernvarme, fhv. MF (S)
elektriker (Esbjerg Tekniske Skole 1986)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00