LA-minister må sluge endnu en kamel

Ligesom flere af sine partifæller i regeringen må undervisningsminister Merete Riisager (LA) sande, at tilværelsen som minister byder på andet end ministerbil og en tætpakket kalender.

Således har især Liberal Alliances medlemmer af regeringen også måttet prioritere den særlige politiske disciplin ”kamel-slugning”, fordi kravet til deltagelse i VLAK-regeringen indebærer, at partiet på visse områder neddrosler hidtidige synspunkter for ikke at kollidere med de øvrige regeringspartier.

Hidtil har undervisningsministeren mest tiltrukket sig opmærksomhed, fordi hun nu står i spidsen for en folkeskolereform, som hun ellers tidligere har kritiseret jævnligt og ihærdigt. Her er det dog tilsyneladende hurtigt lykkedes ministeren at sluge kamelen uden det store besvær og samtidig finde et toneleje, der har fået kritikken til at forstumme.

Men også i andre sager har ministeren måttet sluge kamelen og slibe retorikken til.

Jeg har sagt mange ting – så der er masser at tage af.

Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister

Ny linje
Blot to uger før sin udnævnelse til undervisningsminister var det således Merete Riisager, der gik forrest i en sønderlemmende kritik af forslaget om en ny klageinstans mod mobning i skolen, som hendes forgænger, Ellen Trane Nørby (V), var blevet enig med et bredt flertal af partier om.

”Vi mener ikke, at ét eneste mobbet barn vil få glæde af instansen. Det er rent bureaukrati og god vilje, som kan gøre stor skade på skolesystemet,” lød det fra Merete Riisager i Altinget – og dermed var hun på linje med både KL, skolelederne og folkeskolelærerne.

Det er hun ikke mere.

For som undervisningsminister agter hun at gennemføre den brede aftale om klageinstansen, der skal etableres under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) – selvom LA altså ikke er en del af aftalen. Så arbejdet med lovforslaget fortsætter.

”Det er korrekt, at jeg har sagt det, du citerer mig for. Men jeg kan bare sige, at det er et klagenævn, der har været efterspurgt – i høj grad fra eleverne, men også andre, blandt andre politiske partier, så nu sætter vi det i søen, og så er det min forventning, at det gør min bekymring til skamme og lever op til forventningerne fra elevernes og andre interessenters side, og at det vil bidrage til, at færre børn oplever mobning,” siger Merete Riisager til Altinget.

Og så er den ikke længere.

Skolelederne ærgrer sig
I Skolelederforeningen ærgrer formand Claus Hjortdal sig over, at hans henvendelser til ministeren og de øvrige partier ikke har båret frugt.

Og hans argumentation minder til forveksling om Merete Riisagers – før regeringsomdannelsen.

”Jeg tror ikke, at den her klageinstans vil have nogen effekt. Det er et instrument, man sætter ind til sidst, når alt andet er gået galt. Så skal man finde ud af, hvem der har skylden – men det redder ikke nogen børn. Jeg havde håbet, at de havde besindet sig og var gået i dialog, for vi har jo allerede i dag et samarbejde, der virker – og som har halveret den værste og mest skadelige mobning fra 2 til 1 procent,” siger Claus Hjortdal.

"Jeg har sagt mange ting"
Selv gør Merete Riisager ikke noget for at skjule, at det kan være en udfordring og retorisk balancegang at blive minister efter den frie rolle uden for regeringen. Men det kan ikke være anderledes, mener hun.

”Det er fint, det er jo vilkåret. Jeg tror, at det er vigtigt, at også meget tydelige politikere kan blive ministre, så det ikke kun sker for dem, der har holdt sig på dydens smalle sti. Og folk ved jo stadig godt, hvad mine værdier er,” siger hun.

Og hun ved også godt, at der undervejs kan dukke flere kameler op, der skal sluges.

”Jeg har sagt mange ting – så der er masser at tage af.”