Lærere kræver styrket folkeskoletysk

FREMMEDSPROG: Tyskland er Danmarks største handelspartner. Alligevel er tyskfaget indtil videre fraværende fra regeringens folkeskolereform. Tysklærere råber vagt i gevær.
Foto: Colourbox
Lasse Lange
Det engelske sprog er nævnt 14 gange i regeringens folkeskoleudspil. Fransk er nævnt én gang, mens tysk slet ikke er nævnt.

Det skuffer Tysklærerforeningen, der har taget kontakt til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for at rejse spørgsmålet om det tyske sprogs rolle i folkeskolereformen. Tysklærerforeningens formand mener, at tyskfaget har stået i stampe længe, og gør man ikke noget nu, kan det være for sent.

"Tyskland er vores store nabo mod syd, og det er Danmark suverænt største handelspartner. Det er lidt af en katastrofe, at det ikke er gået op for politikerne. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har godt nok sagt, at tysk er vigtigt, men jeg har ikke meget til overs for hendes udspil desangående," siger Tysklærerforeningens formand, Flemming Nygaard, til Altinget.dk.

Også Dansk Industri ser gerne, at tyskfaget bliver styrket.

"Engelsk er det vigtigste sprog at kunne, men tysk er også vigtigt. Og mange af vores medlemmer fortæller, at de er udfordrede, når det kommer til at finde kvalificerede tyskkyndige medarbejdere," siger Charlotte Rønhof, uddannelsespolitisk chef i DI.

Man skal ikke besøge ret mange messer i Tyskland, før man opdager, at det er en kæmpe fordel at kunne tysk.

Charlotte Rønhof
Uddannelsespolitisk chef, DI

Tysklærerforeningen foreslår, at tysk fremover bliver obligatorisk fra sjette klasse, et år tidligere end i dag. Og det er et forslag, Dansk Folkeparti bakker op om.

"Tysk er et vigtigt nabosprog, som vi skal styrke, så vi støtter Tysklærerforeningens forslag," siger Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen.

Tyske messer
Når tysk overhovedet skal styrkes, skyldes det både kulturelle og økonomiske hensyn.

"Danmark og Tyskland har altid haft tætte forbindelse både kulturelt og økonomisk, og de skal plejes," siger tysklærernes formand, Flemming Nygaard.

Hvorfor ikke pleje de forbindelser på fællessproget engelsk? Det bliver tyskerne jo bedre og bedre til at tale.

"Det er korrekt, at flere tyskere taler engelsk end førhen. Men mange taler fortsat intet eller meget lidt. Samtidig så handler tyskundervisning jo ikke kun om at lære sproget, men også om at lære om landet og om kulturen. Når det kommer til handel, så skal man tænke på, at mange forretninger bliver gennemført i forbindelse med sociale arrangementer såsom middage. Og der gør det altså en kæmpe forskel, hvis man taler modpartens modermål. Og så siger man altså også, at tyskerne ganske vist godt kan sælge på engelsk, men når de køber, foregår det på tysk."

At tyskkundskaber er en betydelig fordel, når man gør forretninger i Tyskland, bliver bekræftet af Charlotte Rønhof fra DI.

"Man skal ikke besøge ret mange messer i Tyskland, før man opdager, at det er en kæmpe fordel at kunne tysk," siger hun og understreger, at sprog ikke er en forudsætning alene.

"Danske virksomheder har ikke et ret stort behov for cand.mag.'er i tysk," understreger DI-chefen.

På bekostning af engelsk
Konkret foreslår Tysklærerforeningen en model, de kalder 3-6-8. Det vil sige: Engelsk fra tredje klasse, tysk fra sjette og fransk fra ottende.

"Det, mener vi, er en model, der er til at betale. Vi foreslår, at man veksler en ugentlig engelsklektion i første og anden klasse til to tysklektioner i sjette. Det bør ikke koste ret meget," siger Flemming Nygaard.

Dansk Folkeparti støtter modellen, men Dansk Industri er imod.

"Vi vil gerne have styrket tysk, men ikke på bekostning af engelsk. Så ser vi hellere, at man finder timerne ved at kigge på eksempelvis kristendomskundskab eller ved at samtænke sprogfag med andre fag såsom historie," siger uddannelsespolitisk chef i DI, Charlotte Rønhof.

Regeringspartiet SF vil heller ikke være med til at styrke tysk på bekostning af engelsk.

"Vi vil gerne styrke fremmedsprog i folkeskolen, og det vil vi blandt andet gøre ved at starte engelskundervisningen allerede i første klasse. Det er, hvad der står i regeringens udspil, og det står vi ved," siger Pernille Vigsø Bagge, SF's børne- og undervisningsordfører.

Tysklærerforeningen skal i deputation i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg tirsdag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Rønhof

Formand, Bornholms Erhvervsfond, Campus Bornholm og ATV Science & Engineering Komité. Bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Innovationsfonden, KataFonden, Madkulturen, Seges Innovation og Speak.
cand.lact. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989), hd i ledelse og organisation (CBS 2004)

0:000:00