Lækkede beregninger får landbrugspakken til at vakle

Modsat hvad politikerne i blå blok forventede, da man i december 2015 vedtog den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, går det danske vandmiljø tilbage.

Det viser endnu ikke offentliggjorte tal om klorofylkoncentrationen i danske fjorde og havområder, som Altinget er kommet i besiddelse af.

Mængden af alger, målt som koncentrationen af klorofyl , tog i 2016 et markant skift i den forkerte retning. Dermed er vandmiljøet forværret for tredje år i træk, og samlet er mængden af alger øget med 30 procent siden 2013.

Og udviklingen er alvorlig: Populært gælder, at jo mere klorofyl, jo dårligere er fiske- og plantelivet i fjorde og havområderne. I yderste konsekvens kan det føre til mere iltsvind i fjorde og kystnæreområder.

Det gør det ekstra alvorligt, at ministeren har tilbageholdt de her oplysninger med den undskyldning, at der er fejl i data, som intet har med det her at gøre.

Maria Reumert Gjerding
Miljøordfører, Enhedslisten

Det får Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, til ”omgående” at kalde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd.

”Det er dybt alvorligt for vores vandmiljø, hvis algevæksten er stigende. Vi risikerer, at forbedringerne fra 30 års vandplaner er ved at blive sat over styr,” siger hun.

Stop forhandlinger, nu!
I Danmarks Naturfredningsforening opfordrer man Christiansborg til at stoppe forhandlingerne om en ny målrettet regulering af landbruget, der er en slags opfølgning på landbrugspakken.

”Jeg frygter, at man træffer politiske beslutninger nu og først bagefter bliver klar over, at det går den gale vej. Det dur ikke. Det er en bombe under de politiske forhandlinger, hvis de præcise tal ikke kommer frem,” siger DN-præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.

Esben Lunde Larsen afviser, at Miljøstyrelsen har modtaget klorofyltallene for 2016. Aarhus Universitet står for tallene og har ikke ønsket at kommentere sagen.

Kan ende med EU-sag
De lækkede beregninger er blevet forelagt flere eksperter, der har sagt god for tallene – nogle har bekræftet dem anonymt, mens andre gerne vil stå frem.

Jens Borum er lektor i biologi på Københavns Universitet og ser ingen grund til at betvivle tallene. Han vurderer også, at tendensen udfordrer hele landbrugspakkens fundament.

”Forud for landbrugspakkens vedtagelse forventede man faldende udledninger af kvælstof og derved også mindre klorofyl. Og med de her tal må man konstatere, at det kan vi ikke se. Det går den stik modsatte vej,” siger Jens Borum.

Ifølge ham kan udviklingen i vandmiljøet blive en meget alvorlig sag for Danmark. Det er muligvis et brud på EU’s vandrammedirektiv, der stiller krav om, at vandmiljøet ikke må forringes.

”Hvis det viser sig, at bare enkelte fjordområder rykker en tilstandsklasse ned, så er det slået fast med syvtommerssøm, at landbrugspakken er dybt ulovlig. Og så skal de lempede gødningsregler ændres med det samme,” siger Maria Reumert Gjerding.

I værste fald kan EU-Kommissionen åbne sag mod Danmark, hvis der ikke tages tiltag til at stoppe forringelserne.

Tilbageholdt man oplysninger?
I år har Miljø- og Fødevareministeriet udskudt offentliggørelsen af en statusrapport for landbrugspakken på grund af ”fejl i analyser” af kvælstof- og fosforudledning.

Men klorofyltallene er ifølge Altingets oplysninger ikke fejlbehæftede og er derfor ret beset klar til offentliggørelse. Derfor opfordrer Enhedslisten Esben Lunde Larsen til at lægge alle tal frem.

”Det gør det ekstra alvorligt, at ministeren har tilbageholdt de her oplysninger med den undskyldning, at der er fejl i data, som intet har med det her at gøre,” siger Maria Reumert Gjerding.

Ifølge Esben Lunde Larsen vil man offentliggøre de samlede hovedresultater over udviklingen i vandmiljøet i 2018 ”når alle tal er færdige, så diskussionen kan tages på et fuldt oplyst grundlag for alle parter”.

”Men hvis der er et stort ønske om, at foreløbige tal bliver offentliggjort løbende frem mod den endelige rapport, så sender jeg gerne tallene drypvist til Folketinget, efterhånden som Miljøstyrelsen løbende modtager dem fra Aarhus Universitet,” lyder det.

Læs hele artiklen på Altinget: miljø.