2. februar 2009 kl. 16.03

Landbruget raser over afgift på ko-prutter

SKAT: Dansk Landbrug er rystet over, at Skattekommissionen foreslår afgifter på udledninger af kvælstof og metan. Professor mener, at afgifterne hjælper.

Anders Jerking

Redaktionschef

Skattekommissionens udspil er virkelighedsfjernt og langt fra regeringens tanker om Grøn Vækst, mener præsident i Dansk Landbrug Peter Gæmelke.

Han er rystet over, at kommissionen forslår at forhøje afgifterne på energi og spildevand og at lægge nye afgifter på udledninger af kvælstof og metan. I alt mener landbruget, at de rammes af ekstra-afgifter på mellem 2,7 og 3,5 milliarder kroner.

"Det her ødelægger dansk landbrug og fødevareerhvervets konkurrenceevne, hvis det bliver gennemført i fuldt omfang. Vi støtter meget, at skatten på arbejde skal ned, men jeg er rystet over, at forslagene så ensidigt rammer vores erhverv," siger han.

Afgift på ko-prutter
Skattekommissionen foreslår at indføre en afgift på drivhusgassen metan - populært sagt en afgift på ko-prutter. Kommissionen regner med, at afgiften kan indbringe 550 millioner kroner årligt (se forslaget nedenfor).

Dansk Landbrug fremhæver, at afgiften vil fordyre produktionen, og det blot vil betyde, at produktionen flytter andre steder hen.

Det her ødelægger dansk landbrug og fødevareerhvervets konkurrenceevne, hvis det bliver gennemført i fuldt omfang.
Peter Gæmelke
Præsident, Dansk Landbrug

"Hvis man beskatter koprutter i Danmark, så flytter køerne bare til udlandet og prutter videre. Det hjælper ikke klimaet, med mindre man indfører internationale regler," siger Peter Gæmelke.

Uenighed om kvælstof
Skattekommissionen foreslår desuden at indføre en afgift på udledning af kvælstof på 4 kroner pr. kilo. Det skal give 1,2 milliard kroner i statskassen. Afgiften skal hjælpe med at opfylde miljømålene, og kommissionen regner med, at en afgift kan betyde en reduktion af kvælstofudledningen på 30 millioner kilo årligt. Det tvivler Peter Gæmelke på.

"Jeg tror ikke, at en afgift reducerer kvælstofudledningen yderligere. Det, der ville virke, er målrettede tiltag på de følsomme arealer gennem omlægningen og udtagning af jord, og beskyttelse af vandløb og de miljøfølsomme områder. Det ville der være perspektiv i," siger han.

Professor på DMU Mikael Skou Andersen er dog overbevist om, at en afgift vil hjælpe.

"Det vil helt sikket have en effekt, selv om det er en meget lille afgift," siger han.

Dokumentation

SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG OM AFGIFT PÅ METAN OG KVÆLSTOF:

Klimaafgift på metan
Der indføres en klimaafgift på udledning af metan i landbruget med henblik på at lade forureneren-betaler-princippet finde anvendelse. Udledning af metan fra landbruget udgør stadig en væsentlig kilde til de samlede udledninger af klimagasser og er ikke reguleret ved hjælp af økonomiske instrumenter. En ko udvikler således ca. 4 tons CO2-ækvivalenter pr. år. Til sammenligning udleder en gennemsnitsbil ca. 2,7 tons, og denne udledning er pålagt omfattende afgiftsregulering.

Klimaafgiften på metan kan i praksis pålægges pr. ko og svin. Det vil i realiteten svare til bidraget fra husdyrhold til Danmarks samlede udledninger af klimagasser.

Det forventes, at klimaafgiften på sigt vil lede til færre dyr og dermed mindre udledning af klimagasser fra dansk område. På kort sigt vil en afgift på køer mv. dog næppe reducere antallet af køer, da afgiften sandsynligvis vil føre til lavere priser på mælkekvoter.

Mælkekvoterne er imidlertid under afvikling frem mod 2015. På kort sigt vil der dog kunne være en positiv effekt fra primært svineproduktion.

Det skønnes, at en klimaafgift på metan balanceret efter den gældende CO2-afgift medfører et umiddelbart merprovenu på ca. 550 mio. kr. og et varigt merprovenu på ca. 440 mio. kr.

Hvis udledningen af metan reduceres mærkbart fx som følge af ændret foder vil det kunne begrunde en nedsættelse af afgiften på et senere tidspunkt, således at der fortsat er balance i forhold til afgifterne på udledning af andre klimagasser.

Afgift på kvælstof
Der indføres en afgift på 4 kr. pr. kg på landbrugets kvælstofbalance med henblik på at understøtte målsætningerne om at forbedre vandmiljøet. Kvælstof er et nødvendigt næringsstof for vækst og det mest benyttede næringsstof i landbrugsproduktionen.

Overskud af kvælstof fra landbruget kan imidlertid udvaskes til søer og marine områder, hvor det kan have negative miljøkonsekvenser.

Reduktionen af landbrugets kvælstofoverskud er stagneret i de seneste år.

Målsætningen er, at udvaskningen skal reduceres med 13 pct. i 2015 i forhold til 2003. En korrekt udformet afgift på kvælstof giver tilskyndelse for landbruget til at gennemføre tiltag, der kan reducere overskuddet af kvælstof. Ved en såkaldt balanceafgift, vurderes afgiftsgrundlaget at komme nærmest miljø belastningen. Ved balancemodellen er der en afgift på bruttotilførsel af kvælstof i gødning, dyr og foderstoffer mv. til landbrugssektoren og godtgørelse af afgift af brutto fraførsel af kvælstof.

Afgiften er strukturforbedrende og vil bidrage til opfyldelse af målsætningerne for vandmiljøet. Afgiften vurderes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1,2 mia. kr. og et varigt merprovenu på ca. 0,8 mia. kr.

Politik har aldrig været vigtigere