Debat

LA: Andres løn rager hverken de røde eller dig

Venstrefløjen brokker sig over ulighed og direktørlønninger. Men hvorfor egentlig? Det er jo ikke deres penge. Der er ulighed, og det skal der også være, for vi skal hylde den gode indsats, skriver Ole Birk Olesen (LA).

Venstrefløjen skal ikke blande sig i direktørernes
lønninger, skriver finansordfører Ole Birk Olesen (LA).
Venstrefløjen skal ikke blande sig i direktørernes lønninger, skriver finansordfører Ole Birk Olesen (LA).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Ole Birk Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad mig sige det lige ud:

Hvad ejerne af en virksomhed giver af løn til deres ansatte rager ingen andre end ejerne og de ansatte selv. Hvis du synes, at lønnen er for høj, så glæd dig over, at det ikke er dig, der betaler den.

Der er to muligheder: Enten er medarbejderne lønnen værd. Eller også er virksomheden på vej mod at gå ned, fordi den betaler for meget i løn. Begge dele er ejernes egen sag.

Jeg har aldrig hørt om ejere af en virksomhed, som har lyst til at betale medarbejderne en løn, som overstiger, hvad medarbejderne kan tjene til virksomheden. Målet er profit, og den opnås ved at tjene mere hver måned ved at have Hansen ansat, end Hansen skal have i løn.

Temadebat

Skal vi sætte loft over topchefernes lønninger?
Danmarks bedst betalte topchef, Novo Nordisk-direktør Lars Fruergaard Jørgensen, fik i 2020 udbetalt en løn på 56,5 millioner kroner. Det viser nye tal for C25-chefernes løn, som Børsen har gennemgået.

Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF har tidligere advaret mod, at topchefers lønninger i Danmark er stukket af.

Altinget giver nu ordet til politikere og interessenter, som vil give indspark til, hvorvidt man fra politisk hold skal regulere topchefernes lønninger.

Hvilke fordele eller ulemper vil et eventuelt lønloft have? Hvorfor er topcheferne deres løn værd? Hvorfor er topchefernes løn et problem, når for eksempelvis sportstjener tjener meget? Og hvilke konsekvenser skal et brud på et eventuelt lønloft have?

Her er deltagerne:

  • Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet 
  • Eivind Kolding, forhenværende direktør i Maersk Line og i Danske Bank
  • Martin Ågerup, direktør, Cepos
  • Morten Langager, direktør, Dansk Erhverv
  • Ole Birk Olesen (LA), skatteordfører og medlem af Folketinget
  • Theresa Berg Andersen (SF), erhvervsordfører og medlem af Folketinget
  • Torsten Schack Pedersen (V), erhvervsordfører og medlem af Folketinget
  • Troels Ravn (S), skatteordfører og medlem af Folketinget
  • Victoria Velasquez (EL), erhvervsordfører og medlem af Folketinget.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Nogle medarbejdere får meget højere lønninger end andre – direktøren eksempelvis. Det skyldes, at forskellen på bundlinjen kan være enormt stor, afhængigt af om virksomheden har den rigtige direktør.

Direktører er deres løn værd
Den rigtige direktør forøger overskuddet så meget, at virksomheden er villig til at betale en tilsvarende høj løn for at have direktøren ansat.

Forleden kom det frem, at Lionel Messi tjener 975 millioner kroner om året på at spille fodbold for FC Barcelona. Men alle i fodboldens verden er enige om, at han ikke desto mindre øger indtægterne hos sin arbejdsgiver med endnu mere end 975 millioner kroner om året.

Han er trods alt verdens bedste fodboldspiller, og han får indtægter fra salg af tv-rettigheder, sponsorater og merchandise til at vælte ned i FC Barcelonas kasse.

Sådan er det også med de danske direktører, selvom de sammenlignet med Messi er fattige som kirkerotter. De formodes naturligvis at være deres løn værd, ellers ville ejerne ikke betale den løn.

Man skal blande sig uden om
Socialisten Karl Marx hævdede, at verdens største problem var netop det forhold, at virksomhedsejerne i alle sunde virksomheder har større indtægter end udgifter til deres ansattes lønninger.

"Merværdi" kaldte han det overskud, som kapitalisterne ifølge ham snød arbejderne for. Nutidens socialister går rundt og brokker sig over, at merværdien for virksomhedsejerne er for lille på at have ansat virksomhedens øverste medarbejder, direktøren.

"Ejernes profit på direktørens arbejde burde være større," gjalder kampråbet fra Pelle Dragsted og hans følgere i Enhedslisten. Det er noget mærkeligt noget. Hvorfor blander de sig ikke bare uden om? Det er jo ikke deres penge.

Socialister har ondt bag i
I Karl Marx' tid var socialisme måske en slags analyse af nogle forhold i samfundet. I dag handler socialisters kampråb bare om at have ondt bag i.

Ingen er i dagens Danmark truet af sult og kolde vintre, men nogle lever dog mere luksuriøst end andre. Det skyldes for det meste deres egen indsats, hvilket kan være en hård nød at sluge for andre, som gerne vil bilde sig selv ind, at de er meget bedre og dygtigere mennesker.

Det er de måske endda også. Men ikke til at yde en indsats, som arbejdsgivere vil betale mange penge for.

Lev med det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00