Lærer klar med "absurd" liste: Det ville folk have på skoleskemaet i 2020

DEBAT: Hver gang jeg har læst eller hørt nogen kræve et eller andet på skoleskemaet, har jeg noteret det. Der er nærmest ingen grænser for, hvilke problemer skolen skal klare, skriver Anders Thorsen.

Af Anders Thorsen
Skolelærer

"Life for dummies" på skoleskemaet. Det ønskede en frustreret teenager i et debatindlæg i Politiken i sommer.

Hun kunne se frem mod sit sidste år i folkeskolen uden at kunne lappe sin cykel eller samle et Ikea-skab, hvilket var helt vildt skuffende. For disse og andre "life skills" burde hun naturligvis have lært i skolen.

Ønsket om at "life for dummies" på skoleskemaet står langt fra alene. De seneste fire år har jeg noteret, hver gang jeg har læst eller hørt nogen kræve et eller andet på skoleskemaet, hvilket jeg laver til en årlig liste.

Selvforsvar og forældreskab
Der er nemlig nærmest ingen grænser for, hvilke problemer skolen skal klare. Læs selv her min 2020-liste her:

Grooming, samtykke og frivillighed, introduktionstimer til idrætsforeninger, e-sport, foreningsidræt, selvforsvar for piger, indlæring af empati, dialekter, kurderne, neurovidenskab, spiseforstyrrelser, sundhedsfremmende kurser, fag i mental sundhed, alkohol (fra tredje klasse), filosofi, køn, seksualundervisning i nulte klasse, stress, psykopati, ytringsfrihed, menneskerettigheder, demokratisk dannelse, forebyggelse af frygt mod coronavirus, holocaust, skilsmisse, opera, en sæson af 'I hus til halsen', cyberchikane, formuepleje, obligatorisk morgensang, coronaepidemien, privatøkonomi, kritisk tænkning, kropsidealer og fitness, klimaet, lejeloven, livet, selvindsigt, takt og tone, massage, psykologi, influencere, leg, brandforebyggelse, affaldssortering, bæredygtighed, planlægning af, hvornår man skal få børn, fremtidens time, racisme, skolehaver, Færøerne og Grønland, strukturel racisme, diskrimination, kropsundervisning, det kønsopdelte uddannelses- og arbejdsmarked, rigsfællesskabet, grønlandsk og færøsk, kulturforståelse, nordatlantisk uge hvert år, drama og skuespil, life for dummies, madspild, svinelever med bløde løg, unges mistrivsel, sønderjysk kaffebord, hvordan man er venner, beskeder fra det offentlige, sociale medier, skat, lær at forstå din lønseddel, digital adfærd, FN's verdensmål, covid-19, sexisme og seksuelle krænkelser, antidiskrimination, grænser og respekt, opsparing og budgetstyring, almen dannelse, muhammedtegningerne, muhammedkrisen, obligatorisk teknologiforståelse, kønshistorie, magtmisbrug, husholdning, selvværd og selvtillid, hvordan man taler om følelser, iværksætteri, programmering, fysisk og mental sundhed, Red Tent, digital dannelse, interpersonel kommunikation, hvordan man behandler dyr, gender variety, drømme, motivation, non-violent communication, selvangivelse, næstekærlighed, menneskekroppen, ordentlighed, inspiration, etik, at skrive CV, forsikringer, meditation, yoga, mindfulness, god opførsel på sociale medier, skak, konflikthåndtering, islamisk blasefemiforbud, køkkenhave, barefoot walking, rejse til en anden kultur en gang om måneden, mærke og stå ved sig selv, dans, kramme træer, gode venskaber, fra jord til bord, energianvendelse, emotionel udvikling, forældreskab, social forståelse, kulturel dannelse, livsglæde, forbindelse mellem krop og sind, hvordan man borer hylder op og vasker tøj, relevant lovgivning, debattering, selfcare, fremtidsmuligheder, mangfoldighed, verdensborger, demokrati og medborgerskab, selvforsvar og introduktion til jura.

Vildt, ikke?

Listen afslører noget alvorligt
Måske kunne jeg stoppe indlægget her og lade listen tale for sig selv, for den er absurd og til tider særdeles underholdende.

Hvem har ikke lyst til at sidde i skolen til sønderjysk kagebord, mens vi lige ordner problemerne med seksuelle krænkelser, muhammedtegningerne og hvordan man vasker tøj?

For det meste morer jeg mig over alle de store og små ting, der hele tiden ønskes på skoleskemaet. Særligt fordi mange af forslagene allerede er en del af undervisningen.

Men der er naturligvis også noget alvorligt ved listen. For den viser noget om, hvordan vi danskere ser på skolen. Vi har åbenbart en automatreaktion, hver gang vi ser et problem ude i samfundet, som vi ikke rigtig ved, hvordan vi skal løse:

Så må skolen lige fikse den. Samtidig bliver vi vrede og skælder samme skole ud, når den ikke klarer sig så godt som forventet i den næste Pisa-måling.

Udtryk for voksnes forventninger
Jeg kan ryste på hovedet over de mange tossede ønsker til skoleskemaet. Jeg siger endda fra.

Men over årene har en bekymring meldt sig: Alle disse forslag til skoleskemaet afspejler jo i virkeligheden, hvad vi som voksengenerationer forventer, at børn og unge skal kunne, når de går ud af niende klasse.

Så når vi konstant beder skolen om at fikse alverdens små og store problemer, er det i virkeligheden de unge, som vi skaber et større og større forventningspres på.

Det er netop det, som vi ser i indlægget fra pigen, der vil have "life for dummies" på skoleskemaet. Hun har en forestilling om, at hun efter niende klasse skal kunne sætte flueben på en tjekliste over, hvad man skal kunne som voksen. Min erfaring fra mit arbejde med teenagere er, at hun bestemt ikke er den eneste med den forestilling.

Nemt at flygte fra voksenansvar
Jeg kan godt forstå, at vi i en mere og mere kompleks verden leder efter svar på, hvordan problemer løses.

Men at det hver gang skal være børn og unges opgave at løse dem, duer bare ikke. Hvis det bliver deres ansvar lige at fikse strukturel racisme, lige at forebygge frygt for coronavirus og lige at redde operasangen, så er det at flygte fra vores voksenansvar.

Så når vi næste gang sidder over en æggemad i kantinen og brokker os over, at noget i verden "sgu er for dårligt" eller skriver et vredt facebookopslag, fordi "dét der skal de fandme da lære i skolen", så har det ikke kun konsekvenser for skolen og lærerne.

Nej, det risikerer at indlejres som et umenneskeligt pres på børn og unge, og vi ved fra utallige undersøgelser, hvad det fører med sig af angst, stress og mistrivsel.

Lad os i stedet give de unge ro til at passe det, som skolen gør bedst: Den grundlæggende uddannelse og dannelse.

Forrige artikel Alzheimerforeningen: Rapport afslører systematisk svigt på plejehjemmene Alzheimerforeningen: Rapport afslører systematisk svigt på plejehjemmene Næste artikel Embedsmand om Støjberg-sagen: De personlige interesser må vige for lov og ret Embedsmand om Støjberg-sagen: De personlige interesser må vige for lov og ret
Rigsretten punkterer Løkkes drøm om den magiske midte

Rigsretten punkterer Løkkes drøm om den magiske midte

ANALYSE: Med sit nej til en rigsretssag har den nye LLR-bevægelse for første gang meldt ud om konkret politik. Den placerede sig et andet sted end alle andre midterpartier. Det er et varsel om hverdagens realiteter, hvis Løkkes nye folkebevægelse bliver til et parti.