
Efter det kommende folketingsvalg satser Monika Rubin på at kunne skifte hospitalsgangene ud med folketingssalen på Christiansborg.
Hun er nemlig blevet valgt som folketingskandidat for Moderaterne i Københavns Omegns Storkreds. Det blev offentliggjort ved Moderaternes første årsmøde søndag.
Monika Rubin er uddannet læge og har sundhedspolitikken som sin helt store mærkesag. Hun vil blandt andet arbejde imod geografiske skævheder i sundhedsvæsnet og for, at regionerne bliver nedlagt.
”Derved kan vi samle kræfterne i stedet for at spilde ressourcerne på administrativt dobbeltarbejde med forskellige IT-systemer, der ikke taler sammen. Det er er ikke kun spild af penge, men faktisk også patientusikkert,” forklarer Monika Rubin i en pressemeddelelse.
Den nye folketingskandidat er 34 år gammel og blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 2015. Hun er i dag ph.d.-studerende ved Herlev Hospital og medlem af den sundhedspolitiske tænketank SundFornuft.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær


















































