Lærer klar med "absurd" liste: Det ville folk have på skoleskemaet i 2020

Af Anders Thorsen
Skolelærer

"Life for dummies" på skoleskemaet. Det ønskede en frustreret teenager i et debatindlæg i Politiken i sommer.

Hun kunne se frem mod sit sidste år i folkeskolen uden at kunne lappe sin cykel eller samle et Ikea-skab, hvilket var helt vildt skuffende. For disse og andre "life skills" burde hun naturligvis have lært i skolen.

Ønsket om at "life for dummies" på skoleskemaet står langt fra alene. De seneste fire år har jeg noteret, hver gang jeg har læst eller hørt nogen kræve et eller andet på skoleskemaet, hvilket jeg laver til en årlig liste.

Selvforsvar og forældreskab
Der er nemlig nærmest ingen grænser for, hvilke problemer skolen skal klare. Læs selv her min 2020-liste her:

Grooming, samtykke og frivillighed, introduktionstimer til idrætsforeninger, e-sport, foreningsidræt, selvforsvar for piger, indlæring af empati, dialekter, kurderne, neurovidenskab, spiseforstyrrelser, sundhedsfremmende kurser, fag i mental sundhed, alkohol (fra tredje klasse), filosofi, køn, seksualundervisning i nulte klasse, stress, psykopati, ytringsfrihed, menneskerettigheder, demokratisk dannelse, forebyggelse af frygt mod coronavirus, holocaust, skilsmisse, opera, en sæson af 'I hus til halsen', cyberchikane, formuepleje, obligatorisk morgensang, coronaepidemien, privatøkonomi, kritisk tænkning, kropsidealer og fitness, klimaet, lejeloven, livet, selvindsigt, takt og tone, massage, psykologi, influencere, leg, brandforebyggelse, affaldssortering, bæredygtighed, planlægning af, hvornår man skal få børn, fremtidens time, racisme, skolehaver, Færøerne og Grønland, strukturel racisme, diskrimination, kropsundervisning, det kønsopdelte uddannelses- og arbejdsmarked, rigsfællesskabet, grønlandsk og færøsk, kulturforståelse, nordatlantisk uge hvert år, drama og skuespil, life for dummies, madspild, svinelever med bløde løg, unges mistrivsel, sønderjysk kaffebord, hvordan man er venner, beskeder fra det offentlige, sociale medier, skat, lær at forstå din lønseddel, digital adfærd, FN's verdensmål, covid-19, sexisme og seksuelle krænkelser, antidiskrimination, grænser og respekt, opsparing og budgetstyring, almen dannelse, muhammedtegningerne, muhammedkrisen, obligatorisk teknologiforståelse, kønshistorie, magtmisbrug, husholdning, selvværd og selvtillid, hvordan man taler om følelser, iværksætteri, programmering, fysisk og mental sundhed, Red Tent, digital dannelse, interpersonel kommunikation, hvordan man behandler dyr, gender variety, drømme, motivation, non-violent communication, selvangivelse, næstekærlighed, menneskekroppen, ordentlighed, inspiration, etik, at skrive CV, forsikringer, meditation, yoga, mindfulness, god opførsel på sociale medier, skak, konflikthåndtering, islamisk blasefemiforbud, køkkenhave, barefoot walking, rejse til en anden kultur en gang om måneden, mærke og stå ved sig selv, dans, kramme træer, gode venskaber, fra jord til bord, energianvendelse, emotionel udvikling, forældreskab, social forståelse, kulturel dannelse, livsglæde, forbindelse mellem krop og sind, hvordan man borer hylder op og vasker tøj, relevant lovgivning, debattering, selfcare, fremtidsmuligheder, mangfoldighed, verdensborger, demokrati og medborgerskab, selvforsvar og introduktion til jura.

Når vi konstant beder skolen om at fikse alverdens små og store problemer, er det i virkeligheden de unge, som vi skaber et større og større forventningspres på

Anders Thorsen
Skolelærer

Vildt, ikke?

Listen afslører noget alvorligt
Måske kunne jeg stoppe indlægget her og lade listen tale for sig selv, for den er absurd og til tider særdeles underholdende.

Hvem har ikke lyst til at sidde i skolen til sønderjysk kagebord, mens vi lige ordner problemerne med seksuelle krænkelser, muhammedtegningerne og hvordan man vasker tøj?

For det meste morer jeg mig over alle de store og små ting, der hele tiden ønskes på skoleskemaet. Særligt fordi mange af forslagene allerede er en del af undervisningen.

Men der er naturligvis også noget alvorligt ved listen. For den viser noget om, hvordan vi danskere ser på skolen. Vi har åbenbart en automatreaktion, hver gang vi ser et problem ude i samfundet, som vi ikke rigtig ved, hvordan vi skal løse:

Så må skolen lige fikse den. Samtidig bliver vi vrede og skælder samme skole ud, når den ikke klarer sig så godt som forventet i den næste Pisa-måling.