LA: Send erhvervsskoleelever til Norge

PRAKTIK: Norge mangler hænder, og derfor bør man sende flere danske erhvervsskoleelever uden praktikplads til vores nordlige naboland. Det mener Liberal Alliance, som møder opbakning fra Danske Erhvervsskoler. S understreger, at der skal større ændringer til.
Foto: colourbox.dk
Per Bang Thomsen

Hvad skal man gøre med de tusindvis af unge danske erhvervsskoleelever, som ikke kan få afsluttet deres uddannelser, fordi der mangler praktikpladser? De skal sendes til Norge, mener Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager.

"Regeringen har malet sig op i hjørne med bonusordning og sociale klausler, som har vist sig ikke at fungere. Derfor vil jeg opfordre ministeren til at tænke nyt og anderledes, og her ligger det lige til højrebenet at sende de unge til Norge og andre lande i Europa, hvor der er arbejdsmangel," siger hun til Altinget.dk.

Meldingen kommer, efter en række medier i de seneste uger har beskrevet, hvordan især flere og flere nyuddannede danskere vælger at drage nordpå for at finde et arbejde. I modsætning til Danmark er der nemlig stor arbejdsmangel i Norge, og det er blandt andet inden for de mere erhvervsrettede fag, at der mangler arbejdshænder.

"Ved at tage til udlandet får de unge nogle ekstra komptencer, som de også vil kunne bruge i fremtiden. Derudover lærer de at opsøge mulighederne, hvor de er. Det er også noget, de kan bruge i deres fremtidige arbejdsliv," forklarer hun.

Vi kan løse en del af praktikpladsproblemerne ved at sende eleverne til udlandet. Jeg har talt med skoler, som kan skaffe praktikpladser i Norge, Nordtyskland og Sverige, så vi vurdere helt klart, at der er et potentiale her.

Lars Kunov
Direktør for Danske Erhvervsskoler

Bedre sikkerhed for de unge
Det er allerede i dag muligt for erhvervsskoleelever at tage en del af deres praktikophold i udlandet. Det sker igennem den såkaldte PIU-ordning, og ifølge de seneste tal fra PIU valgte 891 elever i 2010 at tage et praktikophold i udlandet.

Merete Riisager håber, at det tal kan ryge op på 3.000 i løbet af de næste par år. Men det kræver dog, at man kigger på den nuværende PIU-ordning, understreger hun. Som det er i dag, er man nemlig ikke skolepraktikberettiget, hvis man kommer fra en praktikplads i udlandet.

"Det skal vi lave om på, for det er jo vigtigt, at der er en sikkerhed for de unge, hvis de vælger at drage til udlandet. Så fra politisk side bliver vi nødt til at skabe strukturerne for, at det bliver nemt at tage til udlandet," siger Merete Riisager.

DE: Stort potentiale i udlandet
Forslaget fra det liberale midterparti møder opbakning fra Danske Erhvervsskoler. Ifølge direktør Lars Kunov rammer Merete Riisager "hovedet på sømmet" i forhold til den igangværende praktikpladsdebat.

"Vi kan løse en del af praktikpladsproblemerne ved at sende eleverne til udlandet. Jeg har talt med skoler, som kan skaffe praktikpladser i Norge, Nordtyskland og Sverige, så vi vurderer helt klart, at der er et potentiale her," siger Lars Kunov til Altinget | Uddannelse.

Han mener dog ligesom Merete Riisager, at man fra politisk side bliver nødt til at se på den nuværende PIU-ordning. Udover problemet med at få en skolepraktikplads, hvis man kommer fra udlandet, så kan erhvervsskoleelever kun tage til udlandet i praktik, hvis de i forvejen har en uddannelsesaftale med en dansk virksomhed.

"Derfor bliver man nødt til at ændre lovgivningen, hvis vi på nogen måde skal gøre det lettere for de studerende at komme til udlandet," siger han.

S: Der kommer sociale klausuler
Hos Socialdemokraterne er erhvervsskoleordfører Rasmus Horn Langhoff ikke afvisende over for Liberal Alliances ide. Derudover vil han gerne være med til se på, om det er nødvendigt at ændre den nuværende PIU-ordning.

Men når det er sagt, så understreger han, at det ikke langt fra er nok, hvis man skal have løst det store praktikpladsproblem. En ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 har vist, at godt 73.000 virksomheder rundt om i Danmark ikke tager praktikanter, og det er her, man ifølge Rasmus Horn Langhoff skal sætte ind.

"Vi må holde os for øje, at vi lige nu står og mangler over 9.000 praktikpladser. Og med al ære og respekt for spændende idéer, så skal der nogle mere fundamentale og omfattende ændringer til, hvis de unge skal kunne gennemføre deres uddannelser. Og her kommer vi ikke uden om en omfattende brug af sociale klausuler," siger Rasmus Horn Langhoff til Altinget.dk.

Det var netop sociale klausuler, der i november 2011 fik Liberal Alliance til at forlade forhandlingerne om den praktikpladsaftale, som resten af Folketingets partier valgte at bakke op om. Men de er kommet for at blive, understreger Rasmus Horn Langhoff.

"Sociale klausuler skal netop sikre, at der er nok faglært arbejdskraft til det danske erhvervsliv om et par år. Derfor er det ikke noget, vi gør for at genere virksomhederne, og det burde Liberal Alliance også kunne se," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

Rasmus Horn Langhoff

MF (S), Formand for Folketingets klima- energi- og forsyningsudvalg, psykiatriordfører og næstformand i folketingsgruppen (S)
cand.mag. i historie og medier og kultur (Københavns Uni. 2014)

Lars Kunov

Rådgiver, KunovConsult, fhv. direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
major (1997), cand.jur. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00